Udviklingsrådet sender inden den 1. maj i årene 2008 til og med 2010 en redegørelse til Indenrigs- og Socialministeriet og til Undervisningsministeriet om udviklingen på det sociale område og på specialundervisningsområdet.
Stk. 2 De årlige redegørelser fra udviklingsrådene danner grundlag for, at indenrigs- og socialministeren og undervisningsministeren kan foretage en løbende vurdering af, hvordan kommunalbestyrelserne og regionsrådene varetager deres opgaver efter den 1. januar 2007.
Stk. 3 Udviklingsrådenes redegørelser efter stk. 1 skal omfatte følgende:
-
1) en overordnet beskrivelse og vurdering af udviklingen i regionen på det sociale område og på specialundervisningsområdet. Beskrivelsen skal ske med udgangspunkt i kommunalbestyrelsers og regionsråds redegørelser efter §§ 2 og 3 og brugerorganisationernes udtalelser herom, jf. § 2, stk. 3 og 4, og oplysninger fra rapporten fra Klagenævnet for vidtgående specialundervisning,
-
2) en beskrivelse og vurdering af kommunernes behov for tilbud på det sociale område og på specialundervisningsområdet og dækningen heraf, og
-
3) en særlig analyse og vurdering af problemstillinger som følge af kommunalreformen, og udviklingsrådets forslag til løsning på disse problemstillinger.
Stk. 4 Redegørelserne efter stk. 1 skal indeholde oplysninger, som gør det muligt at identificere eventuelle problemer i forhold til den ansvarlige myndighed.