Fremgår det af de dokumenter, som Erhvervsstyrelsen har modtaget fra anmelderen, jf. § 2, stk. 2, eller fra den kompetente myndighed i etableringslandet, jf. § 10, at anmelderen ikke er berettiget til at udøve den pågældende virksomhed i etableringslandet, skal styrelsen nægte at optage anmelderen i registret. Det samme er tilfældet, hvis Revisornævnet har frakendt den pågældende retten til at afgive erklæringer her i landet, jf. lovens § 43, stk. 3, og § 44, stk. 4.
Stk. 2 Anmelderen skal have skriftlig meddelelse om nægtelsen og om grunden hertil.