Bekendtgørelse om vedtægter for Lønmodtagernes Dyrtidsfond § 3

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 915 af 23. juni 2023

Bestyrelsen
§ 3

Bestyrelsen består af 7 medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren.

Stk. 2 Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for 3 år ad gangen, således at mindst 2 medlemmer afgår hvert år; genvalg kan finde sted. Næstformanden er stedfortræder for formanden ved dennes forfald.

Stk. 3 Bestyrelsen holder møde mindst 4 gange om året. Bestyrelsen fører protokol over møderne, herunder dissenser.

Stk. 4 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der i mødet deltager mindst 3 medlemmer og herudover enten formanden eller næstformanden.

Stk. 5 Bestyrelsen træffer beslutning ved almindelig stemmeflerhed blandt de repræsenterede. Ved stemmelighed er formandens stemme, eller næstformandens stemme, hvis formanden ikke er til stede, afgørende.

Stk. 6 Bestyrelsesmedlemmerne skal iagttage forvaltningslovens habilitetsregler i forbindelse med deres virke i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.