Kapitel 1 Personkreds
Der kan ydes støtte til personer, som har været ude for en ændring af deres forhold, og som er særligt vanskeligt stillede på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Støtten ydes særskilt eller som supplement til udbetaling af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens §§ 22-25.
Støtte kan ikke ydes til personer, der er omfattet af lovens § 34, stk. 3.
Stk. 2 Til et ægtepar, hvor hjælpen efter lovens §§ 22-25 kun beregnes til den ene ægtefælle, jf. lovens § 26, stk. 3, eller hvor kun den ene ægtefælle er berettiget til særlig støtte, jf. stk. 1, beregnes støtten til den ægtefælle, der er berettiget til hjælp efter § 34, som til en enlig på grundlag af ægtefællens andel af nettoboligudgifterne, jf. dog § 5, stk. 4, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 2.
Stk. 3 For personer, der er omfattet af §§ 10 f og 10 h i loven, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder lovens § 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.