Bekendtgørelse om procedurer for ansøgning om tilladelse til udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler samt anmeldelse af udenlandske direkte investeringer og særlige økonomiske aftaler m.v. § 12

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 958 af 26. juni 2023

§ 12

Stiller Erhvervsstyrelsen krav om supplerende oplysninger vedrørende en udenlandsk direkte investering eller særlig økonomisk aftale, kan styrelsen efter investeringsscreeningslovens § 14 c, stk. 5 kræve, at sådanne oplysninger ledsages af en erklæring om rigtigheden af oplysningerne fra en revisor, der er godkendt efter revisorloven. Er den udenlandske investor en virksomhed, kan en sådan erklæring bl.a. omfatte oplysninger om ejerforhold, herunder om kapitalandele og stemmerettigheder, oplysninger om forhold der indgår i vurderingen af tilsvarende kontrol ved andre midler efter § 11 samt regnskabsmæssige og finansielle oplysninger vedrørende den udenlandske investor og investeringen eller aftalen.

Stk. 2 Erklæringen efter stk. 1 afgives efter revisorlovens § 1, stk. 2, med høj sikkerhed. Revisor skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af den udenlandske investor, jf. revisorlovens § 24.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på revisorerklæring efter investeringsscreeningslovens § 16, stk. 3, 3. pkt., og § 17, stk. 2, om årlig redegørelse for overholdelse af aftalte eller fastsatte vilkår, og på revisorerklæring efter investeringsscreeningslovens § 29, stk. 2, om rigtigheden af oplysninger afgivet til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med efterfølgende kontrol.