Foruden bestemmelserne i § 4, skal gruppe 1-forsikringsselskabet tage hensyn til følgende elementer ved værdiansættelsen af de forsikringsmæssige hensættelser:
-
1) Alle udgifter forbundet med honoreringen af forsikringsforpligtelserne.
-
2) Inflation, inklusiv inflationseffekten for udgifter og erstatningskrav.
-
3) Alle betalinger til forsikringstagere og begunstigede, inklusive de fremtidige diskretionære bonusbeløb, som gruppe 1-forsikringsselskabet forventer at tilskrive, uanset om disse betalinger skyldes en aftalegaranti eller ej, medmindre betalingerne falder under definitionen af overskudskapital.