Bilag 1

Bilag

Andre bilag

• Bilag 1 (Konvention om overførelse af domfældte)

• Bilag 2 (Europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger.)

• Bilag 3 (Uddrag af bekendtgørelse nr. 50 af 17. juni 1993 af FN-konventionen af 20. december 1988)

• Bilag 4 (Konvention om hvidvaskning, efterforskning)

• Bilag 5 (Europarådets konvention om hvidvask, efterforskning, beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra strafbare handlinger samt finansiering af terrorisme)

Bilag 1

Medlemsstaterne af Europarådet og andre stater, som har undertegnet denne konvention, og som

- i betragtning af, at Europarådets mål er at opnå større enighed mellem rådets medlemmer;

- ønsker yderligere at udvikle det internationale samarbejde på strafferettens område;

- anser, at sådant samarbejde skal øge retssikkerheden og dømte personers resocialisering;

- i betragtning af, at disse opgaver kræver, at udlændinge, som berøves friheden som følge af, at de har begået en forbrydelse, bør have mulighed for at udstå retsfølgerne i deres eget samfund, og som

- i betragtning af, at dette mål bedst kan opnås ved at overføre disse til deres hjemlande,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Definitioner

I den konvention forstås ved:

• a) »retsfølge«: enhver straf eller anden foranstaltning, som er fastsat af en domstol, og som indebærer frihedsberøvelse i begrænset eller ubegrænset tid, pålagt på grund af en strafbar handling;
• b) »dom«: en afgørelse eller beslutning af en domstol, som indebærer, at en retsfølge idømmes;
• c) »domslandet«: den stat, i hvilken en person, som kan blive eller er blevet overført, er idømt en retsfølge;
• d) »fuldbyrdelseslandet«: den stat, til hvilken den dømte kan blive eller er blevet overført for at udstå retsfølgen.

Artikel 2

Almindelige principper

1. De kontraherende stater påtager sig i størst muligt omfang indbyrdes at samarbejde med hensyn til overførelse af dømte personer i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention.

2. En person, som er dømt i en kontraherende stat kan overføres til en anden kontraherende stat i overensstemmelse med bestemmelserne i denne konvention for at udstå den retsfølge, som den pågældende er idømt. I forbindelse hermed kan den pågældende til domslandet eller fuldbyrdelseslandet udtrykke sit ønske om at blive overført efter bestemmelserne i denne konvention.

3. Anmodningen om overførelse kan fremsættes af enten domslandet eller fuldbyrdelseslandet.

Artikel 3

Betingelser for overførelse

1. En dømt person kan kun under følgende betingelser overføres efter denne konvention:

• a) hvis den pågældende er statsborger i fuldbyrdelseslandet;
• b) hvis dommen er retskraftig;
• c) hvis den dømte på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen om overførelse fortsat mangler at udstå mindst 6 måneder af retsfølgen, eller hvis retsfølgen er tidsubestemt;
• d) hvis samtykket til overførelse er givet af den dømte eller, hvis en af de to stater af hensyn til den pågældendes alder, fysiske eller mentale tilstand anser det for nødvendigt, af den dømte persons retlige stedfortræder;
• e) hvis den handling eller undladelse, som har foranlediget retsfølgen, er en forbrydelse efter fuldbyrdelseslandets lov eller ville have været en forbrydelse, hvis den var begået på fuldbyrdelsesstatens eget område; og
• f) hvis domslandet og fuldbyrdelseslandet samtykker i overførelsen.

2. I særlige tilfælde kan de kontraherende parter samtykke i en overførelse selv om den tid, som den dømte person mangler at udstå, er kortere end anført i punkt 1.c.

3. Enhver af de kontraherende stater kan ved deponering af sit ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tilslutningsdokument ved en meddelelse til Europarådets generalsekretær angive, at den har til hensigt at undlade at anvende en af de i artikel 9, stk. 1, litra a og b, anførte procedurer i forhold til andre kontraherende stater.

4. Enhver af de kontraherende stater kan når som helst ved en erklæring til Europarådets generalsekretær definere, hvad den for sit vedkommende i denne konvention forstår ved udtrykket »statsborger«.

Artikel 4

Forpligtelse til at tilvejebringe oplysninger

1. Enhver dømt person, som denne konvention kan finde anvendelse på, skal af domslandet underrettes om konventionens indhold.

2. Hvis den dømte over for domslandet har givet udtryk for ønske om at blive overført efter denne konvention, skal denne stat underrette fuldbyrdelseslandet herom så snart som muligt efter, at dommen er blevet retskraftig.

3. Oplysningerne skal omfatte

• a) den dømtes navn samt hans fødselsdato og fødested;
• b) den dømtes adresse, hvis sådan findes, i fuldbyrdelseslandet;
• c) en meddelelse om de gerninger, for hvilke retsfølgen er idømt;
• d) retsfølgens art og længde samt tidspunktet for fuldbyrdelsens påbegyndelse.

4. Hvis den dømte overfor fuldbyrdelseslandet har givet udtryk for ønske om overførelse, skal domslandet på begæring videregive de i pkt. 3 angivne oplysninger til denne stat.

5. Den dømte skal skriftligt underrettes om enhver foranstaltning, som træffes af domslandet eller fuldbyrdelseslandet efter de foranstående punkter, samt om enhver beslutning som tages af en af de to stater i forbindelse med en anmodning om overførelse.

Artikel 5

Anmodninger og svar

1. Anmodninger om overførelse samt svar herpå skal være skriftlige.

2. Anmodninger skal af justitsministeriet i den begærende stat fremsendes til justitsministeriet i den anmodede stat. Svar skal formidles ad samme vej.

3. Enhver af de kontraherende stater kan ved en erklæring til Europarådets generalsekretær tilkendegive, at den ønsker at benytte en anden fremgangsmåde ved videregivelse af oplysninger.

4. Den anmodede stat skal straks underrette den anmodende stat om sin beslutning om, hvorvidt den samtykker i anmodningen om overførelse.

Artikel 6

Dokumenter, der skal vedlægges

1. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring af domslandet forsyne dette med følgende:

• a) et dokument eller en erklæring, som viser, at den dømte person er statsborger i denne stat;
• b) en kopi af fuldbyrdelseslandets relevante lov, som viser, at de handlinger eller undladelser, der har givet anledning til den pålagte retsfølge i domslandet, udgør en lovovertrædelse efter fuldbyrdelseslandets lovgivning eller ville udgøre en lovovertrædelse, hvis de var begået på dets område;
• c) en erklæring indeholdende de i art. 9, pkt. 2, nævnte oplysninger.

2. Hvis en anmodning om overførelse er fremsat, skal domslandet fremskaffe følgende dokumenter til fuldbyrdelseslandet, medmindre en af staterne allerede har tilkendegivet, at den ikke vil give samtykke til overførelsen:

• a) en bekræftet genpart af dommen og den lov, som denne er afsagt på grundlag af;
• b) en udtalelse om, hvor stor en del af straffen, som allerede er udstået, herunder oplysninger om eventuel varetægtsfængsling før dommen, strafafkortning samt andre oplysninger af betydning for dommens fuldbyrdelse;
• c) en erklæring indeholdende samtykket til overførelsen som omtalt i art. 3, pkt. 1, litra d;
• d) når det skønnes hensigtsmæssigt eventuelle medicinske eller sociale rapporter om den dømte person, oplysninger om hans behandling i domslandet samt enhver anbefaling vedrørende pågældendes videre behandling i fuldbyrdelseslandet.

3. Enhver af staterne kan anmode om at blive forsynet med de i 1. eller 2. pkt. nævnte dokumenter og erklæringer, før den fremsætter anmodning om overførelse eller træffer beslutning om, hvorvidt samtykke skal gives til overførelse.

Artikel 7

Samtykke og bekræftelse heraf

1. Domslandet skal sikre sig, at den person, som anmodes om at give samtykke til overførelsen i overensstemmelse med artikel 3, pkt. 1, litra d, gør dette frivilligt og med fuld viden om retsvirkningerne heraf. Fremgangsmåden ved afgivelsen af samtykke fastsættes i domslandets lovgivning.

2. Domslandet skal give fuldbyrdelseslandet mulighed for gennem en konsul eller anden repræsentant udpeget efter aftale med fuldbyrdelseslandet at få bekræftet, at samtykket er afgivet i overensstemmelse med betingelserne i pkt. 1.

Artikel 8

Virkningen af overførelse for domslandet

1. Fuldbyrdelseslandets myndigheders overtagelse af den dømte person skal have den virkning, at fuldbyrdelsen af retsfølgen suspenderes i domslandet.

2. Domslandet må ikke længere fuldbyrde retsfølgen, hvis fuldbyrdelseslandet anser udståelsen af retsfølgen for at være afsluttet.

Artikel 9

Virkningen af overførelse for fuldbyrdelseslandet

1. De kompetente myndigheder i fuldbyrdelseslandet skal:

• a) fortsætte fuldbyrdelsen af retsfølgen øjeblikkeligt eller gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse under de i artikel 10 anførte betingelser, eller
• b) gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse omsætte retsfølgen til en afgørelse truffet af denne stat og således erstatte den i domslandet pålagte sanktion med en sanktion efter fuldbyrdelseslandets lov for samme overtrædelse under de i artikel 11 anførte betingelser.

2. Fuldbyrdelseslandet skal på begæring forud for overførelsen af den dømte person underrette domslandet om, hvilke af disse fremgangsmåder det vil følge.

3. Fuldbyrdelsen af retsfølgen skal ske efter fuldbyrdelseslandets lovgivning, og kun denne stat er kompetent til at træffe alle påkrævede afgørelser.

4. Enhver af de kontraherende stater, som i følge sin nationale lovgivning ikke kan benytte en af de i pkt. 1 angivne fremgangsmåder i forbindelse med fuldbyrdelse af foranstaltninger, der i en anden kontraherende stat er blevet pålagt personer, som på grund af deres mentale tilstand ikke strafferetligt er anset som ansvarlig for lovovertrædelsen, og som er indstillet på at modtage sådanne personer til videre behandling, kan gennem en erklæring til Europarådets generalsekretær tilkendegive, hvilken fremgangsmåde den ønsker at følge i disse tilfælde.

Artikel 10

Fortsat fuldbyrdelse

1. I tilfælde af fortsat fuldbyrdelse skal fuldbyrdelseslandet være bundet af retsfølgens retlige karakter og varighed, således som den er bestemt af domslandet.

2. Hvis retsfølgen imidlertid på grund af sin karakter eller varighed er uforenelig med fuldbyrdelseslandets lovgivning, eller hvis denne stats lovgivning kræver det, kan staten gennem en domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse tilpasse sanktionen til den straf eller foranstaltning, som er foreskrevet af dens egen lovgivning for en lignende overtrædelse. Hvad angår retsfølgens karakter, skal straffen eller foranstaltningen i videst muligt omfang svare til retsfølgen, som skal fuldbyrdes. Den må ikke med hensyn til sin karakter eller varighed skærpe den i domslandet pålagte sanktion, og den må ikke overstige maximumstraffen i fuldbyrdelseslandets lovgivning.

Artikel 11

Omsætning af retsfølgen

1. Ved omsætning af retsfølgen finder den i fuldbyrdelseslandets lov foreskrevne fremgangsmåde anvendelse. Ved omsætning af retsfølgen gælder, at den kompetente myndighed:

• a) er bundet af bedømmelsen af sagens faktiske omstændigheder, således som disse direkte eller indirekte fremgår af den i domslandet afsagte dom;
• b) ikke må omsætte en sanktion, som indebærer frihedsberøvelse, til en bødestraf;
• c) skal fratrække hele den periode, i hvilken den dømte person har været frihedsberøvet; og
• d) ikke må forværre den dømte persons strafferetlige stilling, og at den ikke er bundet af den minimumsstraf, som efter fuldbyrdelseslandets lovgivning kan være foreskrevet for den eller de begåede lovovertrædelser.

2. Hvis omsætningen finder sted efter den dømte persons overførelse, skal fuldbyrdelseslandet enten varetægtsfængsle denne person eller på anden måde sikre hans tilstedeværelse i fuldbyrdelseslandet, mens udfaldet af omsætningsproceduren afventes.

Artikel 12

Benådning, amnesti og formildelse af retsfølgen

Hver stat kan meddele benådning, amnesti eller formildelse af retsfølgen i overensstemmelse med sin forfatning eller anden lovgivning

Artikel 13

Fornyet prøvelse af dommen

Domslandet alene har retten til at træffe afgørelse i forbindelse med en begæring om fornyet prøvelse af dommen.

Artikel 14

Fuldbyrdelsens ophør

Fuldbyrdelseslandet skal afslutte fuldbyrdelsen af retsfølgen, så snart det af domslandet underettes om en beslutning eller foranstaltning, som indebærer, at retsfølgen ikke længere kan fuldbyrdes.

Artikel 15

Oplysninger om fuldbyrdelsen

Fuldbyrdelseslandet skal forsyne domslandet med oplysninger vedrørende fuldbyrdelsen af retsfølgen:

• a) når det anser fuldbyrdelsen af retsfølgen for at være afsluttet;
• b) hvis den dømte person er flygtet, før fuldbyrdelsen af retsfølgen er afsluttet;
• c) hvis domslandet anmoder om en særlig redegørelse.

Artikel 16

Gennemrejse

En kontraherende stat skal i overensstemmelse med sin lovgivning imødekomme en anmodning om tilladelse til gennemrejse for en dømt person gennem sit territorium, såfremt anmodningen er fremsat af en anden kontraherende stat, og denne stat har aftalt overførelsen af personen til eller fra sit territorium med en anden kontraherende stat eller med en tredie stat.

2. En kontraherende stat kan afslå at give tilladelse til gennemrejse:

• a) hvis den dømte person er en af dens statsborgere, eller
• b) hvis lovovertrædelsen, for hvilken retsfølgen blev pålagt, ikke er en lovovertrædelse efter dens egen lovgivning.

3. Anmodninger om tilladelse til gennemrejse og svar herpå formidles på samme måde som omtalt i art. 5, pkt. 2 og 3.

4. En kontraherende stat kan imødekomme en anmodning fra en trediestat om tilladelse for en dømt person til at rejse gennem dets territorium, hvis denne stat har aftalt overførelsen til eller fra sit territorium med en anden kontraherende stat.

5. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om at tillade gennemrejse, kan kun holde den dømte person varetægtsfængslet i det tidsrum, som medgår til rejsen gennem dets territorium.

6. Den kontraherende stat, som er blevet anmodet om gennemrejse, kan opfordres til at give tilsagn om, at den dømte person ikke vil blive anklaget eller bortset fra hvad der er anført i foregående punkt, varetægtsfængslet eller på anden måde udsat for begrænsninger i sin frihed på gennemrejsestatens territorium på grund af en lovovertrædelse eller en retsfølge, som er henholdsvis begået eller pålagt forud for hans afrejse fra domslandets territorium.

7. Anmodning om tilladelse til gennemrejse er ikke påkrævet, hvis transport sker med fly over en kontraherende stats territorium, og hvis ingen landing er påregnet. Hver kontraherende stat kan imidlertid ved en erklæring til Europarådets generalsekretær på tidspunktet for undertegnelsen eller ved deponeringen af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumentet forlange, at den underrettes om enhver sådan gennemrejse over dens territorium.

Artikel 17

Sprog og omkostninger

1. Oplysninger efter art. 4, pkt. 2-4, skal affattes på sproget i den kontraherende stat, til hvilken de er rettet, eller på et af Europarådets officielle sprog.

2. Med forbehold af bestemmelserne i pkt. 3 kræves ingen oversættelse af anmodninger om overførelse eller bilag hertil.

3. Enhver kontraherende stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumentet ved en erklæring til Europarådets generalsekretær kræve, at anmodninger om overførelse og bilag hertil skal være ledsaget af en oversættelse til dens eget sprog eller til et af Europarådets officielle sprog eller til det af disse sprog, som den angiver. Den kan ved denne lejlighed erklære sig villig til at acceptere oversættelser til ethvert andet sprog udover det eller de officielle sprog i Europarådet.

4. Med undtagelse af, hvad der er bestemt i art. 6, pkt. 2, litra a, behøver dokumenter, som fremsendes i overensstemmelse med denne konvention, ikke at være bekræftet.

5. Omkostninger, som pådrages ved anvendelsen af denne konvention, skal bæres af fuldbyrdelseslandet, undtagen hvor omkostningerne udelukkende er pådraget på domslandets territorium.

Artikel 18

Undertegnelse og ikrafttræden

1. Denne konvention er åben for undertegnelse af Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, som har deltaget i dens udarbejdelse. Den kan ratificeres, accepteres eller godkendes. Ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokumentet skal deponeres hos Europarådets generalsekretær.

2. Denne konvention træder i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor tre medlemsstater i Europarådet har givet sit samtykke til at være bundet af konventionen i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 1.

3. For en signatarstat, som senere erklærer sig villig til at være bundet af konventionen, træder den ikraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor ratifikations-, accept- eller godkendelsesdokumentet blev deponeret.

Artikel 19

Ikke-medlemsstaters tiltrædelse

1. Efter denne konventions ikrafttræden kan Europarådets ministerkomitee, efter at have konsulteret de kontraherende stater, opfordre enhver stat, som ikke er medlem af rådet, og som ikke er nævnt i artikel 18, til at tiltræde konventionen ved en beslutning truffet med en sådan majoritet som anført i artikel 20, litra d, i Europarådets traktat og med enstemmig tilslutning fra de kontraherende staters repræsentanter, som har ret til at være repræsenteret i komiteen.

2. For en tiltrædende stat træder konventionen i kraft på den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor tiltrædelsesdokumentet blev deponeret hos Europarådets generalsekretær.

Artikel 20

Territorial anvendelse

1. Hver stat kan på tidspunktet for undertegnelse eller deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokument nærmere angive, på hvilket eller hvilke territorier denne konvention skal finde anvendelse.

2. Enhver stat kan på et senere tidspunkt gennem en erklæring til Europarådets generalsekretær udstrække anvendelsen af denne konvention til ethvert andet område angivet i erklæringen. For et sådant område træder konventionen i kraft den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog erklæringen.

3. En erklæring afgivet i overensstemmelse med de to foregående punkter kan for så vidt angår områder angivet i erklæringen tilbagekaldes gennem en underretning til generalsekretæren. Tilbagekaldelsen får virkning den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.

Artikel 21

Tidsmæssig anvendelse

Denne konvention skal finde anvendelse på fuldbyrdelse af retsfølger pålagt såvel før som efter dens ikrafttræden.

Artikel 22

Forholdet til andre konventioner og overenskomster

1. Denne konvention får ikke indflydelse på de rettigheder og forpligtelser, som følger af udleveringsaftaler og andre aftaler om internationalt samarbejde i strafferetlige anliggender, der muliggør overførelse af fængslede personer i konfrontations- eller vidneøjemed.

2. Hvis to eller flere kontraherende stater allerede har indgået en overenskomst eller aftale om overførelse af dømte personer eller på anden måde har reguleret dette forhold mellem sig eller gør det i fremtiden, skal de være berettiget til at anvende denne overenskomst eller aftale eller at regulere dette forhold i stedet for at anvende nærværende konvention

3. Nærværende konvention får ikke indflydelse på den ret, som tilkommer kontraherende stater efter den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger, til at indgå bieller multilaterale overenskomster med hverandre for så vidt angår emner, der omhandles i nævnte konvention, for at supplere dens bestemmelser eller lette anvendelsen af dens principper.

4. Hvis en anmodning om overførelse falder inden for anvendelsesområdet for både nærværende konvention og den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkninger eller en anden aftale eller overenskomst om overførelse af dømte personer, skal den anmodende stat, når anmodning fremsættes, angive, på hvilket af disse grundlag den støttes.

Artikel 23

Venskabelig løsning

Europarådets komitee for strafferetlige spørgsmål skal holdes underrettet om denne konventions anvendelse og skal efter behov medvirke til en venskabelig løsning af enhver vanskelighed, som måtte opstå ved dens anvendelse.

Artikel 24

Opsigelse

1. En kontraherende stat kan til enhver tid opsige denne konvention gennem en underretning til Europarådets generalsekretær.

2. Opsigelsen får virkning fra den første dag i den måned, som følger udløbet af en periode på tre måneder efter den dag, hvor generalsekretæren modtog underretningen.

3. Nærværende konvention skal imidlertid fortsat anvendes på fuldbyrdelsen af retsfølger for personer, som er blevet overført i overensstemmelse med konventionens bestemmelser før den dag, hvor en opsigelse får virkning.

Artikel 25

Underretninger

Europarådets generalsekretær skal underrette Europarådets medlemsstater samt ikke-medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt enhver stat, som har tiltrådt denne konvention om:

a. enhver undertegnelse;

b. enhver deponering af ratifikations-, accept-, godkendelses- eller tiltrædelsesdokumenter;

c. enhver ikrafttrædelsesdag for denne konvention i overensstemmelse med art. 18, pkt. 2 og 3, 19, pkt. 2 og 20, pkt. 2 og 3;

d. enhver anden handling, erklæring, underretning eller meddelelse med tilknytning til denne konvention.

Til bekræftelse heraf har undertegnede dertil behørigt bemyndigede undertegnet denne konvention.

Udfærdiget i Strasbourg den 21. marts 1983 på engelsk og fransk, som begge har samme gyldighed, i et eksemplar, som skal opbevares i Europarådets arkiv. Europarådets generalsekretær skal fremsende bekræftende genparter til hvert af Europarådets medlemsstater, til ikke-medlemsstater, som har deltaget i udarbejdelsen af denne konvention, samt til enhver stat, som er blevet tilbudt at tiltræde den.