Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Stk. 2 For personer, som har brug for en indsats, tilrettelægges indsatsen med henblik på varig arbejdsmarkedstilknytning, og således at den kan gennemføres på så kort tid som muligt under hensyn til personens forudsætninger og behov og under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal være sammenhængende med eventuelle sociale og sundhedsmæssige indsatser.

Stk. 2 I denne lov dækker begrebet jobcenter også en eventuel særskilt enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for uddannelseshjælpsmodtagere m.fl. Begrebet dækker tillige over en anden enhed i kommunen, der varetager indsatsen over for personer omfattet af § 6, som skal have en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i denne lov eller § 13 e i lov om sygedagpenge.

Stk. 2 Loven omfatter tillige personer, som har ret til en samtale om uddannelsesmuligheder m.v. i jobcenteret, jf. § 38 a.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om et landsdækkende digitalt afklarings- og dialogværktøj, som kan benyttes af jobcentre og arbejdsløshedskasser.

Stk. 2 Perioder efter stk. 1 regnes for personer omfattet af:

• 1) § 6, nr. 1, fra indplacering i en dagpengeperiode, jf. dog stk. 7.

• 2) § 6, nr. 2-5, fra første henvendelse til kommunen om hjælp. For personer, som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes den nye periode fra tidspunktet for overgangen til den nye målgruppe.

• 3) § 6, nr. 7 og 8, og for personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, fra tidspunktet for overgang til henholdsvis ressourceforløbsydelse og ledighedsydelse, jf. dog stk. 6.

• 4) § 6, nr. 10, fra overgangen til et revalideringsforløb efter kapitel 21.

Stk. 3 For personer, som er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, påbegyndes ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Stk. 4 For personer, der modtager overgangsydelse og er omfattet af § 6, nr. 2-5, og som overgår til at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, alene fordi de opfylder opholdskravet i lov om aktiv socialpolitik, påbegyndes der ikke en ny periode efter stk. 1 ved ydelsesskift.

Stk. 5 For personer, der modtager overgangsydelse, og som overgår fra at være omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, til at blive omfattet af § 6, nr. 2 eller 3, påbegyndes der en ny periode efter stk. 1, selv om der ikke sker et ydelsesskift.

Stk. 6 For personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, regnes perioder i § 48, stk. 2, om jobrettet uddannelse dog som en sammenlagt periode med ledighedsydelse, og der påbegyndes alene en ny periode for jobrettet uddannelse, hvis betingelserne i § 48, stk. 4, er opfyldt.

Stk. 7 For personer omfattet af § 6, nr. 1, som i de seneste 5 år forud for tidspunktet, hvor personen igen modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hverken har modtaget dagpenge eller været ansat med løntilskud efter kapitel 12, og som ikke indplaceres i en ny dagpengeperiode, påbegyndes der dog nye perioder efter stk. 1 fra tidspunktet, hvor personen igen er omfattet af § 6, nr. 1.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvad der medregnes til kravene om forudgående perioder med visse offentlige forsørgelsesydelser m.v. for personer i forbindelse med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, ved opkvalificering i forbindelse med ansættelse efter kapitel 14, som jobrotationsvikar efter kapitel 22 og som voksenlærling efter kapitel 23.

Stk. 2 Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør følgende:

• 1) Vejleder jobsøgende om at søge job ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet og Workindenmark.

• 2) Understøtter målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere.

• 3) Henviser ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver.

• 4) Indhenter og videregiver information om beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3 Jobcenteret kan pålægge personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, og personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcenteret, at der sker henvisning af jobsøgende. Jobcenteret kan pålægge personer omfattet § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, at søge relevante konkrete fleksjob.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassen bistår egne ledige medlemmer med at finde job, jf. stk. 2, og kan pålægge egne ledige medlemmer at søge konkrete job, jf. stk. 3.

Stk. 2 Arbejdsløshedskassen kan tilbyde egne medlemmer information og vejledning om jobsøgning og muligheder for job.

Stk. 2 Bistanden kan bl.a. bestå af, at jobcenteret gør følgende:

• 1) Vejleder arbejdsgivere om mulighederne for at etablere kontakt til jobsøgende ved f.eks. at anvende funktionerne på Jobnet for Arbejdsgivere og Workindenmark.

• 2) Understøtter målrettede og effektive match mellem arbejdsgivere og ledige.

• 3) Aftaler med en arbejdsgiver, at jobcenteret henviser en eller flere ledige til et konkret job.

• 4) Opsøger arbejdsgivere og tilbyder bistand til at udsøge og screene ledige og formidle relevante ledige.

Stk. 3 Arbejdsløshedskassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer, jf. stk. 2.

Stk. 4 En arbejdsløshedskasse kan i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere efter aftale med andre arbejdsløshedskasser formidle relevante ledige medlemmer fra disse arbejdsløshedskasser. I disse tilfælde har den arbejdsløshedskasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i det fælles it-baserede datagrundlag om de pågældende arbejdsløshedskassers medlemmer, herunder cv-oplysninger og oplysninger om medlemmets personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

Stk. 2 Jobcenteret kan yde en vederlagsfri virksomhedsservice, der har til formål at fremme en aktiv indsats over for ledige og personer, som har problemer med at fastholde job. Denne service tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte virksomheds behov for vejledning og støtte under etablering og forløb af ansættelsesforhold, herunder behovet for at lette virksomhedens administrative arbejde i forbindelse med ansættelsen.

Stk. 2 Inden for rammerne af aftalen kan arbejdsgiveren iværksætte vejlednings- og opkvalificeringsforløb efter kapitel 14 og tilknytte en mentor efter kapitel 26.

Stk. 3 Arbejdsgiveren kan få tilskud til faktisk afholdte udgifter efter stk. 2 og til faktisk afholdte udgifter til administration, hvis det er aftalt i partnerskabsaftalen. Arbejdsgiveren skal dokumentere de faktiske afholdte udgifter.

Stk. 2 Aktiviteterne kan bestå af informationsaktiviteter og støtte, der retter sig mod særlige uddannelses- eller arbejdsområder eller jobsøgende med særlige kvalifikationer eller behov, og befordringsgodtgørelse i forbindelse med jobsøgning og lign.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives fra en arbejdsløshedskasse til en anden arbejdsløshedskasse i forbindelse med konkrete rekrutteringer, jf. § 13, stk. 4.

Stk. 2 Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ønsker at modtage dagpenge eller er berettigede til dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret på den første ledighedsdag.

Stk. 3 Personer, der har ansøgt om eller modtager kontanthjælp, overgangsydelse eller uddannelseshjælp efter lov om aktiv socialpolitik, og som jobcenteret vurderer er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, skal tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret. For jobparate skal det ske ved første henvendelse om hjælp, og for åbenlyst uddannelsesparate skal det ske senest efter 1 uge fra første henvendelse om hjælp.

Stk. 2 Jobsøgningsaktiviteter skal løbende dokumenteres i en joblog på Jobnet. Personer omfattet af § 6, nr. 1, kan også dokumentere jobsøgningsaktiviteter i arbejdsløshedskassens digitale joblog. Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, kan være fritaget for at dokumentere deres jobsøgningsaktiviteter i en joblog efter § 75, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2 Cv-oplysningerne skal indeholde oplysninger om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold.

Stk. 3 Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal angive mindst et jobmål i forbindelse med registrering af cv-oplysninger.

Stk. 2 Cv-oplysningerne for personer omfattet af § 6, nr. 12 og 13, og § 164, som får en indsats efter loven, registreres, umiddelbart i forbindelse med at de får indsatsen.

Stk. 3 For personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5, personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, og personer omfattet af § 6, nr. 8 og 10, begynder arbejdet med cv-oplysninger i forbindelse med kontaktforløbet efter kapitel 7 eller opfølgningsforløbet efter lov om sygedagpenge, og registrering af oplysningerne sker hurtigst muligt.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassen skal inden for de første 3 måneder i kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter de første 3 måneder skal jobcenteret for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 6.

Stk. 5 Arbejdsløshedskassen skal for personer omfattet af stk. 1, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Efter at personen er overgået til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, skal jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende. Arbejdsløshedskassen og jobcenteret skal dog ikke inden for 2 uger fra tilmeldingen sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personens seneste afmelding som jobsøgende, jf. dog stk. 7.

Stk. 6 Personer omfattet af stk. 4 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og arbejdsløshedskassen skal løbende inden for de første 3 måneder påse, at oplysningerne er fyldestgørende. Herefter skal jobcenteret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er fyldestgørende.

Stk. 7 Personer omfattet af stk. 1, nr. 2-4, og stk. 5 skal løbende opdatere cv-oplysningerne, og jobcenteret skal løbende påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Stk. 8 Cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 2 og 3 skal løbende opdateres, og jobcenteret skal løbende følge op på, om oplysningerne er fyldestgørende. Cv-oplysningerne kan efter aftale mellem jobcenteret og personen gøres tilgængelige for søgning for arbejdsgivere.

Stk. 9 Cv-oplysninger, der tidligere har været tilgængelige for søgning på Jobnet, skal straks gøres tilgængelige for søgning, hvis personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, efter afmelding på ny tilmelder sig som jobsøgende eller henvender sig til kommunen om hjælp.

Stk. 2 Staten og kommunen har adgang til de cv-oplysninger, som personen har oplyst på Jobnet. Arbejdsløshedskassen har adgang til cv-oplysningerne for egne medlemmer.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1, tilrettelægger og gennemfører arbejdsløshedskassen det fleksible kontaktforløb inden for de første 3 måneder, jf. § 9.

Stk. 3 Arbejdsløshedskassen skal visitere personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, til et kontaktforløb i jobcenteret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Stk. 4 For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, som er på barsel og er omfattet af § 13, stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik, skal jobcenteret inden for 3 måneder før barselsperiodens afslutning tilbyde en jobsamtale.

Stk. 5 Personer omfattet af § 6, nr. 11, har ret til mindst tre jobsamtaler med jobcenteret.

Stk. 2 Formålet med jobsamtaler for personer omfattet af § 6, nr. 11, er at afklare mulighederne for at vende tilbage i ordinært job eller for at få et støttet job.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate, og personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, skal indholdet i jobsamtalerne have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Stk. 2 Vurderer jobcenteret, at en person omfattet af stk. 1 kan gennemføre en uddannelse, skal jobcenteret pålægge personen inden for en nærmere fastsat frist at komme med forslag til en eller flere relevante studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen kan ansøge om optagelse på. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af su, elevløn el.lign.

Stk. 3 Jobcenteret skal ved første jobsamtale, jf. § 31, stk. 5, pålægge en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, medmindre personen modtager en indsats efter § 30 a, inden for en nærmere fastsat frist at komme med relevante forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som personen på kortere eller længere sigt kan påbegynde på almindelige vilkår. Jobcenteret kan iværksætte aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14 for at hjælpe personen med at blive i stand til at komme med forslag til en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser. Det er en betingelse, at personen under hele uddannelsen har et forsørgelsesgrundlag i form af su, elevløn el.lign.

Stk. 4 Jobcenteret skal ud fra en vurdering af personens forudsætninger pålægge en person omfattet af stk. 2 eller 3 inden for en nærmere fastsat frist at søge om optagelse på en eller flere studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser.

Stk. 5 En person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en uddannelse, er forpligtet til at påbegynde og gennemføre uddannelsen.

Stk. 6 For en person omfattet af § 6, nr. 4 eller 5, skal de test- og prøveresultater vedrørende forberedende voksenundervisning samt aktiviteter og tilbud efter kapitel 11-14, der skal iværksættes, for at personen når sit uddannelsesmål, fremgå af uddannelsespålægget.

Stk. 7 Jobcenteret skal underrette uddannelsesinstitutionen om, at personen er pålagt at begynde og gennemføre uddannelsen, jf. stk. 5, herunder oplyse om jobcenterets vurdering af personens behov for støtte til at gennemføre uddannelsen, om relevante kontaktoplysninger i jobcenteret og om øvrige væsentlige oplysninger. For en person omfattet af stk. 2 eller 3, som optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, som personen ikke er pålagt at begynde og gennemføre, jf. stk. 5, skal jobcenteret vurdere, om personen har behov for støtte til at kunne gennemføre uddannelsen og i så fald underrette uddannelsesinstitutionen om støttebehov, relevante kontaktoplysninger i jobcenteret og øvrige væsentlige oplysninger.

Stk. 8 Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, når en person optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse, herunder oplyse jobcenteret om relevante kontaktoplysninger på uddannelsesinstitutionen. Uddannelsesinstitutionen skal underrette jobcenteret, hvis uddannelsesinstitutionen vurderer, at personen er i risiko for frafald.

Stk. 9 Underrettes jobcenteret om en persons risiko for frafald efter stk. 8 inden for de første 6 måneder efter studiestart, skal jobcenteret tage kontakt til personen.

Stk. 10 Jobcenteret skal fortsætte indsatsen for personer, der via uddannelsespålæg skal påbegynde en uddannelse inden for 1 måned efter uddannelseshjælpens eller overgangsydelsens ophør, helt frem til uddannelsesstart.

Stk. 11 Uddannelsespålægget, jf. stk. 2-6, indgår i »Min Plan«.

Stk. 2 Personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1, undtages fra uddannelsespålægget efter § 30.

Stk. 3 Opfylder personen ikke betingelserne om cv-oplysninger i § 22, stk. 1, og § 23, stk. 3, eller følger personen ikke »Min Plan«, jf. § 41, skal jobcenteret vurdere, om personen fortsat er motiveret for en indsats efter stk. 1 eller skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Stk. 4 Personer, som får en jobrettet indsats efter stk. 1, og som ønsker at overgå til en uddannelsesrettet indsats, skal have et uddannelsespålæg efter § 30.

Stk. 2 Personen vælger, om arbejdsløshedskassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcenteret.

Stk. 3 For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, holder jobcenteret mindst fire individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder, jf. § 9.

Stk. 4 For personer omfattet af § 6, nr. 1, bortset fra personer også omfattet af § 27, stk. 3, skal arbejdsløshedskassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende holde den første jobsamtale med personen.

Stk. 5 For personer omfattet af § 6, nr. 2-5, skal første jobsamtale holdes senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1, deltager arbejdsløshedskassen i en jobsamtale, senest når personen har været ledig i 16 måneder, medmindre personen ønsker, at arbejdsløshedskassen ikke deltager. Ved jobsamtalen skal jobcenteret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Stk. 2 Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal holdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcenteret vurderer, at der er behov for det. Arbejdsløshedskassen har samme mulighed for at ændre samtalens form for personer omfattet af § 6, nr. 1, inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 4. Jobsamtaler for personer på barsel efter § 27, stk. 4, skal dog holdes telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde, hvis personen anmoder herom.

Stk. 3 Kontaktforløbet for en sygemeldt kan foregå uden kontakt til personen, hvis der er tale om alvorlig sygdom og kontakt ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation (standby). Ved vurderingen af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.

Stk. 4 Arbejdsløshedskassen kan vælge at deltage ved personligt digitalt fremmøde i de jobsamtaler, hvor personen har valgt, at arbejdsløshedskassen skal deltage, efter § 31, stk. 2, og § 32, stk. 2, medmindre personen anmoder om, at arbejdsløshedskassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Stk. 2 Henholdsvis arbejdsløshedskassen eller jobcenteret indkalder til den første jobsamtale efter § 31, stk. 4 og 5. Derudover kan arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, jf. § 9, og jobcenteret efter de første 3 måneder indkalde til en jobsamtale, hvor der er behov for en jobsamtale med kort varsel.

Stk. 3 Personer omfattet af § 6, nr. 3, personer omfattet af § 6, nr. 4, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, personer omfattet af § 6, nr. 5 og 8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10, skal selv booke jobsamtaler digitalt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2 Jobcenteret skal tilbyde personen en koordinerende sagsbehandler, umiddelbart når personen vurderes som aktivitetsparat.

Stk. 3 Jobcenteret skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en person, der har ret til et jobafklaringsforløb efter § 107, eller som deltager i et ressourceforløb efter § 112.

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og som jobcenteret i medfør § 74 c i lov om aktiv socialpolitik har vurderet fortsat opfylder betingelserne for fleksjob, jf. § 116, skal henvises til en anden aktør med henblik på etablering af fleksjob, når personen har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder efter visitationen til fleksjob. Det samme gælder, når personen har været i fleksjob eller ordinær beskæftigelse i 9 måneder inden for 18 måneder og derefter har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder med ydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.

Stk. 3 Personen skal have mulighed for at vælge mellem flere aktører.

Stk. 4 Jobcenteret skal vejlede om henvisning til en anden aktør efter stk. 1 og 2.

Stk. 2 Jobcenteret skal inden for 2 uger efter jobsamtalen, jf. stk. 1, 1. pkt., sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11-14. For personer omfattet af § 6, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2, bede jobcenteret sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med arbejdsløshedskassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11-14.

Stk. 2 Ved samtalen skal personen og jobcenteret drøfte personens ønsker til og mulighed for at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for områder med behov for arbejdskraft. Jobcenteret skal endvidere vejlede personen om muligheder for tilbud m.v. efter denne lov.

Stk. 3 Samtalen kan træde i stedet for en jobsamtale efter dette kapitel eller en opfølgningssamtale efter kapitel 6 i lov om sygedagpenge.

Stk. 4 På baggrund af samtalen giver jobcenteret oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om personens ønske til uddannelse og en vurdering af, om

• 1) uddannelsen er en erhvervskompetencegivende uddannelse inden for et område med behov for arbejdskraft og

• 2) personen forventes at kunne gennemføre uddannelsen og varetage et ordinært job på almindelige vilkår efter uddannelsen.

Stk. 2 Personer, der skal have behandlet deres sag i rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., skal have en rehabiliteringsplan.

Stk. 3 For personer omfattet af § 6, som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed, kan der med personens samtykke udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, herunder »Min Plan« med uddannelsespålæg, og rehabiliteringsplanens indsatsdel.

Stk. 2 »Min Plan« skal indeholde oplysninger om:

• 1) Jobmål for personer omfattet af § 6, nr. 1-3, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 10.

• 2) Job- og uddannelsesmål for personer omfattet af § 6, nr. 1, som har et uddannelsespålæg efter § 30, og personer omfattet af § 6, nr. 4-8 og 11-13.

• 3) Aftaler om og krav til jobsøgning.

• 4) Tilbud efter kapitel 11-14.

• 5) Aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand, med henblik på at personen efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov, for personer omfattet af § 6, nr. 3 og 5-8, personer omfattet af § 6, nr. 9, som modtager ledighedsydelse, og personer omfattet af § 6, nr. 11.

• 6) Øvrige aftalte indsatser.

Stk. 3 Jobmål skal så vidt muligt være rettet mod job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft. For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i job eller driver selvstændig virksomhed, skal jobmålet være rettet mod tilbagevenden til jobbet.

Stk. 4 Jobcenteret udarbejder og opdaterer løbende »Min Plan« efter personens aktuelle situation og behov i forbindelse med afgivelse af tilbud og ved væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet. Jobcenteret gør planen digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Stk. 5 Personer omfattet af § 6, der har en kontrakt efter integrationsloven, kan tilgå kontrakten i »Min Plan«.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1, jf. dog stk. 3, gør arbejdsløshedskassen i de første 3 måneder »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet. Efter de første 3 måneder gør jobcenteret »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Stk. 3 For personer omfattet af § 6, nr. 1, som er under 25 år, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, som ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn, og som visiteres til et kontaktforløb i jobcenteret, jf. § 27, stk. 3, udarbejder og opdaterer jobcenteret løbende »Min Plan« og gør »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet.

Stk. 2 Rehabiliteringsplanens forberedende del udarbejdes i samarbejde med personen.

Stk. 3 Kommunen udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens forberedende del for personer omfattet af § 6, nr. 7.

Stk. 2 Indsatsdelen skal indeholde personens job- og uddannelsesmål og en beskrivelse af, hvilke indsatser fra de forskellige forvaltninger og myndigheder der skal iværksættes for at bringe personen tættere på arbejdsmarkedet, eventuelt i form af timer, hvor personen ansættes ordinært som lønmodtager.

Stk. 3 Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder rehabiliteringsplanens indsatsdel i samarbejde med personen.

Stk. 4 Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, varetager den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med personen, sørger for, at indsatsdelen opdateres efter personens aktuelle situation og behov, og bistår personen med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder med at realisere job- og uddannelsesmål.

Stk. 2 Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for »Min Plan«, fraviges § 41. Udarbejdes en helhedsorienteret plan i stedet for rehabiliteringsplanens indsatsdel, fraviges § 45.

Stk. 3 Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler, jf. § 36, stk. 3, udarbejder den helhedsorienterede plan for personer omfattet af § 6, nr. 7 og 8, i samarbejde med personen.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvorledes kommuner skal forholde sig til tidligere handlekommuners planlagte indsats for en tilflyttet person, herunder regler om afholdelse af udgifter for tilbud, som er igangsat af tidligere handlekommuner. Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om mulighed for at fravige kravene til indhold i rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. § 44, stk. 1, i sager, hvor Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.

• 1) det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen,

• 2) personen søger om førtidspension,

• 3) personen overgår til jobafklaringsforløb eller

• 4) en sygedagpengemodtager er visiteret til kategori 3, jf. § 12 i lov om sygedagpenge.

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentationen for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del samt rehabiliteringsteamets indstilling skal indgå Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.

• 1) i kommunens beslutningsgrundlag i sager om ressourceforløb og jobafklaringsforløb og i sygedagpengesager og

• 2) i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i forbindelse med visitation til fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 eller i sager om førtidspension efter lov om social pension.

Stk. 5 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan beskrivelsen af personens arbejdsevne og dokumentationen for den forudgående indsats i rehabiliteringsplanens forberedende del skal indgå i kommunens vurdering af personens arbejdsevne i sager om revalidering efter kapitel 21. Bekendtgørelse om rehabiliteringsplan og rehabiliteringsteamets indstilling om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension mv.

Stk. 6 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan den beskæftigelsesrettede indsats fastlægges i kontrakten efter integrationsloven, herunder om opfølgning. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Stk. 2 Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers ledighed, jf. §§ 9 og 10. Uddannelsen skal være afsluttet inden for følgende periode:

• 1) De første 6 måneder, når personen er omfattet af § 6, nr. 1, og er under 25 år.

• 2) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6, nr. 1, og er fyldt 25 år.

• 3) De første 9 måneder, når personen er omfattet af § 6, nr. 9.

Stk. 3 Personer, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb i en opsigelsesperiode, kan fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag. Det er en forudsætning, at kurset eller uddannelsesforløbet kan tages som jobrettet uddannelse.

Stk. 4 Personer, der har været i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder, har ret til jobrettet uddannelse på ny ved ledighed.

Stk. 5 For personer omfattet af § 6, nr. 1, træffer arbejdsløshedskasserne afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at få uddannelse efter dette kapitel er opfyldt.

Stk. 6 Personer, der anses for beskæftigede efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte, har ikke ret til jobrettet uddannelse efter dette kapitel.

Stk. 7 Kursusprisen for videregående uddannelser på positivlisten, jf. § 49, må ikke overstige et prisloft på 162.738,14 kr. eksklusive moms pr. årselev (2019-niveau) svarende til 4.068,45 kr. pr. fuldtidsuge (2019-niveau).

Stk. 2 Personer, der deltager i jobrettet uddannelse, er fritaget fra rådighed.

Stk. 2 Tilbud kan gives hver for sig eller i kombination. Tilbud kan ligeledes gives i kombination med timer, hvor personen er ordinært ansat som lønmodtager. Personen kan ikke varetage samme arbejdsfunktioner i tilbud og som ordinært ansat, jf. dog § 59, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1 og 2, kan tilbud om uddannelse efter § 96 uanset stk. 1 gives, hvis tilbuddet styrker personens muligheder for fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse for tilbud efter § 97 a.

Stk. 4 For personer omfattet af § 6, nr. 1-3, personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, i en indsats efter § 30 a og personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 12, kan tilbud uanset stk. 1 fastsættes af jobcenteret under hensyn til konkrete behov på arbejdsmarkedet, og tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik og kapitel 14 om vejledning og opkvalificering kan gives, med henblik på at personen opnår samfundsmæssig forståelse. Tilbuddet skal dog altid være tilpasset personens helbredstilstand.

Stk. 5 For personer omfattet af § 6, nr. 1, 4 og 5, med uddannelsespålæg skal tilbud gives, med henblik på at personen hurtigst muligt påbegynder og gennemfører en relevant studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på almindelige vilkår, jf. § 30.

Stk. 6 For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, kan tilbud også gives for at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Stk. 7 Personer omfattet af § 6, nr. 12, har ret til tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, medmindre tilbuddet ikke kan antages at ville forbedre personens beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 8 For personer omfattet af § 6, nr. 13, kan tilbud gives efter en konkret vurdering med henblik på at understøtte, at personen bliver klar til uddannelse.

Stk. 2 Tilbuddet gives med henblik på at afprøve personens vilje til medvirken i og rådighed for den aktive indsats.

Stk. 2 Personer, der er omfattet af bestemmelserne om revalidering i kapitel 21, herunder personer i forrevalidering, kan få tilbud, så længe personen er omfattet af kapitlet, jf. dog varighedsbegrænsningerne for de enkelte tilbud i §§ 61, 68, 85 og 91.

Stk. 3 For personer, der ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6, kan jobcenteret beslutte, at et tilbud kan fortsætte, hvis alle betingelser for tilbuddet er opfyldt efter de regler, der gælder for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af. Betingelserne skal være opfyldt på tidspunktet, hvor personen skifter ydelse, bortset fra betingelserne i §§ 63, 77-79 og 87. Tilbuddet fortsættes efter reglerne for den målgruppe, som personen fremover er omfattet af, og den samlede varighed af tilbuddet før og efter ydelsesskiftet kan ikke overstige de varighedsbegrænsninger, der gælder for denne målgruppe efter §§ 61, 68, 85 og 91.

Stk. 4 Der kan gives tilbud efter §§ 96 og 97 a, som rækker ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, fastsætter beskæftigelsesministeren regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for, at personer omfattet af § 6, nr. 1 og 6, kan deltage i tilbud i udlandet. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Stk. 4 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser, der skal være opfyldt i forbindelse med afgivelse og ophør af tilbud. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, kan få tilbud om virksomhedspraktik som led i en uddannelsesrettet indsats.

Stk. 3 Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, har ret til tilbud om virksomhedspraktik, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af virksomhedspraktik, jf. dog § 61.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, med uddannelsespålæg efter § 30 gives tilbuddet med henblik på at afklare eller udvikle personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer og at afklare uddannelsesmål og bringe personen tættere på sit uddannelsesmål, ved at personen deltager i konkrete arbejdsopgaver og indgår i kollegiale sammenhænge.

Stk. 3 For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, kan virksomhedspraktik tillige gives med henblik på arbejdsfastholdelse.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, skal det så vidt muligt aftales, at praktikken kombineres med eller efterfølges af en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Kombination af virksomhedspraktik og gradvis tilbagevenden kan ske inden for den arbejdsfunktion, som personen er ansat til at varetage, hvis dette bedst muligt fremmer en hurtig tilbagevenden til arbejdspladsen.

Stk. 2 Personer i virksomhedspraktik er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Stk. 2 For personer omfattet af stk. 1, nr. 2, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Har personen hen mod udgangen af perioden på 26 uger ud fra en konkret vurdering et helt særligt behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere med op til 13 uger ad gangen.

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, nr. 13, som er særlig udsatte, og som har behov for en indsats, der ligger ud over særlig støtte efter kapitel 11 i lov om social service, modtager under tilbuddet en økonomisk godtgørelse, der fastsættes i samarbejde med de faglige organisationer, og som højst kan udgøre satsen for udeboende uddannelseshjælpsmodtagere under 25 år, jf. § 23, stk. 2, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2 Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 gælder ikke for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, ved tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, nr. 1-5, har ret til tilbud om ansættelse med løntilskud hos en arbejdsgiver, som de selv har fundet, såfremt betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Det gælder dog ikke personer omfattet af § 6, nr. 4, som vurderes åbenlyst uddannelsesparate. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af ansættelse med løntilskud, jf. dog § 68.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 11, gives tilbuddet med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse.

Stk. 2 For at blive ansat med løntilskud hos private arbejdsgivere skal personer omfattet af § 6, nr. 6-8, i en forudgående periode på mindst 6 måneder have modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 3 Uanset stk. 1 og 2 gælder der ikke et krav om en forudgående periode med offentlige forsørgelsesydelser m.v., hvis personen

• 1) ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller kompetencegivende uddannelse på højere niveau,

• 2) er over 50 år eller

• 3) er enlig forsørger.

Stk. 2 Timelønnen udgør 127,90 kr. pr. time (2019-niveau) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3 Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med følgende:

• 1) Personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr. 1.

• 2) Personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik for personer omfattet af § 6, nr. 2-5, 7 og 8.

• 3) 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for personer omfattet af § 6, nr. 12, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 60 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. for andre personer omfattet af § 6, nr. 12.

Stk. 4 Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3. Antallet af arbejdstimer rundes op til nærmeste antal hele timer. Arbejdstiden fastsættes for hele perioden ved ansættelsesforholdets påbegyndelse, jf. dog stk. 5 og 6.

Stk. 5 For personer omfattet af § 6, nr. 12, er det en betingelse for udbetaling af en løn på niveau med 80 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. efter stk. 3, nr. 3, at børnene opholder sig her i landet. Det gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, hvis deres børn opholder sig i et andet EU-/EØS-land.

Stk. 6 Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, som ikke er i job eller driver selvstændig virksomhed, fastsættes arbejdstiden efter aftale mellem jobcenteret, arbejdsgiveren og personen.

Stk. 2 I elev- eller lærlingeforløb, hvor personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats, skal lønnen svare til den mindste overenskomstmæssige elev- eller lærlingeløn, og arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Jobcenteret kan efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at lønnen som minimum skal svare til den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 2 Løntilskuddet pr. time (2019-niveau) skal udgøre en af følgende satser:

• 1) 28,56 kr.

• 2) 50,01 kr.

• 3) 79,68 kr.

• 4) 115,73 kr.

• 5) 154,02 kr.

Stk. 2 Til offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 115,73 kr. pr. time, jf. dog stk. 3-7.

Stk. 3 Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 6, hos offentlige arbejdsgivere udgør løntilskuddet 154,02 kr. pr. time.

Stk. 4 Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 7, 8 og 10, hos arbejdsgivere fastsættes løntilskuddet ud fra en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte. Løntilskuddet udgør en af satserne i § 75, jf. dog stk. 5.

Stk. 5 Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 10, i elev- og lærlingeforhold skal tilskuddet fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP m.v. Der kan dog ydes løntilskud til elev- eller lærlingelønnen, hvis personen på grund af omfattende psykiske, fysiske eller sociale problemer alene er i stand til at yde en meget begrænset arbejdsindsats.

Stk. 6 Ved ansættelse af personer omfattet af § 6, nr. 11, udgør løntilskuddet til arbejdsgivere 28,56 kr. pr. time. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 50,01 kr. pr. time.

Stk. 7 Løntilskuddet nedsættes med det beløb, som en arbejdsgiver modtager som refusion fra det offentlige, som følge af at arbejdsgiveren fortsat udbetaler løn.

Stk. 2 Det er en betingelse for tilbuddet, at personen ved tilbuddets påbegyndelse i en forudgående periode på mindst 12 måneder har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk. 2.

Stk. 3 Arbejdsgiveren skal opfylde følgende betingelser:

• 1) Løn- og arbejdsvilkår skal være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, jf. §§ 71 og 72.

• 2) Der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med og uden offentlig støtte, jf. § 77.

• 3) Tilbuddet skal være drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte forud for ansættelsen med løntilskud, jf. § 78.

• 4) Tilbuddet skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte, jf. § 79.

Stk. 4 Tilbuddet om løntilskudsansættelse kan uanset § 55, stk. 1 og 3, række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse. Løntilskudsansættelsen fortsætter uændret i den aftalte ansættelsesperiode, jf. stk. 1, 3. pkt.

Stk. 2 For personer omfattet af § 6, nr. 1, kan nytteindsats alene gives som rådighedsafprøvende tilbud, jf. § 54.

Stk. 3 Opgaverne under tilbuddet skal ligge ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos den offentlige arbejdsgiver.

Stk. 2 Personer i nytteindsats er omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Stk. 2 Forud for etablering af nytteindsats skal etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og tillidsrepræsentanten. Er der ikke en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3 Det regionale arbejdsmarkedsråd kan dispensere fra rimelighedskravet efter ansøgning fra kommunen.

Stk. 2 Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan sammenlagt vare højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst vare 1 måned. I praktikperioden finder § 60 om forholdet til den ansættelsesretlige lovgivning m.v. tilsvarende anvendelse.

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, nr. 1, der er fyldt 30 år, og personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har ret til tilbud om en realkompetencevurdering, hvis de ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse.

Stk. 3 Tilbud efter stk. 1 og 2 skal være omfattet af § 90 eller regler herom udstedt i medfør af § 99.

Stk. 2 Jobcenteret kan fravige stk. 1 for personer, der ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn eller har opbrugt deres ret til su til videregående uddannelse.

Stk. 3 Ved anvendelse af stk. 2 skal tilbud om en erhvervskompetencegivende uddannelse kvalificere til job inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, og der må ikke være tale om en uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en kandidatuddannelse.

Stk. 4 Unge under 25 år, der er omfattet af § 6, nr. 1, og som påbegynder en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter § 30, har uanset stk. 1 ret til at få uddannelsen som tilbud, indtil den unge har haft 6 måneders ledighed, jf. § 9.

Stk. 2 Under uddannelsen er personen fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeriet udarbejder regionale positivlister, som godkendes af de regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. I ekstraordinære tilfælde kan et regionalt arbejdsmarkedsråd i perioder mellem Beskæftigelsesministeriets opdatering af positivlisterne optage yderligere kurser på deres regionale positivliste.

Stk. 3 Inden for puljen kan jobcenteret endvidere give tilskud til arbejdsgiveres udgifter til korte erhvervsrettede kurser i forbindelse med, men efter ansættelse af en person som nævnt i stk. 1, som i en forudgående periode på mindst 6 måneder før ansættelsen har modtaget visse offentlige forsørgelsesydelser m.v., jf. regler udstedt i medfør af § 10, stk. 2. Det er en betingelse, at kurserne ligger ud over den opkvalificering, som arbejdsgiveren forudsættes at give. Tilskuddet bevilges på baggrund af arbejdsgiverens ansøgning herom til jobcenteret og udbetales på baggrund af dokumenterede udgifter.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeriet udarbejder en landsdækkende positivliste over erhvervsuddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, som afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan vælge imellem.

Stk. 3 En person, som er under uddannelse, jf. stk. 1, er fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 4 Der kan ikke gives tilbud efter stk. 1, hvis personen inden for de seneste 6 måneder er ophørt med et tilbud efter § 96, som er påbegyndt forud for den 1. august 2020.

Stk. 2 Tilbuddet skal være bevilget senest den 31. december 2023 og skal påbegyndes inden den 1. april 2024.

Stk. 3 Personen skal have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden fra og med den 1. januar 2020 til og med den 22. marts 2021. Personen skal på tro og love erklære at have arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv i hele eller dele af perioden.

Stk. 4 Kursusprisen for den samlede uddannelse efter stk. 1 må ikke overstige et prisloft på 600.000 kr. eksklusive moms.

Stk. 5 Tilbuddet er frivilligt for personen, og personen er under tilbuddet fritaget fra pligten til at deltage i andre tilbud, herunder tilbud, som allerede er påbegyndt.

Stk. 6 Personen er under tilbuddet fritaget fra pligten efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik til at være aktivt jobsøgende og stå til rådighed for henvist arbejde.

Stk. 7 Tilbuddet kan række ud over den dato, hvortil personen er berettiget til den enkelte forsørgelsesydelse, og personen har ret til at fortsætte tilbuddet, hvis personen ved ydelsesskift fortsat er omfattet af en målgruppe i § 6. Tilbuddet fortsættes på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses- og målgruppeskift.

Stk. 8 Reglerne i §§ 53 og 95 om de overordnede betingelser for tilbud og om studie- og erhvervskompetencegivende uddannelser finder ikke anvendelse. Et tilbud efter stk. 1, som er omfattet af § 91, kan uanset § 102, stk. 6, udgøre et ret og pligt-tilbud efter § 102, stk. 1.

Stk. 9 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om målgruppen og tilbuddet om uddannelse og om, at der inden for puljen også kan gives visse andre tilbud om vejledning og opkvalificering, herunder tilbud om jobsøgningskurser. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud under puljen.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter efter inddragelse af de kommunale organisationer vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb kan anses for konkurrenceforvridende.

Stk. 3 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om tilbud inden for puljen til uddannelsesløft efter § 96 og om udbetaling, administration, regnskab og revision m.v. af tilskud efter §§ 96 og 97. Bekendtgørelse om puljen til uddannelsesløft Bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, nr. 2 og 3, har pligt til at tage imod tilbud efter kapitel 11-14 i hele perioden, hvor de modtager ydelse efter lov om aktiv socialpolitik. Det gælder dog ikke, hvis pligten til tilbud er bortfaldet efter § 106.

Stk. 3 Tilbud om uddannelse efter §§ 96 og 97 a kan alene gives efter aftale med personen. Personen har pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet, når personen har indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet.

Stk. 2 Et tilbud efter stk. 1 skal have en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

Stk. 3 Skal en person deltage i et tilbud efter kapitel 12, er det tilstrækkeligt, at tilbuddet er afgivet inden for fristen og påbegyndes senest 3 uger efter fristen i stk. 1.

Stk. 4 For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik eller denne lov og regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbuddet efter stk. 1, senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Stk. 5 Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus eller et tilbud om en realkompetencevurdering, som personen har ret til efter § 93, kan ikke træde i stedet for tilbud efter stk. 1.

Stk. 6 Et tilbud efter § 91 om øvrig vejledning og opkvalificering kan ikke udgøre et ret og pligt-tilbud efter stk. 1.

Stk. 2 Der må højst være 4 måneder mellem tilbud.

Stk. 3 Et tilbud om et læse-, skrive-, regne- eller ordblindekursus, som personen har ret til efter § 93, kan træde i stedet for tilbud efter stk. 1.

Stk. 4 For personer, der ved udløbet af fristen i stk. 1 og 2 er fritaget for pligten til at deltage i tilbud efter lov om aktiv socialpolitik eller efter denne lov og regler fastsat i medfør af disse love, skal jobcenteret give tilbud efter stk. 1, senest 1 måned efter at fritagelsen ophører. Jobcenteret skal i perioden med fritagelse vurdere, om og i givet fald hvilken indsats personen skal have, indtil personen kan deltage i tilbud.

Stk. 5 Jobcenteret kan fravige stk. 1 og 2 for personer, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering efter repatrieringslovens § 6 a.

Stk. 2 For personer omfattet af en arbejdsfordelingsordning gælder fritagelsen for pligten til at være jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.

Stk. 3 Jobcenteret kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person fortsat skal være omfattet af pligten som nævnt i stk. 1, hvis jobcenteret vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug af eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne. Arbejdsløshedskassen kan på tilsvarende vis beslutte det samme inden for de første 3 måneder, hvor arbejdsløshedskassen varetager kontaktforløbet, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 2 Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12 og 14 og en indsats efter anden lovgivning. Jobafklaringsforløbet kan endvidere bestå i mentorstøtte efter kapitel 26 og indsatser, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i tilbud efter denne lov og dermed udvikle arbejdsevnen og fremme tilknytningen til og fastholdelsen på arbejdsmarkedet.

Stk. 3 Er personen i et ansættelsesforhold, tilrettelægges jobafklaringsforløbet med fokus på hurtigst mulig tilbagevenden til jobbet og med inddragelse af arbejdsgiveren.

Stk. 4 Forventes fuld raskmelding inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til jobafklaringsforløb, og er der ikke allerede iværksat en tværfaglig indsats som led i sygedagpengeforløbet, kan kommunen ud fra en konkret vurdering beslutte, om der skal gives en beskæftigelsesrettet indsats med tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller vejledning og opkvalificering efter kapitel 14.

Stk. 2 Stk. 1 finder ikke anvendelse, når fuld raskmelding forventes inden 8 uger regnet fra tidspunktet for overgang til et jobafklaringsforløb, eller når personen har fået en tværfaglig og helhedsorienteret indsats efter § 13 d i lov om sygedagpenge, hvis personen overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb ved revurderingstidspunktet efter § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Ved overgangen til jobafklaringsforløbet videreføres den tværfaglige indsats som et jobafklaringsforløb. Bekendtgørelse om kommunernes medfinansiering af arbejdsløshedsdagpenge, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og befordringsgodtgørelse til de forsikrede ledige

Stk. 2 Et jobafklaringsforløb ophører, hvis personen

• 1) ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom,

• 2) når folkepensionsalderen eller

• 3) overgår til at modtage sygedagpenge efter § 24 b, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 3 Ved ophør af det første jobafklaringsforløb har personen ret til at få et eller flere efterfølgende jobafklaringsforløb, jf. § 111, når personen er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom.

Stk. 2 Vurderer kommunen, at personen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 3, skal personen have sin sag forelagt rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen, som en sag om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension eller som en sag om nyt jobafklaringsforløb.

Stk. 3 Vurderer kommunen, at en person i jobafklaringsforløb er i risiko for fortsat at være uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal der senest 3½ år efter ophør af sygedagpengene ud over indsatsen efter § 108 iværksættes en samtale med regionens sundhedskoordinator om personens mulighed for at udvikle arbejdsevnen.

Stk. 4 Inden kommunen forelægger en sag for rehabiliteringsteamet med henblik på en vurdering af, om personen skal have et nyt jobafklaringsforløb ud over 4 år efter ophør af sygedagpengene, skal kommunen efter en konkret vurdering tage stilling til, om sagen skal forelægges for regionens kliniske funktion til vurdering af personens muligheder for at arbejde.

Stk. 2 Et ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til personens arbejdsevne. Er det dokumenteret, eller er det på grund af særlige forhold helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et ressourceforløb, skal et ressourceforløb ikke iværksættes.

Stk. 3 For personer, der har mindre end 6 år til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, skal der ikke iværksættes et ressourceforløb, medmindre personen selv ønsker det. En person, der i løbet af et ressourceforløb når det tidspunkt, hvor der er mindre end 6 år til folkepensionsalderen, skal fortsætte forløbet, til det er afsluttet.

Stk. 2 Kommunen skal forelægge en persons sag om ressourceforløb for rehabiliteringsteamet, jf. kapitel 2 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., når personen ikke har påbegyndt et tilbud efter kapitel 11, 12 eller 14, en indsats efter lov om social service eller en kommunal indsats efter sundhedsloven, senest 6 måneder efter at ressourceforløbet er påbegyndt. Det gælder dog ikke, hvis særlige grunde taler imod, at sagen skal forelægges for rehabiliteringsteamet.

Stk. 3 En person i ressourceforløb, der mener, at et beskæftigelsesrettet tilbud ikke tager tiltrækkeligt hensyn til personens helbredstilstand, jf. § 53, stk. 4, har ret til at få en samtale med en sundhedskoordinator fra regionens kliniske funktion og den koordinerende sagsbehandler. Gør personen brug af retten til at få en samtale, inden tilbuddet er påbegyndt, skal personen ikke påbegynde tilbuddet, før jobcenteret har taget stilling til, om tilbuddet skal tilpasses. Har personen en jobformidler, jf. § 113 a, kan denne deltage i samtalen i stedet for den koordinerende sagsbehandler.

Stk. 4 Kommunen skal inden ressourceforløbets afslutning træffe beslutning om, hvilke indsatser der skal iværksættes fremadrettet.

Stk. 2 Personen kan tilbydes flere på hinanden følgende ressourceforløb.

Stk. 3 For personer mellem 40 og 50 år kan den samlede periode, hvor personen er i ressourceforløb, ikke overstige 5 år, medmindre personen ønsker det. Personer, der fylder 40 år under et ressourceforløb, fortsætter dog i forløbet, til det er afsluttet, uanset at den samlede periode kommer til at overstige 5 år.

Stk. 4 Er personen over 50 år, kan kommunen tilbyde mere end ét ressourceforløb, hvis personen ønsker det. Der kan alene gives ressourceforløb frem til det tidspunkt, hvor personen når folkepensionsalderen.

Stk. 2 Følger personen ikke ressourceforløbet, kan kommunen træffe afgørelse om, at forløbet ophører.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om personens ret til en samtale med en sundhedskoordinator og personens koordinerende sagsbehandler, jf. § 113, stk. 3, herunder om kommunens vejledning af personen om retten, hvilke personer der skal deltage i samtalen, og kommunens anvendelse af rådgivningen fra sundhedskoordinatoren.

Stk. 2 Personer, der aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, kan blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at deres arbejdsevne inden for en rimelig periode kan udvikles.

Stk. 3 Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Dette gælder dog ikke, hvis det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

Stk. 2 Personer, der er ansat i fleksjob, kan udstationeres i udlandet, når følgende betingelser er opfyldt:

• 1) Personen er ansat hos en arbejdsgiver med hjemsted i Danmark.

• 2) Udstationeringen er frivillig for personen.

• 3) Der ydes danske overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår efter § 134 eller løn- og arbejdsvilkår efter § 122.

• 4) Udstationeringen er højst af 1 års varighed.

• 5) Personen er sikret hjemrejse.

Stk. 3 En person, der er visiteret til fleksjob, og som er ledig, modtager ledighedsydelse efter kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik. Personen er omfattet af indsats efter denne lov, jf. afsnit III og IV. En person, der er visiteret til fleksjob, kan anmode kommunen om at udstede et fleksjobbevis, som indeholder oplysninger om fleksjobordningen, de handicapkompenserende ordninger og personens skånebehov. Kommunen skal anvende den skabelon, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder.

Stk. 4 En person, der driver selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, kan modtage støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed i form af tilskud efter § 126.

Stk. 2 For at en person kan blive visiteret til fleksjob, skal der foreligge dokumentation for følgende:

• 1) Personens ressourcer og udfordringer er fuldt afklarede i forhold til uddannelse og beskæftigelse.

• 2) Alle relevante indsatser efter denne lov samt andre foranstaltninger har været afprøvet for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.

• 3) Personens arbejdsevne anses for varigt og væsentligt begrænset og kan ikke anvendes til at opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår.

• 4) Personen har været ansat under de sociale kapitler m.v. i mindst 12 måneder, hvis personen skal ansættes i fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, jf. § 119.

Stk. 3 Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation, lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for jobcenterets afgørelse om visitation til fleksjob.

Stk. 2 Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder om ansættelse efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår efter stk. 1 skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner medarbejderen har svært ved at udføre eller ikke kan udføre, og hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt. Arbejdsgiveren skal endvidere dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 3 Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den ansatte har været udsat for akut opstået skade eller sygdom og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på job efter overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår.

Stk. 2 For personer, der er fyldt 40 år, bevilger jobcenteret efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis jobcenteret vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et sådant omfang, at overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed, og betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt, jf. § 116.

Stk. 2 Personer, der er ansat i fleksjob, skal orientere jobcenteret, hvis arbejdstiden sættes ned, eller hvis der sker andre ændringer i ansættelsesforholdet, der kan have betydning for fleksjobbet.

Stk. 3 Jobcenteret skal for personer, der er ansat i et fleksjob, jf. § 120, stk. 1, udarbejde en status efter 4½ år, hvor det vurderes, om personen kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen.

Stk. 4 Personer, der er ansat i fleksjob, forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse efter stk. 3.

Stk. 2 I forbindelse med etableringen af et fleksjob i en virksomhed skal jobcenteret hurtigst muligt komme med en vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, herunder hvor mange timer personen kan arbejde i fleksjobbet, og af arbejdsintensiteten. Vurderingen danner grundlag for aftalen om fleksjob mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Jobcenteret skal foretage en ny vurdering af arbejdsevnen i fleksjobbet, hvis arbejdsgiveren og den ansatte er enige om ændringen og i fællesskab anmoder herom.

Stk. 3 På overenskomstdækkede områder fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter de kollektive overenskomster, herunder sociale kapitler, lokalaftaler m.v. samt bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for ansættelse og fastholdelse af personer i fleksjob. Indeholder overenskomsterne m.v. ikke sådanne bestemmelser, eller kan disse ikke finde anvendelse til brug for fastsættelse af løn, indgås aftale om løn mellem den ansatte og arbejdsgiveren, således at bestemmelser i overenskomsten om løn og arbejdstid kan fraviges, i det omfang det er nødvendigt for at fastsætte en løn, der er i overensstemmelse med den ansattes arbejdsevne i fleksjobbet, jf. stk. 2. Jobcenteret og den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale med den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Tvister om anvendelsen af overenskomsterne m.v. og om løn og arbejdsvilkår afgøres ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4 På områder, der ikke er dækket af overenskomst, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren. På områder, hvor der findes en relevant sammenlignelig overenskomst, skal parterne tage udgangspunkt i overenskomsten på det sammenlignelige område. Jobcenteret modtager efter aftale mellem arbejdsgiver og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob. Den overenskomstbærende faglige organisation modtager efter aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte kopi af aftalen om fleksjob, hvis der er taget udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst. Tvister om løn og arbejdsvilkår afgøres i disse tilfælde ved fagretlig behandling og endeligt ved Arbejdsretten, såfremt en af parterne begærer det. I så fald er arbejdsgiveren stillet, som om denne havde tiltrådt den kollektive overenskomst. § 11, stk. 2, i lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5 Udfører en ansat i fleksjob funktionærarbejde, jf. § 1, stk. 1, i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer, men er den pågældende ikke omfattet af loven, fordi den pågældende arbejder 8 timer eller derunder ugentligt, skal arbejdsgiveren ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår. Ved funktionærlignende vilkår forstås i denne henseende, at vilkårene i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer gælder som helhed.

Stk. 2 Fleksløntilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten i fleksjobbet, dels af anden lønindtægt, indtil den samlede lønindtægt pr. måned udgør 14.686 kr. (2019-niveau). Herefter nedsættes fleksløntilskuddet med 55 pct. af den lønindtægt, der overstiger 14.686 kr. pr. måned før skat. Den ansatte i fleksjobbet har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.

Stk. 3 Fleksløntilskud efter stk. 2 og løn udbetalt af arbejdsgiveren efter § 122 kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til den løn, der udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling. Arbejdsgiveren skal oplyse kommunen om den løn, der ville udbetales for ansættelse på fuld tid på ordinære vilkår i den pågældende stilling, jf. 1. pkt. Kommunen kan på baggrund af arbejdsgiverens oplysninger beregne lønloftet, der fremgår af 1. pkt.

Stk. 4 Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer retten til fleksløntilskud ved flytning til en anden kommune.

Stk. 2 Personer, der modtager løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, er berettiget til fleksløntilskud i sygdoms-, barsels- eller sorgorlovsperioden. § 123, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for beregning af fleksløntilskuddet. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 3 Personer, der ikke er berettiget til løn under sygdom, barsel eller sorgorlov, modtager syge- eller barselsdagpenge efter de regler, der fastsættes i medfør af § 49 i lov om sygedagpenge og i barselslovens § 34, eller ressourceforløbsydelse efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik. Syge- eller barselsdagpengene eller ressourceforløbsydelsen suppleres med fleksløntilskud, således at syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud tilsammen svarer til 98 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Udbetales der løn og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. 1. pkt., i samme måned, lægges det beregnede fradrag af lønnen, jf. § 123, stk. 2, og syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse sammen og fradrages i fleksløntilskuddet efter § 123, stk. 1. § 123, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse, når der udbetales syge- eller barselsdagpenge eller ressourceforløbsydelse og fleksløntilskud. Reglerne om mulighed for ophold uden for Danmark i lov om sygedagpenge og barselsloven finder tilsvarende anvendelse for fleksløntilskuddet, når en ansat i fleksjob modtager syge- eller barselsdagpenge.

Stk. 4 Mister en person, der er ansat i et fleksjob, og som ikke modtager løn under sygdom, retten til sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 b i lov om aktiv socialpolitik, kan den pågældende modtage fleksløntilskud fratrukket det beløb, som personen ville have kunnet modtage i sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse. Det samme gør sig gældende, hvis der er anmodet om sygedagpenge for sent. Kommunen skal ved udbetaling af det beregnede fleksløntilskud mindst hver tredje måned følge op på, om den pågældende fortsat er ansat i fleksjob. Opfølgningen skal ske, indtil kommunen konstaterer, at personen igen får udbetalt løn, sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.

Stk. 5 Ophører ansættelsen i fleksjob under sygdom, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til ledighedsydelse, jf. §§ 74 a og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, hvis den pågældende i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Stk. 6 Ophører ansættelsen i fleksjob under barsels- eller sorgorlov, ophører fleksløntilskuddet, og personen overgår til barselsdagpenge, jf. barselslovens § 34.

Stk. 2 Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af fleksløntilskud, når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. Dette gælder også, hvor kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter 1. pkt. for samme periode.

Stk. 3 Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af for meget udbetalt fleksløntilskud, hvis der i en måned er udbetalt løn m.v., der vedrører arbejde udført over flere måneder, og det ikke har været muligt at efterregulere lønindtægten m.v. i de følgende måneders fleksløntilskud eller ledighedsydelse.

Stk. 4 Tilbagebetalingskravet efter stk. 1-3 bortfalder, når der er gået 3 år efter fleksløntilskuddet eller ledighedsydelsens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.

Stk. 2 Jobcenteret træffer afgørelse om at give tilbud om støtte i form af tilskud til en selvstændigt erhvervsdrivende efter forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Jobcenteret skal på baggrund af rehabiliteringsplanens forberedende del umiddelbart kunne vurdere, om personen opfylder betingelserne for at modtage tilbud efter stk. 1.

Stk. 3 Jobcenteret skal følge op på, om der er sket ændringer i personens forhold efter 2½ år i tilbuddet, herunder vurdere, om personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage tilskud. Dette skal ske ved en personlig samtale med modtageren af tilskuddet.

Stk. 4 Jobcenteret skal udarbejde en status, når der er ydet tilskud efter stk. 1 i 4½ år, hvor det skal vurderes, om den pågældende opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud i en ny periode efter stk. 1. Personen forbliver i ordningen, indtil jobcenteret har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke længere opfylder betingelserne for at kunne tilkendes tilskud efter stk. 1.

Stk. 5 Tilskuddet efter stk. 1 fastsættes til 141.206 kr. (2019-niveau) om året. Tilskuddet nedsættes med 30 pct. dels af en beregnet årsindtægt i virksomheden, dels af anden arbejdsindkomst. Kommunen udbetaler tilskuddet med 1/12 af det beregnede tilskud pr. måned. Nedsættelsen af tilskuddet beregnes en gang årligt på baggrund af de 2 bedste regnskabsår inden for de seneste 3 år. Har virksomheden været drevet i mindre end 2 år, beregnes årsindtægten med baggrund i seneste hele regnskabsår.

Stk. 2 Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas, eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er blevet udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Stk. 3 Er et tilskud ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne anmode om tilskud, at personen dokumenterer sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.

Stk. 2 Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet eller straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget tilskud efter §§ 123, 124 eller 126.

Stk. 2 Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 1. Idømmes personen bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk. 1.

Stk. 3 Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.

Stk. 2 Perioden nævnt i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.

Stk. 3 Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2 og 3, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.

Stk. 2 Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.

Stk. 3 Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalt tilskud efter §§ 123, 124 og 126, der overstiger ydelserne nævnt i § 22, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, i perioden nævnt i stk. 1.

Stk. 4 Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af tilskuddet, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling af tilskuddet var opfyldt i perioden.

Stk. 5 Anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager tilskud efter denne lovs §§ 123, 124 og 126. Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt. nævnte personer efterfølgende ophæves.

Stk. 2 Tilskud til lønnen udbetales til arbejdsgiveren. Tilskuddet er halvdelen eller to tredjedele af lønnen afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3 Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP og eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller to tredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP og eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet til lønnen kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Stk. 4 Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge, barselsloven og lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med fravær på grund af sygdom eller barsel. Nedsættelsen opgøres pr. dag, som der modtages refusion for.

Stk. 5 En arbejdsgiver, der betaler løn under sygdom eller barsel til personer i fleksjob, skal orientere kommunen herom fra første fraværsdag eller snarest herefter.

Stk. 6 Tilbud om fleksjob kan gives frem til folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.

Stk. 2 Fleksjob er på fuld tid, medmindre personen har ønsket deltidsansættelse eller er omfattet af bestemmelsen i stk. 3.

Stk. 3 Fleksjob er på deltid, hvis den seneste ordinære beskæftigelse forud for visitationen til fleksjob var deltidsbeskæftigelse og personen i den seneste periode på sammenlagt 12 måneder med beskæftigelse var deltidsbeskæftiget. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed over en periode på 4 uger i gennemsnit er højst 30 timer om ugen.

Stk. 4 Personer omfattet af stk. 3 arbejder i fleksjob i et antal timer svarende til den seneste ordinære ansættelse på deltid.

Stk. 5 Personer, der er omfattet af stk. 3, har dog ret til fleksjob på fuld tid, hvis de godtgør, at deltidsbeskæftigelsen har været begrundet i forhold, der også er årsag til visitationen til fleksjob.

Stk. 6 Personer, der er omfattet af stk. 3, har endvidere ret til et tilbud om fleksjob på fuld tid, hvis de kommer ud for samlivsophør eller andre ændringer i deres personlige forhold.

Stk. 2 Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller to tredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikkeoverenskomstdækkede områder ydes tilskuddet på grundlag af den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder. Tilskuddet kan dog højst beregnes ud fra et beløb på 527.091 kr. (2019-niveau) på årsbasis eller 273,93 kr. (2019-niveau) på timebasis.

Stk. 2 Personen afholder udgiften til bidrag efter stk. 1.

Stk. 3 Kommunen tilbageholder bidraget ved udbetaling af tilskuddet.

Stk. 2 Bidraget efter stk. 1 indbetales for antallet af timer med tilskud efter § 123. Antallet af timer beregnes på grundlag af forskellen mellem 37 timer om ugen og antallet af løntimer, som er indberettet fra ansættelsen i fleksjobbet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 3 Er antallet af løntimer efter stk. 2 mindre end 9 timer om ugen for uge- eller 14-dageslønnede eller 39 timer om måneden for månedslønnede, indbetales et ATP-bidrag, der svarer til det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4 Ved udbetaling af fleksløntilskud sammen med sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse, jf. § 137, beregnes ATP-bidraget af fleksløntilskuddet på grundlag af det timetal, som efter stk. 2 eller 3 forud for sygeperioden har været anvendt til beregning af ATP-bidrag af fleksløntilskuddet i sidste hele indberetningsperiode til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.

Stk. 5 Bidraget efter stk. 1 finansieres af staten.

Stk. 6 Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension beregner størrelsen af bidraget efter stk. 2 for hver time, der udbetales tilskud for.

Stk. 2 Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 138 b, på grundlag af ydelsen til personen efter fradrag for arbejde og personens ATP-bidrag efter § 137. Bidraget for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3 Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i tilskuddet. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af staten.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende, herunder regler for fradrag i og udbetaling af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende. Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler for selvstændigt erhvervsdrivendes oplysningspligt. Bekendtgørelse om tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne og ansættelse som lønmodtager i fleksjob i en ægtefælles virksomhed

Stk. 2 Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, jf. kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik, kan, når de i øvrigt opfylder betingelserne, være omfattet af ordningen nævnt i stk. 1.

Stk. 3 Rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. §§ 43 og 44, skal anvendes ved vurderingen af, om en person skal tilbydes revalidering. Beslutningen om revalidering skal ikke forelægges for rehabiliteringsteamet. Kommunen kan, i det omfang det vurderes relevant, anvende rehabiliteringsplanens forberedende del ved justering, forlængelse eller ophør af revalideringsforløbet.

Stk. 4 Kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik er indsat med § 2, nr. 77, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 og træder i kraft den 1. januar 2020. Under et revalideringsforløb kan personen modtage ydelser efter kapitel 6 c i lov om aktiv socialpolitik og økonomisk hjælp efter denne lov.

Stk. 2 Kommunen tilrettelægger revalideringen i samarbejde med personen således, at tilbuddet er tilpasset den enkeltes forudsætninger og behov og under hensyn til personens ønsker til fremtidig beskæftigelse.

Stk. 3 Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet.

Stk. 2 For personer, der har betydelige begrænsninger i arbejdsevnen, og hvor de personlige forhold taler for en længerevarende videregående uddannelse, kan kommunen tilrettelægge en revalidering på mere end 5 år.

Stk. 3 Forrevalidering skal tilrettelægges, så forløbet kan gennemføres på så kort tid som muligt. Forrevalidering indgår ikke i opgørelsen af revalideringsforløbets varighed.

Stk. 2 Kommunen giver støtten som rentefrit lån, når kommunen skønner, at dette er rimeligt under hensyn til personens fremtidige beskæftigelsesmuligheder.

Stk. 3 Lånet efter stk. 2 sikres ved tinglyst pant, når dette er muligt.

Stk. 4 Kommunen kan eftergive et lån, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale det tilbage.

Stk. 2 Arbejdsgiveren afgør, hvilke offentlige eller privat udbudte uddannelser der kan indgå i en jobrotation, og betaler udgiften til private uddannelser og uddannelser med brugerbetaling.

Stk. 2 Vikaren skal være ansat mindst 10 timer om ugen og kan højst være ansat i en periode på 6 måneder. Vikaren skal ansættes i samme eller tilsvarende jobfunktion som den beskæftigede, der deltager i efteruddannelse.

Stk. 3 Personer omfattet af § 6, nr. 2-5, har ret til at indgå som vikar i en jobrotationsordning, hvis personen selv har fundet vikariatet og betingelserne i dette kapitel i øvrigt er opfyldt. Arbejdsgiveren og personen aftaler varigheden af perioden som jobrotationsvikar, jf. dog stk. 2.

Stk. 4 En person har ikke pligt til at indgå som vikar i en jobrotationsordning.

Stk. 5 Arbejdsgiveren skal betale overenskomstmæssig løn eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende løn til vikaren. Vikaren er omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat ved eller i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 6 Arbejde som vikar i forbindelse med jobrotation medregnes ikke ved opgørelsen af indkomst- og beskæftigelseskravet efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2 Der kan ikke ydes jobrotationsydelse i følgende situationer:

• 1) Den beskæftigede eller arbejdsgiveren modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

• 2) Arbejdsgiveren modtager anden offentlig støtte, herunder løntilskud efter kapitel 12, til de timer, den beskæftigede og vikaren deltager i jobrotation.

Stk. 2 Der kan ikke gives tilskud til arbejdsgivere, der indgår uddannelsesaftaler med elever og lærlinge inden for social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse, som har ret til voksenelevløn efter gældende faglige overenskomster og aftaler.

Stk. 2 For at arbejdsgiveren kan få tilskud til en person, der kommer fra beskæftigelse, skal uddannelsesaftalen indgås med en person, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, og som ved påbegyndelse af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om, ikke har en uddannelse som nævnt i stk. 1, nr. 1. Uddannelsesaftalen skal indgås inden for områder med behov for arbejdskraft, jf. en landsdækkende liste over uddannelser inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft, der udarbejdes af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Stk. 2 Indgives ansøgningen senere end nævnt i stk. 1, træffes afgørelsen om tilskud på baggrund af, om betingelserne for tilskud var opfyldt på det tidspunkt, hvor ansøgningen skulle have været indgivet. Tilskud kan ydes fra ansøgningstidspunktet og i den resterende del af perioden efter § 159, stk. 2 og 3.

Stk. 3 Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i oplærings- eller praktikperioden modtager anden offentlig støtte til eleven eller lærlingen. Dette gælder dog ikke bonus for eleven eller lærlingen efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 2 For personer omfattet af § 155, stk. 1, gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i hele det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Tilskuddet udgør 45 kr. pr. time i oplærings- eller praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 3 For personer omfattet af § 155, stk. 2, gives tilskuddet fra uddannelsesaftalens påbegyndelse og i op til de første 2 år af det aktuelle uddannelsesforløb, der indgås uddannelsesaftale om. Tilskuddet udgør 30 kr. pr. time i oplærings- eller praktikperioden hos arbejdsgiveren inden for normal overenskomstmæssig arbejdstid.

Stk. 4 Tilskuddet ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte.

Stk. 2 Jobcenteret giver tilskud efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 2 Til personer omfattet af § 6, nr. 1-3, gives tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, om jobsøgningskurser og opkvalificering efter kapitel 14.

Stk. 3 Tilbud skal være påbegyndt senest 3 måneder efter at den ledige er fratrådt virksomheden, og skal være afsluttet senest 6 måneder efter fratrædelsen.

Stk. 2 En bevilling af midler efter stk. 1 kan anvendes i opsigelsesperioden og i en periode på op til 3 måneder efter opsigelsesperiodens ophør.

Stk. 3 Andre aktører kan ikke anvendes i forbindelse med initiativer efter denne bestemmelse.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren kan på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 5 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., dispensere fra stk. 1, når muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der er tale om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

Stk. 2 Personer omfattet af § 6, som udskrives fra psykiatrisk indlæggelse, har ret til mentorstøtte med samme formål som efter stk. 1 i op til 3 måneder forud for udskrivelsen og i en periode på mindst 6 måneder i alt.

Stk. 3 Personer omfattet af § 6, nr. 4 og 5, har ret til mentorstøtte i op til 6 måneder fra tidspunktet, hvor personen optages på en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse. Mentorstøtten gives i en periode på op til 6 måneder fra det tidspunkt, hvor personen benytter sig af retten til mentorstøtte. Perioden med mentorstøtte kan forlænges, jf. stk. 1, 2. pkt.

Stk. 2 Støtte til en mentorfunktion i en virksomhed eller en uddannelsesinstitution bevilges til dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til en ekstern konsulent. Der kan bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen med henblik på at forbedre en medarbejders forudsætninger for at varetage mentorfunktionen.

Stk. 3 Jobcenteret skal i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen fastsætte et timetal for mentorfunktionen ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos den person, der har brug for mentorstøtte.

Stk. 4 Der kan i samarbejde med virksomheden eller uddannelsesinstitutionen fastsættes et timetal for mentorfunktionen pr. plads i stedet for pr. person.

Stk. 2 Det er en betingelse for at give tilskud, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller kompenserer for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3 Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og undervisningsmaterialer og til en virksomhed i form af tilskud til mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 2 Tilskud til hjælpemidler gives på baggrund af dokumenterede udgifter. Jobcenteret kan dog beregne tilskud til undervisningsmateriale på grundlag af de gennemsnitlige udgifter ved uddannelsen på den enkelte uddannelsesinstitution.

Stk. 3 Hjælpemidler kan gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 4 Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 2 Godtgørelsen udgør 0,99 kr. pr. kilometer (2019-niveau). Denne kilometersats følger den til enhver tid gældende kilometersats, som Skatterådet efter ligningslovens § 9 C fastsætter for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads over 120 km pr. arbejdsdag.

Stk. 3 Ved udbetaling afrundes den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 4 Personer omfattet af § 6, nr. 1 og 9, som deltager i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter kapitel 9, og personer omfattet af § 6, nr. 1-10, som deltager i tilbud efter kapitel 11-14, har ret til at få dækket den faktiske udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Personer omfattet af § 6, nr. 12, som deltager i tilbud efter kapitel 11, 12 og 14, og personer omfattet af § 6, nr. 13, som deltager i tilbud efter kapitel 11 og 14, kan efter en konkret vurdering få dækket faktiske udgifter til befordring efter denne bestemmelse.

Stk. 5 Arbejdsløshedskassen træffer afgørelse om og udbetaler befordringsgodtgørelse efter stk. 1-3 til personer, der er omfattet af § 6, nr. 1.

Stk. 2 Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af merudgiftsgodtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at merudgiftsgodtgørelsen på 1.000 kr., jf. § 176, kan hæves til 1.500 kr.

Stk. 2 Det er en betingelse for at give tilskud til et hjælpemiddel, at hjælpemidlet ligger ud over, hvad arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende forudsættes at afholde, og at hjælpemidlet ikke er sædvanligt forekommende på arbejdspladsen.

Stk. 3 Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af tilskud til mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4 Tilskud til hjælpemidler kan gives på baggrund af dokumenterede udgifter.

Stk. 5 Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån, når det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 6 Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 7 Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2 Det er en betingelse, at hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til at kompensere for personens begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3 Tilskud til hjælpemidler kan gives til en person i form af tilskud til arbejdsredskaber og til en virksomhed i form af tilskud til mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 4 Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at jobcenteret og andre, der varetager beskæftigelsesindsatsen efter denne lov eller lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., kan sende digitale informationer og meddelelser til personer omfattet af stk. 1 og udstede afgørelser og andre dokumenter uden underskrift, men med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der i øvrigt sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for kommunalbestyrelsens behandling af ansøgninger om oprettelse af virksomhedspraktikpladser, nytteindsatspladser, løntilskudspladser, tilskud til voksenlærlinge, fleksjob, jobrotationsydelse, tilskud til mentor og andre tilskud m.v. efter denne lov, som indgives i et digitalt system, jf. regler fastsat i medfør af stk. 1.

Stk. 2 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.

Stk. 2 Timelønnen efter § 72, stk. 2, skal beregnes på grundlag af den årligt regulerede maksimale dagpengesats, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af tilskud og ydelser efter denne lov, der er udbetalt på et urigtigt grundlag. Bekendtgørelse om kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse, § 125 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en midlertidig jobpræmie til langtidsledige m.v., lov om en skattefri seniorpræmie, lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere og lov om inflationshjælp til økonomisk udsatte børnefamilier

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunen betaler erstatning ved skade, som en person forvolder under deltagelse i tilbud efter kapitel 11, 13 og 14.

Stk. 2 Beskæftigelsesministeren fastsætter de nærmere regler for de enkelte forsøg.