Bilag 2

Bilag

Andre bilag

Bilag 2
Bilag 2

Fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra faste biomassebrændsler og råolieprodukter

Det forhøjede fradrag efter § 3, stk. 2, 4. pkt., beregnes i euro pr. MWh som:

(B+Ɛ×C+T) /ƞ + D + F/FLH + U

Hvor:

1) B er brændselsprisen i euro pr. MWh, der er fastsat på aftaletidspunktet for den periode, der afregnes for. B beregnes som middelværdien af hver kalendermåned. Hvis brændslet er indkøbt i en anden valuta pr. enhed end euro pr. MWh, skal der foretages en omregning til euro pr. MWh under anvendelse af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte gennemsnitlige valutakurs for den dato, hvor aftalen om indkøb af brændslet er indgået, og angives en brændværdi. Brændværdien kan dokumenteres med repræsentative målinger eller ved at benytte standardværdier fra Energistyrelsens offentliggjorte årlige Energistatistik.

2) Ɛ er CO2-indholdet i det anvendte brændsel i kg pr. MWh. Ɛ fastlægges til 266 kg pr. MWh1) for gasolie, 2812) kg pr. MWh for fuelolie og 0 for biomasse.

3) C er CO2-kvoteprisen i euro pr. ton. C opgøres som middelværdien af dagsprisen for hver dag i hver kalendermåned. Dagsprisen fremgår som End of Day Index på den offentlige handelsplatform European Energy Exchange AG.

4) T er transportomkostningen for brændsel i euro pr. MWh. T fastlægges til 1,13) euro pr. MWh.

5) ƞ er elvirkningsgraden. ƞ fastlægges til 26 pct. for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var olie, og 35 pct. for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var biomasse.

6) D er de variable driftsomkostninger i euro pr. MWh. D fastlægges til 4 euro pr. MWh.

7) F er faste omkostninger i euro pr. MW pr. år (investeringer og faste driftsomkostninger). F fastlægges til 60.000 euro pr. MW pr. år for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var olie, og 120.000 euro pr. MW pr. år for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var biomasse.

8) FLH er det årlige antal fuldlastdriftstimer. FLH fastlægges til 500 fuldlastdriftstimer for olie og 5.000 fuldlastdriftstimer for biomasse.

9) U fastlægges til 100 euro pr. MWh.

 

 

 

 

 

 

 

 

1) Svarende til 74 kg pr. GJ.

2) Svarende til 78 kg pr. GJ.

3) 2,3 kr.pr. GJ, jf. Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.