Kapitel 1 1 Folkebibliotekernes formål og virksomhed
Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier.
Stk. 2 Folkebibliotekerne skal bestræbe sig på at stille videogrammer til rådighed.
Stk. 3 Folkebibliotekerne formidler kommunal og statslig information og information om samfundsforhold i øvrigt.
Folkebibliotekernes formål opfyldes gennem kvalitet, alsidighed og aktualitet ved udvælgelse af det materiale, der stilles til rådighed. Ved udvælgelsen må alene disse kriterier, ikke de i materialet indeholdte religiøse, moralske eller politiske synspunkter, være afgørende.
Kommunalbestyrelsen er forpligtet til, eventuelt i samarbejde med andre kommunalbestyrelser, at drive et folkebibliotek med afdelinger for børn og voksne. Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en anden kommunalbestyrelse om hel eller delvis biblioteksbetjening.
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen skal så vidt muligt
-
1) etablere biblioteksbetjening af de børn og voksne, der er afskåret fra selv at komme på biblioteket,
-
2) tilpasse bibliotekernes åbningstider til brugernes behov og
-
3) oprette filialer eller iværksætte andre betjeningstilbud, hvor kommunens størrelse og karakter gør det hensigtsmæssigt.
Stk. 3 Lederen af et folkebibliotek skal have en relevant faglig baggrund.
Stk. 4 Kommunalbestyrelser kan nedsætte et biblioteksråd med henblik på samordning af biblioteksvirksomheden mellem flere kommuner.
Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter fastsætte nærmere regler om folkebibliotekernes materialer og benyttelsen af disse. Reglerne kan blandt andet vedrøre indholdet af bibliotekernes materialesamlinger, bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale.
Folkebibliotekerne står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet og for udlån af materialer. Forpligtelsen til udlån vedrører de materialer, der er nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2 Folkebibliotekerne skal gennem deltagelse i det almindelige lånesamarbejde søge at skaffe brugerne det materiale, som biblioteket ikke selv råder over.
Folkebibliotekerne kan oprette og drive afdelinger i virksomheder og institutioner eller træffe aftale om biblioteksbetjening af sådanne.
Stk. 2 Udgifter til biblioteksbetjening af statslige, regionale og andre institutioner, der ikke henhører under kommunerne, afholdes af institutionerne.
Kapitel 2 1 Statslige og andre tværgående opgaver på biblioteksområdet
Kulturministeren afgør efter forhandling med de kommunale parter, hvilke folkebiblioteker der tillige skal virke som centralbiblioteker.
Stk. 2 Ved afgørelsen skal der tages hensyn til, at bibliotekets materialer, personale og lokaler er af en sådan standard, at den særlige centralbiblioteksopgave kan løses på en forsvarlig måde.
Kulturministeren indgår aftale om centralbiblioteksvirksomheden med den kommune, hvis folkebibliotek skal varetage denne funktion.
Stk. 2 Aftalen skal omfatte en beskrivelse af de opgaver, som centralbiblioteket varetager for den kreds af folkebiblioteker, som betjenes. Aftalen skal indeholde en beskrivelse af de ydelser, som centralbiblioteket stiller vederlagsfrit til rådighed. Aftalen kan blandt andet vedrøre opgaver, der tager sigte på regional samordning inden for et afgrænset geografisk område og på at styrke den faglige kompetence i bibliotekerne.
Staten afholder udgiften til centralbiblioteksvirksomheden.
Stk. 2 Statens bevilling til centralbibliotekerne fastsættes på de årlige finanslove.
Staten driver en række biblioteker med henblik på betjening af læreanstalter, institutioner og forskningen.
Stk. 2 Et statsligt bibliotek står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for bevillingen til biblioteket.
Stk. 3 Et bibliotek, der modtager tilskud fra staten, står til rådighed for enhver for benyttelse på stedet samt udlån af materialer og deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, såfremt opgaven indgår i forudsætningen for tilskuddet til biblioteket.
Stk. 4 Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers forpligtelser, der er nævnt i stk. 2 og 3. Reglerne kan blandt andet vedrøre bibliotekernes mulighed for i særlige tilfælde at opkræve depositum for udlån samt deres mulighed for at begrænse udlån af materiale. Ved regelfastsættelsen vil der kunne tages hensyn til særlige forhold ved de enkelte biblioteker.
Statsbiblioteket virker som overcentral for folkebibliotekerne ved
-
1) at stille bøger, tidsskrifter og andre egnede materialer til rådighed for folkebibliotekerne,
-
2) at formidle lån fra ind- og udland,
-
3) at fremskaffe materiale med særligt henblik på flygtninges og indvandreres behov til folkebibliotekerne og andre relevante institutioner samt
-
4) at varetage en central depotbiblioteksfunktion for folkebibliotekerne.
Danmarks Blindebibliotek virker som overcentral for folkebibliotekerne ved at fremskaffe materiale til bibliotekerne med særligt henblik på informationsformidling til blinde, svagtseende, ordblinde og andre, der på grund af handicap er ude af stand til eller har vanskeligt ved at læse trykt tekst. Danmarks Blindebibliotek formidler lån fra ind- og udland i tilknytning til folkebibliotekernes betjening af den omtalte gruppe af brugere.
Stk. 2 Danmarks Blindebibliotek kan rådgive biblioteksvæsenet om forhold af betydning for betjeningen af gruppen af brugere, der er nævnt i stk. 1.
Kommunerne etablerer og vedligeholder i fællesskab en database indeholdende nationalbibliografien, data om materialebestanden på folkebiblioteker og statslige biblioteker og evnetuelt supplerende biblioteksdata.
Stk. 2 Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for enhver ved elektronisk adgang.
Stk. 3 Kommunerne i fællesskab stiller i videst muligt omfang den nationale fælles bibliotekskatalog til rådighed for videre brug.
Stk. 4 Kommunerne i fællesskab kan eje og drive et aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med henblik på varetagelsen af opgaverne beskrevet i stk. 1-3, eller kommunerne i fællesskab kan beslutte, at KL løser opgaverne beskrevet i stk. 1-3, herunder at KL kan eje og drive et aktieselskab eller anden selskabsform med begrænset hæftelse med henblik herpå.
Stk. 5 Kommunerne i fællesskab kan henlægge andre relevante fælleskommunale biblioteksopgaver og beslægtede opgaver til et selskab, som drives i medfør af stk. 4.
Stk. 6 Statslige biblioteker, der deltager i bibliotekernes almindelige lånesamarbejde, jf. § 8 og § 13, stk. 2, leverer data om deres materialebestand til den fælles nationale bibliotekskatalog og har adgang til katalogen.
Stk. 7 Kulturministeren fastsætter regler for udarbejdelse af nationalbibliografien.
Staten yder tilskud til det tyske mindretals biblioteker i Sønderjylland.
Stk. 2 Staten kan yde tilskud til biblioteksbetjening af andre særlige grupper.
Kapitel 3 1 Særlige bestemmelser
Kommunen kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til folkebibliotekernes betjening, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning. Kommunen kan desuden sælge viden, som er oparbejdet i folkebiblioteket i forbindelse med løsning af de almindelige biblioteksopgaver. Kommunen kan forarbejde og videreudvikle denne viden med henblik på salg. Salget skal tilrettelægges på en sådan måde, at det ikke påvirker varetagelsen af de almindelige biblioteksopgaver i et urimeligt omfang.
Stk. 2 Ydelser, der er nævnt i stk. 1, skal være udtrykkelig rekvireret af brugeren.
Stk. 3 Kommunalbestyrelsen fastsætter størrelsen af og opkrævningsformen for vederlaget for de ydelser, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4 Såfremt ydelserne, der er nævnt i stk. 1, udbydes i konkurrence med private, skal priserne på ydelserne fastsættes på markedsmæssige vilkår, således at de ikke medfører urimelig konkurrence.
Stk. 5 Kommunens salg af ydelser, der udbydes i konkurrence, må ikke over en treårig periode give samlet underskud.
Kommuner kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 20 kr. for materialer, som en bruger har lånt samtidig, som har samme lånetid, og som afleveres samlet, dog højst 10 kr. for børn og unge under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 120 kr., dog højst 55 kr. for børn under 14 år. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til 230 kr., dog højst 120 kr. for børn under 14 år.
Ved deltagelse i lånesamarbejdet kan en kommune opkræve betaling fra en anden kommune for lån, dog ikke for lån, der formidles som led i varetagelse af centralbiblioteksfunktionen. Betalingen kan ikke pålægges brugeren.
Stk. 2 Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning.
Kommunen kan med et rimeligt varsel opkræve betaling, såfremt en bruger fra en anden kommune låner materiale fra folkebiblioteket. Betaling opkræves hos brugerens bopælskommune og kan ikke pålægges brugeren.
Stk. 2 Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter nærmere regler om den betaling, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre betalingens størrelse og opkrævningsformen, herunder varsel for opkrævning.
De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, udlåner materiale og yder betjening på biblioteket vederlagsfrit for brugeren, jf. dog stk. § 27, stk. 1 og § 29.
De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, formidler lån til folkebibliotekerne uden betaling.
De statslige og statsstøttede biblioteker, der har forpligtelser i henhold til § 13, stk. 2 og 3, kan opkræve vederlag af brugerne for særlige serviceydelser, der er knyttet til biblioteksbetjeningen, men som har en mere vidtrækkende karakter end benyttelse på stedet, udlån af materialer og almindelig vejledning.
Stk. 2 Kulturministeren fastsætter efter forhandling med vedkommende ministre nærmere regler om de statslige og statsstøttede bibliotekers ydelser, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre, hvilke ydelser der kan opkræves betaling for, herunder størrelsen af betalingen.
Et statsligt bibliotek kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden. Gebyret kan højst udgøre 5 kr. pr. materialeenhed. Såfremt overskridelsen er mere end 7 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 25 kr. Såfremt overskridelsen er mere end 30 dage, vil gebyret kunne forhøjes til højst 50 kr.
Stk. 2 Statsstøttede biblioteker kan opkræve et gebyr for overskridelse af lånetiden i medfør af stk. 1.
En aftale mellem et bibliotek og en leverandør eller rettighedshaver om levering af materiale til en afgrænset brugerkreds kan omfatte bestemmelse om, at materialelevering til brugere uden for kredsen sker mod betaling af et særligt forbrugsbestemt licensgebyr. Et bibliotek kan bestemme, at et sådant gebyr pålægges brugeren.
Kulturministeren kan efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre bestemme, at bibliotekerne skal opkræve gebyr for bestilling af materiale via internetadgang til bibliotekernes fælles bibliotekskatalog.
Stk. 2 Opkrævningen foretages af det bibliotek, som ekspederer bestillingen til brugeren.
Stk. 3 Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om opkrævning af gebyret, der er nævnt i stk. 1. Reglerne kan blandt andet vedrøre gebyrets størrelse, opkrævningsformen samt undtagelser fra betalingsforpligtelsen.
Et bibliotek kan udelukke en bruger fra at låne på biblioteket, såfremt vedkommende i væsentligt omfang har misligholdt sin forpligtelse til at aflevere lånte materialer i ubeskadiget stand.
Stk. 2 Udelukkelse fra at låne på biblioteket kan tillige finde sted, såfremt en bruger skylder at betale gebyr, der er fastsat efter §§ 21 og 28.
Stk. 3 Kulturministeren fastsætter efter forhandling med de kommunale parter og vedkommende ministre nærmere regler om udelukkelse. Reglerne kan blandt andet vedrøre retningslinjer for udelukkelse, varsel og udelukkelsesperioden.
Bibliotekerne fastsætter et reglement for brugernes benyttelse. Reglementet skal omfatte bestemmelser om låneridentifikation, lånetiden, opkrævning af depositum, misligholdelse af forpligtelsen til at aflevere lånt materiale i ubeskadiget stand, opkrævning af gebyrer og vederlag samt udpantning.
Kapitel 4 1 Afsluttende bestemmelser
Loven træder i kraft den 1. juli 2000. Samtidig ophæves lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v.
Stk. 2 Retten til at låne musikbærende materialer og multimedier på andre folkebiblioteker end bopælskommunens bibliotek, jf. § 5, stk. 1, har dog først virkning fra den 1. januar 2003.
Stk. 3 Folkebibliotekernes samt de statslige og statsstøttede bibliotekers opkrævning af gebyrer for overskridelse af lånetiden efter reglerne i §§ 21 og 28 har dog først virkning fra den 1. januar 2001.
Indtil kulturministeren efter denne lov har udpeget de biblioteker, der skal virke som centralbiblioteker, opretholdes de hidtidige centralbiblioteker, jf. § 8 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v. Endvidere opretholdes tilskudsordningen til Københavns og Frederiksberg Kommuner til den del af biblioteksvirksomheden, der svarer til centralbiblioteksvirksomheden, jf. § 11 i nævnte lov.
Stk. 2 Folkebibliotekernes adgang til at opkræve en afgift for overskridelse af lånetiden, jf. § 18 i lov nr. 1100 af 22. december 1993 om folkebiblioteker m.v., opretholdes indtil den 31. december 2000.