Andre bilag
Bilag 1 (INDHOLDSFORTEGNELSE)
Bilag 2 (0. INDLEDNING)
Bilag 3 (1. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMT PERSONLIGT UDSTYR)
Bilag 4 (2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS)
Bilag 5 (3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER)
Bilag 6 (4. TRAFIKANTADFÆRD)
Bilag 7 (5. VEJFORHOLD)
Bilag 8 (6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL)
Bilag 9 (7. MANØVRER PÅ VEJ)
Bilag 10 (8. Særlige risikoforhold i trafikken)
Bilag 11 (9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG)
Bilag 12 (10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE)
Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem.
Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej.
5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning
Hovedmål
Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den.
Delmål
5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed, kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter.
2) Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse.
3) Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene.
5.1.2 Benyttelse af vejene
Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold:
1) Man må som motorcyklist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maksimalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl.
2) Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte.
5.2 Risikoforhold ved vejene
Hovedmål
Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vej forholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker.
Eleven skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne.
Delmål
5.2.1 Kendetegn på risikoforhold
Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser:
1) Vejens omgivelser, dvs. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker osv. langs vejen.
2) Vejens udstyr eller standard, fx smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art og tilstand, kørebanestriber, vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning.
3) Vejens forløb, dvs. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneler, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer.
4) Vejens brug, dvs. trafikkens tæthed og art, eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads mv.).
5) Vejens type eller klasse, fx motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej.
5.2.2 Vejens omgivelser
Tættere bebygget område
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) En meget stor del af alle færdselsulykker sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i tættere bebygget område.
2) Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds.
3) De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
4) Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning.
Særlig risiko uden for tættere bebygget område
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
5) I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, dvs. skov, mose, lavninger, sø og strand.
6) Den samme risiko er til stede langs jordvolde samt på og under broer.
7) Forår og efterår vil der mange steder på vejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde.
8) Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldne blade.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed:
9) Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet.
10) Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening.
11) Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald.
Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.2.
5.2.3 Vejens udstyr eller standard
Fortov og cykelsti
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks.
2) Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti.
3) Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og førere af småknallerter, medmindre andet er oplyst på færdselstavler.
4) Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten.
5) Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, eller med hvidmalet cykelsymbol (V 21) i en bane afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46).
6) »Cykelfelt« (S 21) afmærkes med en bred punkteret linje eller med blå farve.
7) Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger. Undertavlen (UD 21,2) angiver, at cykelstien ikke mere har færdsel i begge retninger.
8) supercykelsti afmærkes med ruteidentifikation (L 46)
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
9) Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke.
Fodgængerfelter, gangbro mv.
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
10) Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret.
11) Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i områder lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter.
12) Gangbroer og tunneler benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet.
13) Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
14) Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående.
15) Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående.
Kørebanestriber
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
16) Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinjer, spærrelinjer eller kantlinjer) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke.
17) Uden for bymæssig bebyggelse er der på veje uden afstribning øget risiko for ulykker.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
18) Landevej eller anden vej uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds.
Kørebanens bredde
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
19) Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje.
20) På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående.
21) Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker mv.
22) Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
23) Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler.
Midterrabat
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
24) Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat.
25) Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje.
26) Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående.
Kørebanebelægningens art og tilstand
Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem:
27) Kørebanens belægning og dens tilstand har stor betydning for vejgrebet.
28) Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning.
29) Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre.
30) Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for stenslag på grund af småsten, der hvirvles op.
31) Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning.
32) En regnbyge efter en tørkeperiode vil kunne gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild.
33) Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat.
34) Der er særlig risiko for udskridning ved kørsel hen over spor eller volde af løse småsten på nylagt belægning eller hen over høje asfaltkanter i forbindelse med vejarbejde. Det samme gælder kørebanestriber, metaldæksler, skinner og lignende, især i vådt føre, samt oliepletter eller oliespor på vejen.
35) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane, og dels ved at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder.
36) Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre.
37) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre (især i sne, sand og på glat vej). Derfor skal gashåndtag, kobling, bremse og styr betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav.
Vejbump
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
38) Hvis en motorcykel passerer et bump med for høj hastighed, er det ubehageligt for føreren og passagerer og desto værre, jo højere hastigheden er.
39) Ved for høj hastighed kan der i nogle tilfælde opstå rygskader hos føreren og passagerer og skader på køretøjet.
40) Bumpet bør højst passeres med den på stedet gældende eller angivne hastighed.
41) Hvis busser og store lastbiler skal passere uden for store gener, kan de ikke passere bumpene med samme hastighed som personbiler og motorcykler, men skal køre med væsentlig lavere hastighed.
Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel« og 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder« skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel over bump.
Vejbelysning
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
42) Risikoen for uheld i mørke er ca. dobbelt så stor på veje uden belysning som på veje med belysning.
43) Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere.
44) Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvurderes i mørkt og regnfuldt vejr, hvor de mange lysreflekser kan vanskeliggøre orienteringen.
Senest efter undervisningen i afsnit 7.19 »Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt« skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i mørke.
Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.3.
5.2.4 Vejens forløb
Vejkryds og rundkørsler
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Vejkryds både på landet og i byerne er de steder på en vej, hvor der sker flest uheld, fordi færdslen her mødes fra flere retninger, og både kørende og gående kommer på tværs af hinandens vognbaner.
2) 4-benede vejkryds på landet (dvs. kryds med 4 sideveje) uden lyssignaler har det største antal uheld i forhold til trafikmængden.
3) Vejkryds med smalle veje er i almindelighed lige så farlige som vejkryds med brede veje.
4) Vejkryds uden afstribede vognbaner (især venstresvingsbaner), helleanlæg eller spærreflader er farligere end kryds med disse markeringer, der hjælper de kørende til bedre at opfatte krydset.
5) Vejkryds uden vejbelysning er farligere i lygtetændingstiden end kryds med belysning.
6) Vejkryds med lyssignaler nedsætter risikoen for uheld med ligeud kørende på hver sin vej, men øger til gengæld risikoen for uheld med venstresvingende, der ikke holder tilbage for modkørende.
7) Rundkørsler nedsætter uheldsrisikoen for motorcyklister væsentligt i forhold til risikoen i almindelige vigepligtskryds. Rundkørsler forbedrer dog ikke situationen for cyklister, der ofte rammes af motorkøretøjer, der er på vej ind i eller ud af rundkørslen.
Senest efter undervisningen i afsnit 7.11 »Fremkørsel mod kryds« og afsnit 7.15 »Kørsel i rundkørsel« skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i henholdsvis vejkryds og rundkørsel.
Vejsving
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
8) Vejsving må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej, og risikoen for uheld stiger, jo skarpere svinget er.
9) Et enkelt skarpt vejsving er særlig farligt, hvis det forekommer på en vej, hvor der ellers kun er bløde sving og god oversigt.
10) Vejsving på smalle veje, hvor der kun er oversigt 100 m fremad eller mindre, er farligere end sving med bedre oversigt.
11) Skarpe vejsving på landet uden afmærkning af vejkanten er farligere end skarpe vejsving med kantlinjer, kantpæle eller retningspile.
12) Vejsving, hvor kørebanen hælder udad mod svingets yderside, er særlig farlige, fordi de gør styringen gennem svinget vanskelig selv ved normal hastighed.
Bakker
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
13) Bakketoppe må i almindelighed anses for at være farlige steder på en vej på grund af den begrænsede oversigt.
14) Risikoen for uheld er særlig stor på stejle bakker, hvor påkørsel bagfra er typiske uheld lige før bakketoppen og lige før foden af bakken, især hvor tunge og lette køretøjer kører efter hinanden.
Tunneler
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
15) Risikoen for uheld er særlig stor ved kørsel ind i en tunnel fra fuldt dagslys, idet synsskarpheden reduceres.
16) Tunneler kan blandt andet være farlige, fordi en del trafikanter glemmer at sikre, at der er nok brændstof på køretøjet.
Jernbaneoverkørsler
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
17) Risikoen for uheld er særlig høj ved jernbaneoverkørsler uden bomme.
18) Jernbaneoverkørsler med bomme er mere sikre end overkørsler med lys- og lydsignal alene, men man skal under alle omstændigheder være opmærksom på, at de tekniske foranstaltninger kan svigte.
Vejindsnævring
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
19) Vejindsnævringer medfører risiko for sammenstød med kørende, som presser eller trænger sig på fra venstre eller højre side.
Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel«, afsnit 7.7 »Møde« og afsnit 7.17 »Kørsel ved siden af andre« skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel i henholdsvis vejsving, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer.
Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.4.
5.2.5 Vejens brug
Eleven skal have kendskab til følgende forhold:
1) Der sker flest uheld på veje med tæt trafik, og risikoen også i forhold til trafikmængden stiger, jo mere blandet trafikken er.
2) Bestemte veje i et lokalområde tiltrækker ofte bestemte trafikantgrupper, hvorved risikoen for uheld øges, fx skoleveje, veje, der benyttes af færgetrafik eller tung lastbiltrafik, ind- og udfaldsveje til bycentre, »smutveje«, butiksgader, parkeringsgader mv.
3) Bestemte lokale mål på en vej fremkalder ofte uopmærksom adfærd hos trafikanter, fx ved busholdepladser og togstationer, store arbejdspladser, skoler, legepladser, alderdomshjem, sportspladser, biografer og andre forlystelsessteder.
Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder vedrørende vejens brug i det område, hvor øvelseskørslen finder sted.
Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår.
5.2.6 Vejens type eller klasse
Eleven skal kunne angive betydningen af vejafmærkning for følgende vejtyper:
1) Motorvej.
2) Motortrafikvej.
3) Hovedvej.
4) Områder med fartdæmpning.
5) Gågade.
6) Cykelgade
7) Opholds- og legeområde.
8) Tunnel.
Senest ved undervisningen i afsnit 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder«, 7.11 »Fremkørsel mod kryds«, 7.16 »Kørsel på motorvej« og 7.20 »Kørsel i tunnel« skal eleven have opnået kendskab til risikoforhold og kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved de pågældende vejtyper.
Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår.