Ved revisionen lægges ved områdefornyelse særlig vægt på efterprøvning af:
-
1) om byggeudgifter og omkostninger er omfattet af beslutningen om områdefornyelse,
-
2) om beslutningen om områdefornyelse er gennemført,
-
3) om fristen for gennemførelse af beslutningen er overholdt, jf. § 7, stk. 5, i bekendtgørelse om udgiftsrammer til byfornyelse og kommunernes brug af indberetningssystemer,
-
4) om arbejderne ikke er igangsat, før kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om områdefornyelse, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 7, stk. 2,
-
5) om kommunalbestyrelsen har afholdt udgifter til indsatser efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 6, og
-
6) tilsagn efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 97 om forhøjet refusion ved forsøg.
Stk. 2 Ved revisionen lægges ved bygningsfornyelse særlig vægt på efterprøvning af:
-
1) beslutningens lovlighed,
-
2) lovligheden af udgifter anmeldt til refusion, jf. bekendtgørelse om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer,
-
3) lovligheden af de af kommunalbestyrelsen godkendte ombygnings- og nedrivningsudgifter, udgifter til fjernelse af skrot og affald samt udgifter til indretning af offentligt tilgængelige byrum, jf. bekendtgørelse om støtteberettigede udgifter til bygningsfornyelse og udbud af bygge- og anlægsarbejder,
-
4) tilsagn efter lov om byfornyelse og udvikling af byer § 96 om forhøjet refusion ved forsøg,
-
5) opdeling af de godkendte udgifter på forbedrings- og vedligeholdelsesudgifter, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 13,
-
6) beregning af tilskud til vedligeholdelsesudgifter, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 14,
-
7) beregning og udbetaling af indfasningsstøtte, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 15 og § 67,
-
8) beregning af tilskud til ejer- og andelsboliger, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer §§ 27 og 28,
-
9) kommunens tilrettelæggelse af kontrolprocedure ved statusskift og salg og opgørelse af støttebortfald, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer §§ 18 og 29, og
-
10) beregning af støtte til friarealforbedring, jf. lov om byfornyelse og udvikling af byer § 47.