Bekendtgørelse om separation og skilsmisse Kapitel 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 990 af 26. juni 2020

Kapitel 1 Anmodning om separation eller skilsmisse
§ 1

En anmodning om separation eller skilsmisse skal underskrives af begge ægtefæller personligt. Hvis anmodningen ikke indgives digitalt, skal anmodningen være modtaget af Familieretshuset senest 2 måneder efter, at den første af ægtefællerne har underskrevet den. En anmodning om separation eller skilsmisse fra den ene ægtefælle skal underskrives personligt af den pågældende ægtefælle.

§ 2

Anmodning om skilsmisse på grundlag af separation skal være ledsaget af separationsbevillingen eller afgørelsen om separation, medmindre Familieretshuset allerede er i besiddelse af bevillingen eller afgørelsen.