Senest 30 dage efter modtagelse af ansøgningen, jf. § 15, giver Fødevarestyrelsen arrangøren meddelelse om, hvorvidt ansøgningen kan imødekommes.
Stk. 2 Såfremt der opstår ændringer i oplysningerne anført i § 15, nr. 2-5, efter der er meddelt tilladelse, jf. stk. 1, skal boden fremsende de opdaterede oplysninger til Fødevarestyrelsen senest 8 dage før arrangementet finder sted.
Stk. 3 Et storkøkken, der allerede er registreret som bruger af et spisemærke på en fast adresse skal ved ansøgningen, jf. § 15, endvidere oplyse, om de indkøbte råvarer til arrangementet vil blive medregnet i spisemærkeopgørelsen på den faste adresse. Hvis de indkøbte råvarer vil blive medregnet i spisemærkeopgørelsen på den faste adresse, skal dokumentation, gerne i kopi, for de indkøbte råvarer, jf. § 17, stk. 3, samtidig kunne fremvises på den faste adresse, mens kravet i § 18, stk. 1, bortfalder. Bliver de indkøbte råvarer ikke medregnet i spisemærkeopgørelsen på den faste adresse, skal dokumentation vedrørende indkøbte råvarer til arrangementet kunne identificeres tydeligt og opbevares særskilt, og råvarerne til arrangementet må ikke håndteres på den faste adresse.