Hvis den kommunale vejmyndighed efter § 4, jf. § 2, stk. 3, har fået oplysning om identiteten af køretøjets ejer, underrettes denne snarest muligt om indbringelsen og de udgifter, som vedkommende hæfter for, jf. § 9, stk. 2.
Stk. 2 Ejeren underrettes om den stedfundne indbringelse. Underretningen skal indeholde oplysning om tidspunktet for indbringelsen og om opbevaringsstedet. Tilkendegivelsen skal tillige indeholde meddelelse om, at køretøjet opbevares på ejerens regning og risiko, og at køretøjet uden yderligere varsel vil blive solgt ved offentlig auktion eller, hvis dette skønnes at ville indbringe et større beløb, til ophugning, hvis køretøjet ikke afhentes inden en frist på minimum 4 uger fra underretningen.
Stk. 3 Fristen på minimum 4 uger regnes fra tidspunktet for underretningen.