Tilladelse i henhold til våbenlovens § 2, stk. 1, og denne bekendtgørelses § 18, stk. 1, udstedes med en gyldighedstid på 5 år. Vedrører tilladelsen pistoler, er gyldighedstiden dog kun 2 år.
Stk. 2 Tilladelse i henhold til denne bekendtgørelses § 18 a, stk. 2, udstedes med en gyldighedstid på indtil 2 år. Hvis omstændighederne taler derfor, kan tilladelse efter § 18 a, stk. 2, dog udstedes med en gyldighedstid på indtil 5 år.
Stk. 3 Tilladelser til riflede jagtvåben til jægere udstedes med en gyldighedstid på 10 år.
Stk. 4 Samtykke til udstedelsen af jagttegn meddeles for et tidsrum svarende til jagttegnets gyldighedsperiode.
Stk. 5 Nedenstående typer af tilladelser mv. meddeles for 5 år:
-
1) Tilladelse til indkøb af sortkrudt efter § 5, stk. 1.
-
2) Tilladelser til genopladning og fremstilling af projektiler efter § 5, stk. 1.
-
3) Godkendelse af en skytte- eller jagtforening efter § 7, stk. 1, og § 9, stk. 1.
-
4) Samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 1. Dog har samtykke til meddelelse af våbenpåtegning efter våbencirkulærets § 20, stk. 2, en gyldighedstid på 1 år.
-
5) Samtykke til meddelelse af transporttilladelse efter § 13, stk. 2.
-
6) Godkendelse af et bestyrelsesmedlem eller et medlem af en skytteforening efter § 14, stk. 2.
-
7) Godkendelse af en skytteforening efter § 15, stk. 1.
-
8) Godkendelse af foreningsmedlemmer efter § 22, stk. 1 og 5.
-
9) Tilladelse til erhvervsdrivende og deres ansatte efter §§ 12, 42 eller 43.