14 dages gratis

Prøveabonnement

- og meget mere...

Bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed § 27

Denne § er fra den opdaterede og konsoliderede version af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed og bygger på bekendtgørelse nr. 1169 af 25. November 2019. Eventuelle senere ændringsbekendtgørelser er implementeret i det omfang, de er trådt i kraft.

§27 Gentagelsesvirkning og arbejdskrav
Et medlem kan ikke få dagpenge anden gang, medlemmet inden for de seneste 12 måneder handler på en måde, der udløser karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 24.

•••

Stk. 2 Et fuldtidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 276 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4 og 5.

•••

Stk. 3 Et deltidsforsikret medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder ved månedsindberetninger, eller 138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger ved uge- eller 14-dages-indberetninger, jf. dog stk. 4 og 5.

•••

Stk. 4 For medlemmer, der i perioderne efter stk. 2 og 3 både har fået indberettet løn månedsvis og uge- eller 14-dagesvis, er den seneste indberetning afgørende for, hvilket løntimekrav, jf. stk. 2 og 3, medlemmet skal opfylde. Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen.

•••

Stk. 5 Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, i loven, der i et indkomstår udgør mindst 238.512 kr. (2020) for fuldtidsforsikrede og mindst 159.012 kr. (2020) for deltidsforsikrede, og medlemmet i det pågældende år ikke har modtaget dagpenge. Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan anvendes.

•••

Stk. 6 Opgørelsen af løntimer i stk. 2 og 3 sker efter § 14 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge. Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, som ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, jf. stk. 1, kan medregnes i opgørelsen. Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt.

•••

Stk. 7 Den periode, inden for hvilken kravet efter stk. 2 og 3 skal være opfyldt, forlænges, hvis der i perioden forekommer syge- eller barselsdagpenge, ferie afholdt inden for ferielovens rammer samt søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage, som ikke kan medregnes til opgørelse af beskæftigelseskravet efter §§ 14 og 15 og §§ 26-28 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

•••

Stk. 8 Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet, jf. stk. 2 og 3, er opfyldt. Medlemmet kan få dagpenge igen fra den dag, hvor a-kassen modtager dokumentation for, at medlemmet opfylder betingelserne i stk. 5.

•••

Stk. 9 Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at et medlem ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, hvis medlemmet ikke tidligere er blevet vejledt herom. Hvis medlemmet ikke mister retten til dagpenge efter stk. 1, skal medlemmet have en karantæne efter § 24 for hver af de gange, medlemmet er blevet selvforskyldt ledig.

•••
profile photo
Profilside