Bekendtgørelse om våben og ammunition mv. § 2a

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2531 af 20. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1036 af 6. juli 2023

§ 2a

Ved istandsættelse, jf. dog stk. 2 og 3, kan der uden særlig tilladelse hertil ske udskiftning af et våbens dele, der er omfattet af våbenlovens § 3 a, stk. 2, med undtagelse af låsestole, rammer og baskyler. Ved udskiftning efter 1. pkt. må der ikke foretages ændring af våbnets kaliber.

Stk. 2 Udskiftningen kan alene foretages af personer med tilladelse til våbnet og våbendelene, herunder af erhvervsdrivende, der har tilladelse efter § 42 og 43, med dele fra den erhvervsdrivendes sortiment.

Stk. 3 Udskiftningen skal inden 8 dage anmeldes til politiet.

Stk. 4 En anmeldelse efter stk. 3 skal angive våbendelens type, mærke, model, evt. kaliber og fabrikationsnummer eller identifikationsnummer, jf. § 56, samt indeholde oplysning om, hvorfra våbendelen hidrører og oplysning om, hvad der skal ske med den udskiftede våbendel.

Stk. 5 Indehaveren af skydevåbnet skal forinden udskiftning af våbendele i medfør af stk. 1 have opnået tilladelse til besiddelse af de udskiftede våbendele eller straks afhænde disse, jf. § 20.