Følgende varer skal altid angives til fuldstændig ekspresfortoldning, eksport, reeksport eller proceduren for forsendelse, og de må ikke fraføres ekspeditionsstedet forinden toldbehandling i henhold til kapitel 1 eller 2 har fundet sted, medmindre forudgående bevilling hertil er meddelt af Skatteforvaltningen:
-
1) Varer, for hvilke der af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære, plantepatologiske eller andre grunde gælder særlige importbetingelser.
-
2) Varer, hvis emballage efter Skatteforvaltningens skøn er beskadiget på sådan vis, at de ikke kan overlades ekspeditøren i uberigtiget stand.
-
3) Varer, der indføres af varemodtagere, der ikke er registreret for import i Danmark hos Erhvervsstyrelsen, og som ikke er angivet til midlertidig opbevaring, eller varer der udføres af klarerere, der ikke er registreret efter toldlovens § 29, stk. 1.
-
4) Varer, der indføres til varemodtagere, der efter toldlovens § 33, stk. 2 og 3, ikke har adgang til kredit med told og afgifter, og som ikke er angivet til midlertidig opbevaring.
Stk. 2 Skatteforvaltningen kan kræve, at der i andre tilfælde end nævnt i stk. 1 skal ske ekspresfortoldning, når kontrolmæssige hensyn taler herfor.