Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en selvejende institution, oprettet ved lov nr. 7 af 9. januar 1980 om Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har til opgave, at:
-
1) Forvalte og udbetale de midler, der hidrører fra indbetalingerne til Arbejdsmarkedets Tillægspension i medfør af lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner (dyrtidsindbetalingsloven).
-
2) Forestå indbetaling, forvaltning og udbetaling af midler i Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidler i henhold til lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler.
Stk. 2 Fondens værneting er København.