Bilag 1

Ved bedømmelsen af, hvorvidt en byggeskade er dækningsberettiget, skal der foretages en konkret vurdering efter § 5. Ifølge bestemmelsen skal byggeskaden have årsag i forhold ved opførelsen af bebyggelsen og være væsentlig eller på afgørende måde nedsætte brugbarheden af bebyggelsen. Der kan være tale om projekterings-, udførelses- eller materialefejl.

Nedenfor følger en række eksempler på skader, der ud fra en konkret vurdering kan eller ikke kan være dækningsberettigede. Listen er ikke udtømmende.

1. Eksempler på dækningsberettigede byggeskader

– Skader på bærende og stabiliserende konstruktioner med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen eksempelvis som følge af, at de gældende normer for vind- og snebelastning m.v. ikke er opfyldt.

– Manglende konstruktive forbindelser med risiko for kollaps eller deformation af bygningsdelen.

– Skadelige revner i teglstensoverliggere.

– Sætningsrevner i vægge og fundamenter som følge af utilstrækkelig fundering.

– Skævheder i gulve, der skyldes sætningsskade.

– Sætninger i altanfundamenter som følge af fejl ved fundering.

– Opstigende grundfugt, indtrængende overfladevand eller fugtbelastede terrændæk.

– Fugt som følge af utætte gennemføringer af afløb mv. i terrændæk.

– Fugtskader i sokkel, terrændæk eller gulve, for eksempel som følge af fejl ved omfangsdræn.

– Utætte inddækninger og skotrender.

– Utæt undertag.

– Uventileret damptæt undertag.

– Utæt eller fejlplaceret dampspærre med deraf følgende fugtproblemer.

– Utætte forsynings- og afløbsinstallationer.

– Korrosion i rør og vandinstallationer.

– Bagfald på kloak, der medfører væsentlig nedsat funktion eller levetid.

– Nedfaldne fliser i vådzone, som følge af fejl i valg af klæber eller udførelse.

– Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser i vådzone.

– Væsentlige utætheder i klimaskærm.

– Synlig skimmelsvamp i beboelses- eller opholdsrum, herunder køkken og bryggers, på et areal større end 400 cm2, uanset om skimmelsvampen forekommer samlet eller pletvis.

– Synlig skimmelsvamp, uden for beboelses eller opholdsrum, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum.

– Skjult skimmelsvamp, der udgør en generel og ikke ubetydelig risiko for sundhedsskade som følge af luftstrømme til beboelses- eller opholdsrum og/ eller skimmelsvampens placering i forhold til beboelses- eller opholdsrum.

– Fugtskader som følge af brug af opfugtede materialer.

– Væsentlig nedsat levetid for konstruktioner og materialer i forhold til normal forventet levetid.

– Trænedbrydende svamp i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner.

– Accelereret nedbrydning af bundstykker i døre og vinduer.

– Nedbrudte fuger i murværk som følge af fejl i mørtelkvalitet.

– Rustangreb på armeringsjern i f.eks. altaner som følge af fejl i dæklag over armeringsjern.

2. Eksempler på byggeskader, der ikke er dækningsberettigede

– Revner uden konstruktiv betydning i sokler, sokkelpuds, murværk og indervægge.

– Afskalning af tyndpuds.

– Skævheder i gulve og vægge, der ikke skyldes bærende konstruktioners manglende stabilitet eller utilstrækkelig fundering.

– Skævheder i gulve og vægge, der ikke har indflydelse på bærende konstruktioners stabilitet.

– Skader på udendørsarealer herunder havemure, terrasser, legeredskaber, svømmebassiner og installationer til samme.

– Trænedbrydning i for eksempel vinduer, døre, kviste, karnapper eller tagkonstruktioner som følge af manglende normal vedligeholdelse.

– Skader pga. slid og ælde.

– Nedbrydning i nedgravede træstolper.

– Skader på bygningsdele med opbrugt levetid, hvis denne ikke er væsentligt nedsat som følge af fejlplacering mv.

– Manglende tæthed i bebyggelsen, medmindre der er nærliggende risiko for væsentlig skade.

– Tagrender, der er underdimensionerede, men ikke indebærer nærliggende risiko for, at der opstår skade på andre bygningsdele.

– Tagrender, der har forkert fald, men under normale forhold afvander til nedløbet.

– Inddækninger og skotrender med fejl, men uden nærliggende risiko for vandindtrængning.

– Tegltag med for tynde afstandslister, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for ødelæggelse af undertaget, tegltaget eller lægterne.

– Blafrende undertag, hvis dette ikke indebærer nærliggende risiko for, at det ødelægges.

– Bagfald i bruseniche, som ikke medfører skadelig opfugtning af andre bygningsdele.

– Nedfaldne fliser uden for vådzone.

– Nedbrudte elastiske fuger med kort levetid.

– Utilstrækkelig vedhæftning af gulv- og vægfliser uden for vådzone.

– Kosmetiske skader, herunder afskalling af maling.

– Misfarvninger, som ikke skyldes skimmelsvamp.

– Skimmelsvamp, der skyldes uhensigtsmæssig brugeradfærd, for eksempel manglende udluftning i forbindelse med tørring af tøj indendørs.

– Punkterede termoruder, som ikke skyldes fejl ved monteringen.

– Træk fra døre og vinduer.

– Knirkende gulve som følge af forkert fastgørelse.

– Skader på og funktionssvigt i hårde hvidevarer.