Bekendtgørelse om Skatterådets satser for 2014 vedrørende fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads og udbetaling af skattefri godtgørelse for erhvervsmæssig befordring

Kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2014 er fastsat således:

• 1) 0 - 24 km inkl. intet fradrag.

• 2) 25 - 120 km inkl. 2,10 kr. pr. kilometer.

• 3) Over 120 km 1,05 kr. pr. kilometer.

For pendlere i en udkantskommune beregnes fradraget for befordring over 120 kilometer med 2,10 kr. pr. kilometer efter de nærmere betingelser i ligningslovens § 9 C, stk. 3.

For personer med lav indkomst tillægges fradraget en procentdel efter reglerne i ligningslovens 9 C, stk. 4.

Med virkning fra den 1. januar 2014 er godtgørelse, der udbetales til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B, skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:

• 1) Kørsel til og med 20.000 kilometer årligt 3,73 kr. pr. kilometer.

• 2) Kørsel ud over 20.000 kilometer årligt 2,10 kr. pr. kilometer.

• 3) For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

• 4) For benyttelse af egen cykel, knallert, 45-knallert og scooter er satsen 0,51 kr. pr. kilometer.

Det er en forudsætning for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, at arbejdsgiveren eller hvervgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer i lønmodtagerens egen bil eller på lønmodtagerens egen motorcykel, cykel, knallert, 45-knallert eller scooter.

Bogføringsbilag vedrørende den erhvervsmæssige kørsel skal efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 om rejse- og befordringsgodtgørelse § 2 indeholde:

• 1) Modtagerens navn, adresse og CPR-nummer.

• 2) Kørslens erhvervsmæssige formål.

• 3) Dato for kørslen.

• 4) Kørslens mål med eventuelle delmål.

• 5) Angivelse af antal kørte kilometer.

• 6) De anvendte satser.

• 7) Beregning af befordringsgodtgørelsen.

Udbetales befordringsgodtgørelse med et højere beløb end Skatterådets satser, anses hele beløbet for personlig indkomst, og arbejdsgiveren skal indberette beløbet som løn. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren eller hvervgiveren ved den endelige opgørelse anser det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres med den udbetalte befordringsgodtgørelse.

Er der udbetalt forskud, skal den endelige opgørelse og afregning af den skattefri befordringsgodtgørelse, som lønmodtageren har ret til, være foretaget ved udgangen af den måned, som følger efter måneden, hvor den erhvervsmæssige kørsel er foretaget.

Grænsen på 20.000 kilometer for udbetaling af den høje sats, jf. § 4, nr. 1, gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.

Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

Lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan alene foretage det sædvanlige befordringsfradrag ved opgørelse af den skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 9 C, dvs. med satserne i § 1.

Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 4, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med satserne i § 4, i stedet foretage fradrag ved opgørelsen af den personlige indkomst med disse satser.

Skatterådets beregningsgrundlag for satsfastsættelsen fremgår af bilag 1.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2014.