Kapitel 3 Klage
Inden 4 uger efter at en klage er modtaget, skal myndigheden, der har truffet den påklagede afgørelse, have genvurderet sagen og sendt en ny afgørelse til klageren, hvis myndigheden giver klageren helt eller delvist medhold i klagen, eller have sendt klagen, genvurderingen og sagens akter til Ankestyrelsen, hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen, jf. dog stk. 3-6 og § 13. Hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen, skal myndigheden give klageren meddelelse herom samtidigt med, at sagen sendes til Ankestyrelsen.
Stk. 2 Hvis myndigheden ikke kan færdiggøre sin genvurdering inden for fristen efter stk. 1, fordi der skal skaffes yderligere oplysninger, vurderinger og lignende, skal klageren have besked herom og om, hvornår genvurderingen kan forventes afsluttet.
Stk. 3 Fristen i stk. 1 er 14 dage i sager omfattet af varslingspligten i § 3 a i lov om social service eller § 11 i barnets lov. For disse sager finder stk. 2 ikke anvendelse.
Stk. 4 Fristen i stk. 1 er 5 dage i følgende sager:
-
1) Klager over jobcenterets afgørelse efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vedrørende personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor afgørelsen er begrundet i personens ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov.
-
2) Klager over jobcenterets afgørelse om rådighedsafprøvende tilbud efter § 54 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
3) Klager over jobcenterets afgørelse om henvist arbejde efter § 11, stk. 2, nr. 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
4) Klager over jobcenterets afgørelse om, at beskæftigelsesindsatsen for personer, der er omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal varetages af en anden aktør.
-
5) Klager over, at det ordinære arbejde, som personer i seniorjob er henvist til af jobcenteret, ikke har været rimeligt, jf. § 12, stk. 2, nr. 1, i lov om seniorjob.
Stk. 5 Hvis en klage efter en konkret vurdering må anses for hastende, skal myndigheden, der har truffet den påklagede afgørelse, straks genvurdere sagen og sende en ny afgørelse til klageren, hvis myndigheden giver klageren helt eller delvist medhold i klagen, eller sende klagen, genvurderingen og sagens akter til Ankestyrelsen, hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen. Hvis genvurderingen ikke giver anledning til at ændre afgørelsen, skal myndigheden give klageren meddelelse herom samtidigt med, at sagen sendes til Ankestyrelsen.
Stk. 6 Myndigheden, der har truffet den påklagede afgørelse, skal ikke genvurdere sagen, men straks sende den videre til Ankestyrelsen, når myndigheden modtager en klage over følgende afgørelser:
-
1) Børne- og ungeudvalgets afgørelse efter § 142, stk. 1, i barnets lov.
-
2) Familieretshusets afgørelse om optagelse i særlige botilbud uden samtykke efter § 129, jf. § 131, i lov om social service.
-
3) Familieretshusets afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud uden samtykke efter § 129 a, jf. § 131 a, i lov om social service.
Hvis myndigheden kun delvist giver klageren medhold i klagen, skal klageren inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om den nye afgørelse, meddele myndigheden, om klagen fastholdes. Hvis klageren fastholder klagen, skal myndigheden inden 14 dage efter modtagelse af meddelelsen sende klagen, genvurderingen og sagens akter til Ankestyrelsen. Myndigheden skal samtidig sende en meddelelse herom til klageren.
Hvis en klager ikke har indgivet sin klage inden for klagefristen, skal myndigheden straks sende klagen til Ankestyrelsen med angivelse af, at klagefristen ikke er overholdt.
Stk. 2 Hvis en klager indgiver sin klage direkte til Ankestyrelsen, skal Ankestyrelsen straks sende klagen videre til den myndighed, der har truffet afgørelsen med anmodning om at genvurdere sagen, medmindre klagefristen ikke er overholdt.
Ved indsendelse af sager til Ankestyrelsen skal myndigheden anvende et ankeskema i de tilfælde, hvor Ankestyrelsen har udarbejdet et sådant.