Kapitel 4 Almene ældreboliger
Almene ældreboliger udlejes til ældre og personer med handicap, der har særligt behov for sådanne boliger. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. §§ 54-58 i almenboligloven.
Stk. 2 Almene ældreboliger, der er indrettet med henblik på at betjene personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, udlejes til denne personkreds. Kommunalbestyrelsen udøver anvisningsretten, jf. §§ 54-58 i almenboligloven.
Stk. 3 Almene ældreboliger kan udlejes til andre boligsøgende, hvis de ikke kan udlejes til den berettigede personkreds. De boliger, der er nævnt i stk. 2, kan dog kun udlejes til den personkreds, som er nævnt i stk. 1. Ved ledighed skal boligerne på ny søges udlejet til den berettigede personkreds.
Stk. 4 En boligorganisation kan med kommunalbestyrelsens godkendelse udleje de almene ældreboliger, som er nævnt i stk. 1, som almene familieboliger eller som almene ungdomsboliger, jf. almenboliglovens § 55, stk. 7. Det er en betingelse, at der generelt ikke er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.
Stk. 5 Stk. 4 gælder ikke for almene ældreboliger, der tilhører en kommune eller en selvejende institution.
Stk. 6 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at almene ældreboliger, som ejes af kommunen, kan udlejes som almene ungdomsboliger i en periode af højst 10 år, jf. almenboliglovens § 57, stk. 4. Udlejningen sker på de almindelige vilkår, som gælder for den pågældende boligtype. Det er en betingelse, at der generelt ikke er efterspørgsel efter de pågældende boliger fra den berettigede personkreds. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de pågældende boliger på ny skal udlejes som almene ældreboliger.
Stk. 7 Hvis kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler, at en almen ældrebolig skal ommærkes til en almen familiebolig, jf. almenboliglovens § 3, stk. 1, nr. 6, eller til en almen ungdomsbolig, jf. almenboliglovens § 4, nr. 7, sker udlejning efter reglerne for hhv. almene familieboliger og almene ungdomsboliger.
Stk. 8 Stk. 1-3 anvendes tilsvarende på ustøttede private plejeboliger.
Stk. 9 Beføjelser, som en kommunalbestyrelse eller et amtsråd ifølge overenskomst overlod til en selvejende institution før den 1. juli 1998, jf. § 89, stk. 6, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, bevares efter omdannelse til ustøttede private plejeboliger.
Ældre, der har behov for en almen plejebolig, jf. § 5, stk. 2, i almenboligloven, eller for en plads i et plejehjem, jf. § 192 i lov om social service, og som ikke har valgt en almen plejebolig eller plejehjemsplads efter § 19, optages på en generel venteliste.
Stk. 2 Hvis en ældre ønsker en almen plejebolig eller en plejehjemsplads efter § 19, skal kommunalbestyrelsen oplyse, at garantien efter § 54 a, stk. 1, i almenboligloven og efter § 192 a, stk. 1, i lov om social service, ikke gælder.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ældre, der er optaget på en generel venteliste efter § 15, stk. 1, en almen plejebolig eller plejehjemsplads senest 2 måneder efter optagelse på ventelisten. 2-måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 54 a i almenboligloven har truffet afgørelse om, at den ældre har behov for en almen plejebolig.
Stk. 2 Den almene plejebolig eller plejehjemsplads, der tilbydes efter stk. 1, 1. pkt., skal være indflytningsklar senest 2 uger efter udløbet af 2-måneders fristen.
Hvis en ældre afslår et tilbud efter § 16, stk. 1, 1. pkt., slettes den ældre ikke på den generelle venteliste, men beregningen af 2-måneders fristen annulleres, og en ny frist løber fra det tidspunkt, hvor afslaget er modtaget af kommunalbestyrelsen.
Hvis en ældre efter optagelse på den generelle venteliste efter § 15, stk. 1, og inden et tilbud modtages efter § 16, stk. 1, 1. pkt., får behov for en almen ældrebolig eller et botilbud til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, er den ældre ikke længere omfattet af garantien efter § 54 a, stk. 1, i almenboligloven eller § 192 a, stk. 1, i lov om social service.
Ældre og personer med handicap, der har et særligt behov for almene ældreboliger, jf. § 14, har ret til frit at vælge sådanne boliger. Retten efter 1. pkt. gælder endvidere boliger, som er etableret efter lov om byfornyelse og udvikling af byer, den tidligere lov om byfornyelse eller den tidligere lov om byfornyelse og boligforbedring, og som er indrettet til den i 1. pkt. nævnte personkreds, samt boliger, som er etableret efter den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 2 Retten til frit valg efter stk. 1 gælder uanset boligens beliggenhed. Det er en forudsætning, at betingelserne efter § 54, § 57 eller § 58 i almenboligloven er opfyldt i bopælskommunen og i tilflytningskommunen. Tilflytningskommunens vurdering af udefrakommende skal ske efter de samme retningslinjer, som gælder for kommunens egne borgere.
Stk. 3 Retten til frit valg efter stk. 1 omfatter ret til, at ægtefælle, registreret partner eller samlever fortsat kan indgå i husstanden. Hvis en person ønsker, at ægtefælle, registreret partner eller samlever fortsat skal indgå i husstanden, skal den bolig, der tilbydes, være egnet til to personer. Efterlevende samlever til ældre eller person med handicap har ret til at fortsætte lejeforholdet.
Stk. 4 Stk. 1-3 gælder tilsvarende for ustøttede private plejeboliger.
Ældre og personer med handicap, der ønsker at gøre brug af retten til frit valg af bolig efter § 19, optages på en specifik venteliste i den kommune, hvor den ønskede bolig er beliggende.
Stk. 2 Ledige boliger anvises af kommunalbestyrelsen til de personer, som har størst behov for den pågældende bolig, og derefter til de personer, som i længst tid har stået på ventelisten. I behovsvurderingen indgår den enkeltes sociale, fysiske, psykiske og økonomiske forhold.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen kan aftale med en boligorganisation, at boligorganisationen overtager anvisningen af de almene ældreboliger, som den ejer. 1. pkt. gælder også selvejende institutioner, der ejer almene ældreboliger, jf. almenboliglovens § 64, stk. 2.
Det skal fremgå af den kommunale specifikke venteliste, om den boligsøgende har bopæl inden for eller uden for kommunegrænsen.
Stk. 2 Hvis en boligsøgende ønsker optagelse på flere specifikke ventelister, kan der opkræves et gebyr for administration af ventelisten.
Stk. 3 Den, der udøver anvisningsretten til de almene ældreboliger, kan ved optagelse på den specifikke venteliste opkræve gebyret nævnt i stk. 2. Gebyret må ikke overstige de udgifter, der er forbundet med administrationen af ventelisten. Manglende betaling af gebyr medfører sletning på ventelisten.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan ved optagelse på den specifikke venteliste til en plejehjemsplads eller beskyttet bolig, jf. § 9 i bekendtgørelse om plejehjem og beskyttede boliger, opkræve gebyret nævnt i stk. 2. Gebyret må ikke overstige de udgifter, der er forbundet med administrationen af ventelisten. Manglende betaling af gebyr medfører sletning på ventelisten.
Stk. 5 Boligsøgende, der er optaget på den specifikke venteliste, skal efter anmodning gøres bekendt med deres placering på ventelisten.
Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud i særlige tilfælde beslutte, at borgere fra andre kommuner, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på den specifikke venteliste til et botilbud, jf. stk. 2.
Stk. 2 Når den gennemsnitlige ventetid for borgere med bopæl i kommunen er forøget med mindst 50 pct. igennem de forudgående 3 måneder som følge af tilgang af borgere fra andre kommuner, kan kommunalbestyrelsen lade beslutning efter stk. 1 træde i kraft 1 måned efter beslutningstidspunktet.
Stk. 3 Beslutning efter stk. 1 bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efter dens ikrafttræden.
Stk. 4 Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til at kunne tilbyde egne borgere et passende botilbud i særlige tilfælde, jf. stk. 5, beslutte at forlænge perioden, hvor borgere fra andre kommuner, der ønsker at flytte til kommunen, ikke kan optages på den specifikke venteliste. Beslutningen om forlængelse kan træde i kraft 1 måned efter beslutningstidspunktet.
Stk. 5 Beslutning efter stk. 4 kan træffes, når den gennemsnitlige ventetid for personer med bopæl inden for kommunen som følge af tilgang af ansøgere fra andre kommuner igennem de seneste 3 måneder forud for beslutning om forlængelse fortsat overstiger den gennemsnitlige ventetid for ansøgere med bopæl inden for kommunen med mindst 50 pct. Sammenligningsgrundlaget er den gennemsnitlige ventetid for ansøgere med bopæl inden for kommunen på det tidspunkt, der ligger 3 måneder før kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6 Forlængelse af beslutning efter stk. 4 kan tidligst vedtages 1 måned før udløbet af den gyldighedsperiode, der er nævnt i stk. 3.
Stk. 7 Beslutning om forlængelse efter stk. 4 bevarer sin gyldighed i indtil 6 måneder efter dens ikrafttræden.
Beslutninger efter § 22, stk. 1 og 4, anvendes ikke på personer, der ønsker at flytte til kommunen
-
1) for at bevare tæt kontakt til nære pårørende, der bor i tilflytningskommunen,
-
2) af religiøse grunde for at blive optaget i et bomiljø, hvis hovedformål er, at personer med samme religiøse overbevisning kan være sammen,
-
3) for at blive optaget i et bomiljø, hvor der er opstået et særligt tegnsprogsmiljø for døve,
-
4) for at opnå en særlig bolig beregnet for personer, der er omfattet af lov om erstatning til besættelsestidens ofre, eller
-
5) i deres egenskab af ægtefæller, registrerede partnere eller samlevende, jf. § 19, stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om anvisning af ledige boliger i henhold til § 54, §§ 57-58 b og § 143 r i almenboligloven kan indbringes for Ankestyrelsen. § 57 og kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område finder anvendelse, når kommunalbestyrelsens afgørelser indbringes for Ankestyrelsen.
Med henblik på at personer, der ønsker at gøre brug af det frie valg af ældrebolig m.v. efter § 19, får bedre mulighed for at vurdere og sammenligne den enkelte kommunes serviceydelser, skal kommunalbestyrelsen sikre, at de oplysninger, der er anført i stk. 2-4, fremgår på en lettilgængelig måde, eksempelvis på kommunens hjemmeside og i skriftlig form.
Stk. 2 For ældreboliger skal brugerinformationen som minimum omfatte oplysninger om:
-
1) Kommunens ældreboliger, herunder ældreboliger egnet til to personer.
-
2) Boligernes størrelse og indretning.
-
3) Fællesfaciliteter i tilknytning til den enkelte boligtype.
-
4) Tilknyttet hjælp.
-
5) Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.
Stk. 3 For plejeboliger, herunder ustøttede private plejeboliger, skal brugerinformationen som minimum omfatte oplysninger om:
-
1) Kommunens plejeboliger, herunder plejeboliger egnet til to personer.
-
2) Antal beboere på plejecentret.
-
3) Antal fast tilknyttet plejepersonale.
-
4) Plejecentrets værdier og normer.
-
5) Dagligdagens rytme.
-
6) Indsatsen i forhold til demente.
-
7) Hvordan der føres tilsyn med plejecentret.
-
8) Boligernes størrelse og indretning.
-
9) Resultatet af eventuelle undersøgelser af kvaliteten.
Stk. 4 For ældreboliger og plejeboliger, herunder ustøttede private plejeboliger, skal følgende endvidere som minimum være oplyst om den venteliste, der er nævnt i § 20:
-
1) Antal personer på den specifikke venteliste.
-
2) Den gennemsnitlige ventetid på den specifikke venteliste.
-
3) Fordelingen på borgere fra hjemkommunen og fordelingen af borgere fra andre kommuner.
-
4) Antal fordelte ventelistepladser i det foregående kvartal.
-
5) Hvilke konsekvenser det kan få, hvis et botilbud afvises.
-
6) Hvis der opkræves gebyr, størrelsen heraf.
-
7) Om kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at afslå udefra kommende optagelse på den specifikke venteliste, jf. § 22.