Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 15

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024

Overførsler
§ 15

Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43, bortset fra de i § 41, stk. 5-7, nævnte tilfælde, af en pensionsordning med løbende udbetalinger eller af en rateforsikring i pensionsøjemed, skal det afgivende forsikringsselskab eller den afgivende pensionskasse i medfør af skatteindberetningslovens § 9 give det modtagende pensionsinstitut meddelelse om, at overførslen er foretaget efter pensionsbeskatningslovens §§ 41-43.

Stk. 2 Det modtagende institut skal, hvor der er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger, bortset fra en ophørende alderspension, der ikke er led i en ordning mellem en arbejdsgiver og en arbejdstager, jf. dog § 13, stk. 5, nr. 3, 2. pkt., foretage indberetning som nævnt i § 13, stk. 5, nr. 2 og 3, hvis der sker forhøjelse, nedsættelse eller ophør af indbetalingerne i forbindelse med overførslen.