Besøgsbekendtgørelsen § 12

Denne konsoliderede version af besøgsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om adgangen til besøg m.v. til indsatte, der udstår fængselsstraf eller forvaring i kriminalforsorgens institutioner (besøgsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse nr. 1022 af 28. juni 2022

§ 12

Hvis undersøgelse af den besøgende i medfør af §§ 10-11 skal finde sted, skal det forinden tilkendegives den besøgende,

  • 1) at undersøgelsen kun kan gennemføres med den besøgendes samtykke, og

  • 2) at det kan medføre afvisning, hvis den pågældende nægter at lade sig undersøge.