Bekendtgørelsen finder anvendelse på følgende virksomheder, når virksomheden gør brug af outsourcing:
-
1) Pengeinstitutter.
-
2) Realkreditinstitutter.
-
3) Sparevirksomheder.
-
4) Fælles datacentraler.
-
5) E-pengeinstitutter.
-
6) Betalingsinstitutter.
-
7) Danmarks Skibskredit A/S.
Stk. 2 Bekendtgørelsen finder med de fornødne tilpasninger også anvendelse på de virksomheder, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3 og 7, på delkonsolideret og konsolideret niveau. Modervirksomheder, der er omfattet af stk. 1, skal sikre, at anvendelsen af outsourcing hos virksomheden og dens dattervirksomheder, der er omfattet af stk. 1, nr. 1-3 og 7, er konsistent, velintegreret og passende på alle niveauer i koncernen.
Stk. 3 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder tillige anvendelse for it-operatører af detailbetalingssystemer, i det omfang outsourcingen har relation til driften af detailbetalingssystemer, som deres tilladelse vedrører.
Stk. 4 Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder ikke anvendelse på outsourcing, der er reguleret af andre regler på det finansielle område.