Bekendtgørelse om rådighed for personer der ansøger om eller modtager overgangsydelse eller uddannelseshjælp som uddannelsesparate, herunder åbenlyst uddannelsesparate, eller selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparate § 6

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1717 af 14. december 2023

§ 6

En person, der er jobparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter tilmeldingen som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold for at stå til rådighed. En person, der er åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold for at stå rådighed. Personen skal herefter opdatere sine cv-oplysninger på Jobnet efter de regler, der følger af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.

Stk. 2 Hvis der foreligger oplysninger fra en tidligere tilmelding som jobsøgende (cv), skal oplysningerne straks på ny gøres tilgængelige, hvis personen igen bliver tilmeldt som jobsøgende.

Stk. 3 Jobcenteret kan beslutte, at en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse som led i et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram, undtages fra kravet om at registrere cv-oplysninger på Jobnet inden for 3 uger, hvis personens sproglige og it-mæssige forudsætninger ikke er tilstrækkelige til, at personen kan opfylde kravet, jf. § 26 b, stk. 11, i integrationsloven.