Andre bilag
Ejerskifteforsikringens dækningsomfang er fastlagt i bilag 1. Vurderingen af, om et forhold er dækningsberettigende eller ikke-dækningsberettigende i henhold til bilag 1, beror på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Dette bilag indeholder en række eksempler på forhold, som i almindelighed vil være dækningsberettigende, henholdsvis ikke-berettigende, i henhold til bilag 1.
Herudover indeholder dette bilag en række eksempler på dækning af forøgede byggeudgifter, jf. bilag 1, nr. 4, litra a.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at opregningen af eksempler ikke er udtømmende, og at opregningen ikke medfører nogen udvidelse eller indskrænkning i den forsikringsdækning, der følger af bilag 1. Eksemplerne har alene til formål at give forsikringstager en generel forståelse af ejerskifteforsikringens dækningsomfang, og formålet med dette bilag er således ikke, at de i bilaget indeholdte eksempler skal kunne tillægges retlig betydning i den enkelte sag.
Eksemplerne er anført under de enkelte bygningsdele/installationer. De enkelte bygningsdele/installationer er angivet i overensstemmelse med tilstandsrapportens opdeling.
Bygningsdel
/installation
|
Eksempler på forhold, som i almindelighed vil være dækningsberettigende
|
Eksempler på forhold, som i almindelighed ikke vil være dækningsberettigende
|
Fundamenter
/sokler
|
– fundament opført på tørv eller muld, der har medført revner og skævheder af aktuel betydning for bygningens konstruktion
– skade på fundament og/eller sokkel som følge af opfugtning af kapillarbrydende lag gjort af slagger
|
– revner uden betydning for bygningens konstruktion (f.eks. svind- eller udtørringsrevner)
|
Kældre
/krybekældre
/terrændæk
|
– større revner i terrændæk (f.eks. betondæk), der skyldes sætning af bygningskonstruktionen som følge af manglende eller utilstrækkelig fundering
– manglende ventilation i hulrum under gulve, der har medført (eller medfører nærliggende risiko for) trænedbrydende råd eller svamp
|
|
Yder- og indervægge
|
– større revner og sætningsskader, der skyldes forkert fundering af bygningskonstruktionen
– større revner og sætningsskader, der indebærer nærliggende risiko for skade på facade eller indvendige overflader
– større områder med porøse, afskallede og udfaldne fuger, som skyldes forkert brug af fugematerialer eller forkert udførelse
– manglende forankring af gavltrekant med nærliggende risiko for nedstyrtning
– vandskade på væg mod vådrum, der skyldes utætte fuger i vådrumszone
|
– revnedannelse i eller afskalning af pudsede facader, når der har været anvendt gængse materialer og/eller udførelsesmetode
– løs eller afskallet puds og/eller maling, der skyldes almindelig aldersbetinget slid
– revnedannelser, der skyldes naturlige bevægelser i bygningen eller almindelig aldersbetinget slid
– revner i støbeskel mellem to materialetyper eller konstruktioner
– udfaldne murværksfuger som følge af murbiangreb
– stedvis skrukke/hule fliser
|
Vinduer og døre
|
– rådskader i trærammer eller glas-
lister, som ikke alene skyldes aldersnedslidning
– fejlmonterede døre og vinduer
– større revner i sålbænke, som har medført (eller medfører nærliggende risiko for) fugt i underliggende vægkonstruktion
|
– punkterede termoruder
– ridser i vinduesglas
– slidte låsemekanismer
– vinduer, som på grund af skævhed eller almindelig aldersbetinget slid ikke kan åbnes
|
Lofter/etage-adskillelser
|
– underdimensioneret etageadskillelse, som giver sig udslag i kraftig nedbøjning og/eller risiko for svigt
– store skævheder ved nedhængte eller forsænkede lofter (f.eks. profilbræddelofter) som følge af mangelfuld opsætning og/eller stabilitet
|
– revner, huller, løs puds mv. i et loft, der er skjult under et forsænket loft, når forholdet er uden betydning for anvendelsen af det forsænkede loft
– manglende planhed af profilbrædder som følge af sjusk ved montering eller efterfølgende materialekrybning
|
Gulvkonstruktion og gulve
|
– opfugtning af kapillarbrydende lag udført med slagger, der har medført, at gulvbelægningen rejser sig
|
– revner i gulv under fast tæppe, når revnerne ikke har betydning for gulvets anvendelse som under-gulv
– pladegulv eller rester fra betonfundament, der viser sig ved fjernelse af fast tæppe
– lokale lunker og mindre skævheder på gulve
– stedvis skrukke/hule fliser eller klinker
– knirkende gulve
|
Indvendige trapper
|
– mangelfuld forankring
|
– knirkende trappetrin
|
Tagkonstruktion
|
– kraftig nedbøjning af tagbelægning som følge af underdimensionerede spær
– utæt tag, der skyldes et for lille overlæg mellem tagsten/tagplader
– mangelfuld eller manglende ventilation, der har medført (eller medfører nærliggende risiko for) trænedbrydende råd og svamp
– fejl ved inddækninger eller skotrender, der har medført (eller medfører nærliggende risiko for) vandindtrængning i den underliggende konstruktion
– utætheder i indbygget tagrende, som har medført (eller medfører nærliggende risiko for) rådskade i udhængsbrædder eller spærender
|
– tegltag med manglende eller forkerte afstandslister, når dette ikke har betydning for tagets funktion
– fejl ved taglægning, der ikke har betydning for tagets funktion
– bagfald og/eller lunker på tagrender, hvor vand samler sig lokalt i renden
– tagsten eller -plader med mindre lokale afskalninger på grund af aldersbetinget slid
|
Bad/toilet og bryggers
|
– utæt gulv- eller vægbeklædning som følge af konstruktionsfejl
– revnede eller udfaldne fuger som følge af konstruktionsfejl
|
– manglende vådrumsmembran i vådzoner
– manglende fald mod gulvafløb i vådrum, der medfører vandansamlinger på gulv
|
Vvs-installationer
|
– ikke-godkendte trykledninger
– forkerte rør og indbygningsskåle i gulvafløb og vægge
– underdimensionerede kedler
– manglende vandtryk
– manglende eller væsentlig nedsat funktion af samt ulovlige forhold ved gulvvarmeanlæg, fjernvarmeanlæg, gasfyr, oliefyr, træpillefyr, solfangeranlæg, jordvarmeanlæg, luft-til-luftvarmeanlæg eller airconditionanlæg
– brugsvandsinstallation oprindelig opført efter 1972 med samlinger i skjulte konstruktioner
– anvendelse af galvaniserede rør i brugsvandsinstallation opført efter 1972
|
– brugsvandsinstallation oprindelig opført før 1972 med samlinger i skjulte konstruktioner
|
Elinstallationer
|
– indbygningsspots opsat direkte i isolering
– skjult transformer (til f.eks. halogenbelysning)
– tynde, bløde ledninger brugt som fast installation
– forkerte dåser bag stikkontakter
– samlemuffer skjult i bygningsdele
– overskydende ledningslængder, såkaldte »fuglereder« skjult bag stikkontakter eller over nedsænkede lofter
|
– anvendelse af ledninger i forkerte farver
– forhold vedrørende installationer uden for bygningerne (f.eks. havelamper)
|
Forøgede byggeudgifter
|
– merudgift ved udskiftning til termoruder i forbindelse med dækningsberettigende skade på gamle (enkeltglas) vinduer
– merudgift ved øget isolering, herunder kraftigere spær og lægter, ved udbedring af dækningsberettigende skade på tagkonstruktion
– myndighedskrav vedrørende redningsåbninger
|