Bekendtgørelse om opgørelse af risikoeksponeringer, kapitalgrundlag og solvensbehov § 13

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2155 af 3. december 2020

Indberetning
§ 13

I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark foretager konsolidering i henhold til § 170, stk. 1, 2 og 4, i lov om finansiel virksomhed, finder rapporteringskravene i artikel 430 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse, og disse koncerner skal indberette kapitaldækningsopgørelsen via COREP indberetningsskemaerne. I koncerner, hvor den øverste finansielle holdingvirksomhed i Danmark foretager konsolidering i henhold til § 170, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, finder rapporteringskravene i artikel 430 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber anvendelse, og disse koncerner skal indberette kapitaldækningsopgørelsen via COREP indberetningsskemaerne.

Stk. 2 Kapitaldækningsopgørelsen skal være godkendt af virksomhedens direktion.

Stk. 3 Indberetningen skal ske på maskinlæsbart varigt medium.

Stk. 4 Koncernindberetninger efter stk. 1 skal udelukkende foretages på øverste koncernniveau, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Finanstilsynet kan kræve indberetning af delkoncernopgørelser for delkoncerner, hvor der ikke foretages konsolidering i henhold til artikel 11, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Stk. 6 Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal sende dokumentationen, der fremgår af bilag 1, punkt 30 og 31, på papir eller andet varigt medium til Finanstilsynet senest 45 arbejdsdage efter årets udløb, medmindre et andet tidspunkt er aftalt med Finanstilsynet. Pengeinstitutter, der ved seneste regnskabsårs udgang havde en arbejdende kapital på under 750 mio. kr., er undtaget fra denne indberetningspligt.

Stk. 7 Koncernens solvensbehovet skal indberettes til Finanstilsynet.

Stk. 8 Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal indberette det individuelle solvensbehov til Finanstilsynet senest 20 arbejdsdage efter kvartalets udløb.