Kapitel 1 Årsrapport og regnskab
Udbetaling Danmark skal aflægge årsregnskab, jf. § 20 i lov om Udbetaling Danmark (loven), for sin administrationsvirksomhed og for sin ordningsvirksomhed. Årsregnskaberne skal indgå i en årsrapport.
Stk. 2 Årsregnskabet for administrationsvirksomheden skal omfatte Udbetaling Danmarks opgaver, der er omfattet af lovens §§ 1, 1 a og 1 b.
Stk. 3 Årsregnskabet for ordningsvirksomheden omfatter:
-
1) Udbetaling Danmarks opgaver, jf. lovens §§ 1 og 1 b, nr. 4.
-
2) Udbetaling Danmarks opgaver, jf. lovens §§ 1 a og 1 b, nr. 1-3 og 5.
Udbetaling Danmark skal for opgaver, jf. § 1, stk. 2 og stk. 3, nr. 1, aflægge årsrapport i overensstemmelse med årsregnskabsloven og skal mindst følge reglerne for store aktieselskaber efter regnskabsklasse C, samt de tillægskrav til aflæggelse af årsrapporten, der fremgår af denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 Årsregnskabslovens kapitel 2 a samt kapitel 13-25, §§ 83 a, 99 a, 99 b og 101 samt bilag 2 finder ikke anvendelse.
Stk. 3 Udbetaling Danmark skal bogføre m.v. efter bogføringslovens regler.
Udbetaling Danmark skal for opgaver, jf. § 1, stk. 3, nr. 2, aflægge særskilt regnskab i overensstemmelse med retningslinjer fastsat af Økonomistyrelsen samt de tillægskrav, som fremgår af denne bekendtgørelse.