Bekendtgørelse om visse skattebegunstigede opsparingsformer i pengeinstitutter § 1

Den konsoliderede version af denne bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse nr. 2640 af 28. december 2021,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1297 af 6. november 2023

Anvendelsesområde
§ 1

Denne bekendtgørelse finder anvendelse på følgende opsparingsformer oprettet i et pengeinstitut her i landet eller i en filial her i landet af et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område:

  • 1) Ratepension og aldersopsparing.

  • 2) Kapitalpension.

  • 3) Børneopsparing oprettet i medfør af bekendtgørelse om børneopsparingskonti.

  • 4) Selvpension oprettet før den 2. juni 1998.

Stk. 2 Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på udenlandske pensionsordninger godkendt af SKAT i medfør af § 15 C i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.