Bekendtgørelse om vejmyndighedens fjernelse og afhændelse af køretøjer § 2

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2142 af 21. december 2020

Partshøring
§ 2

Inden et køretøj fjernes, skal den kommunale vejmyndighed i overensstemmelse med forvaltningslovens § 19, stk. 1, gøre ejeren bekendt med, at den kommunale vejmyndighed agter at fjerne køretøjet, årsagen hertil, samt de udgifter, som ejeren hæfter for, jf. § 9, stk. 2. Ejeren skal endvidere have lejlighed til at fremkomme med en udtalelse inden udløbet af en frist på minimum 4 uger.

Stk. 2 For registreringspligtige køretøjer, hvor registreringsnummeret kendes eller kan udfindes, rekvireres oplysning om ejerens (brugerens) navn og adresse i Motorregistret.

Stk. 3 Det påhviler den kommunale vejmyndighed at søge ejerens identitet oplyst. Er ejeren ukendt, og kan oplysning om den pågældendes identitet ikke umiddelbart fremskaffes, kan køretøjet fjernes efter 4 uger.