Denne bekendtgørelse finder anvendelse for gruppe 1-forsikringsselskaber og koncerner eller grupper omfattet af § 166, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed.
Stk. 2 Den årlige rapportering, jf. § 164, stk. 1 og 2, i lov om forsikringsvirksomhed, skal udover reglerne i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/35 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) foretages i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.