Bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. § 25

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 1016 af 22. juni 2023,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1724 af 12. december 2023, bekendtgørelse nr. 885 af 26. juni 2024 og bekendtgørelse nr. 1242 af 25. november 2024

Afsnit II A-ordninger
§ 25

Penge- og kreditinstitutter skal i medfør af skatteindberetningslovens § 11 indberette årligt om pensionsordninger m.v. som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1.

Stk. 2 Indberetningen skal for hver ordning omfatte følgende oplysninger vedrørende det foregående kalenderår:

  • 1) Pengeinstituttets registreringsnummer, jf. bekendtgørelsens § 1.

  • 2) Ejerens identitet, jf. § 3. Efter ejerens død identiteten på den, der er indsat som berettiget til udbetaling af ordningen. Hvis en sådan berettiget ikke findes, indberettes afdødes identitet.

  • 3) Ordningens konto- eller identifikationsnummer. For udenlandske ordninger godkendt af Skatteforvaltningen oplyses ordningsnummer.

  • 4) Ordningens værdi ved kalenderårets udløb.

  • 5) Ordningens afkast opgjort efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 3.