1) Berettigede indskud med et socialt formål i henhold til lov, jf. § 6, stk. 1, i denne bekendtgørelse omfatter
a) udbetalte pensionskonti, der før udbetalingstidspunktet var fuldt dækket efter § 9 i denne bekendtgørelse,
b) indskud som følge af en erstatning eller godtgørelse i henhold til lov om arbejdsskadesikring,
c) indskud som følge af arv i henhold til § 11, stk. 2, og §§ 54 og 61 i arveloven,
d) indskud som følge af § 19 i lov om skifte af dødsboer,
e) indskud som følge af erstatning for personskader i henhold til §§ 30-34 i lov om erstatning for atomskader (nukleare skader),
f) indskud som følge af en erstatning eller godtgørelse i henhold til lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion,
g) indskud som følge af en erstatning eller godtgørelse omfattet af § 1 i lov om erstatningsansvar,
h) indskud som følge af personskadeerstatninger i henhold til kapitel 16 i færdselsloven,
i) indskud som følge af en erstatning i henhold til lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber,
j) indskud som følge af krav m.v. udbetalt i henhold til lov om Lønmodtagernes Garantifond,
k) indskud som følge af en erstatning i henhold til kapitel 3 og 4 i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet,
l) indskud som følge af fratrædelsesgodtgørelser eller lignende efter §§ 2 a-3 i lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer,
m) indskud som følge af begravelseshjælp i henhold til § 160 i sundhedsloven,
n) indskud der forvaltes i godkendte forvaltningsafdelinger i henhold til kapitel 5 i værgemålsloven, og
o) indskud i henhold til § 67 i lov om ægtefælleskifte.
2) Berettigede indskud som følge af skader forvoldt ved kriminalitet eller fejlagtig domfældelse jf. § 7, stk. 1, i denne bekendtgørelse omfatter
a) indskud som følge af en udbetaling efter §§ 1 og 3 i lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, og
b) indskud som følge af en udbetaling efter § 1018 d i retsplejeloven.
3) Garantiformuen dækker indskud, der ikke er oplistet i nr. 1 og 2, når Finansiel Stabilitet har vurderet, at indskuddet opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, og § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen. Finansiel Stabilitet offentliggør sådanne vurderinger på Garantiformuens hjemmeside.