Bilag 2

Bilag

Andre bilag

  • Bilag 1 (Udenretlig inddrivelse ved en anden (fremmedinkasso))

  • Bilag 2 (Udenretlig inddrivelse ved fordringshaveren selv (egeninkasso))

Udenretlig inddrivelse ved fordringshaveren selv (egeninkasso)
Bilag 2

I det omfang udenretlig inddrivelse af en fordring forestås af fordringshaveren selv, kan fordringshaveren kræve betaling for rimelige udgifter til henholdsvis udarbejdelse og indgåelse af en betalingsaftale med skyldneren (frivilligt forlig) og til administration heraf i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 4, stk. 1.


Fordringshaveren kan dog maksimalt kræve, at skyldneren for den enkelte fordring skal betale følgende inkassobeløb:


Fordringer fra – til
Inkassobeløb (inkl. moms)
0 – 1.000 kr.
350 kr.
1.001 – 2.500 kr.
600 kr.
2.501 – 5.000 kr.
800 kr.
5.001 – 10.000 kr.
1.000 kr.
10.001 – 25.000 kr.
1.400 kr.
25.001 – 50.000 kr.
1.700 kr.
50.001 – 100.000 kr.
2.250 kr.
100.001 – 250.000 kr.
3.050 kr.
250.001 – 500.000 kr.
5.100 kr.
500.001 kr. -
5.100 kr. + 0,67 % af den del af fordringen, der overstiger 500.000 kr.




Ved »fordring« skal forstås hovedkravet (inkl. moms) med tillæg af renter påløbet før forfaldsdagen, men ikke renter efter forfaldsdagen (morarenter). Endvidere skal medregnes administrationsgebyrer og andre gebyrer, som fordringshaveren i henhold til aftale er berettiget til at kræve betalt af skyldneren forud for forfaldsdagen, dvs. inden en eventuel betalingsmisligholdelse fra skyldnerens side.

Inkassobeløbene omfatter eventuel moms.