Loven har til formål at fremme anvendelsen af bæredygtige biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, VE-brændstoffer og brændstoffer med et lavt drivhusgasaftryk med henblik på at integrere vedvarende energi og reducere vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra transport og bidrage til opfyldelsen af Danmarks internationale klimaforpligtelser. Formålet er endvidere at fastsætte et kontrol- og sanktionssystem m.v. med henblik på at sikre overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/757 af 29. april 2015 om overvågning, rapportering og verifikation af CO2-emissioner fra søtransport og om ændring af direktiv 2009/16/EF (MRV-forordningen).
I denne lov forstås ved følgende:
-
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald (affaldsdirektivet) med undtagelse af stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er forurenet med henblik på at opfylde denne definition.
-
2) Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der er fremstillet af de råprodukter, der er anført i bilag 1, del A.
-
3) Biobrændstoffer: Flydende brændstof til transport, som er produceret på grundlag af biomasse.
-
4) Biogas: Gasformige brændsler produceret af biomasse.
-
5) Biomasse: Den bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald, herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk oprindelse.
-
6) Biomassebrændsel: Gasformige og faste brændsler produceret af biomasse.
-
7) Brændstof: Energi i gasformig eller flydende form anvendt til transport.
-
8) Brændstofleverandør: En enhed, som leverer brændstof til markedet, og som er ansvarlig for ekspedition af brændstof gennem et punktafgiftsopkrævningssted, eller i tilfælde af elektricitet, eller hvor der ikke opkræves nogen afgift, eller hvor det er behørigt begrundet, enhver anden relevant enhed udpeget af en medlemsstat.
-
9) Drivhusgasser: CO2, CH4 og N2O.
-
10) Elleverandør: En enhed, der er ansvarlig for ekspedition af elektricitet gennem et punktafgiftsopkrævningssted, og som leverer elektricitet til brug i vejkøretøjer.
-
11) Landtransport: Drift af vejgående køretøjer og jernbanedrift.
-
12) Restprodukt: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det primære formål med produktionsprocessen, og hvor processen ikke er bevidst ændret for at producere det.
-
13) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, og som ikke omfatter restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.
-
14) Transport: Drift af vejgående køretøjer, jernbaner og mobile ikkevejgående maskiner, herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs, og landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs.
-
15) UER (upstream emission reduction): Den opstrømsdrivhusgasemissionsreduktion fra olie- eller gasforsyningskæden, som en brændstofleverandør gør gældende, målt i gCO2eq.
-
16) Vedvarende energi og vedvarende energi-kilder: Vedvarende energi og vedvarende energi-kilder som defineret i § 2, stk. 2, lov om fremme af vedvarende energi.
-
17) Virksomhed: En virksomhed, der angiver og betaler energiafgift efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. for det flydende brændstof, der sælges til transport, en naturgasleverandør, der er leverandør af gasformige brændstoffer fra en gastankstation, eller et selskab, som hverken angiver eller betaler energiafgift for brændstoffet, men sælger brændstoffet til et selskab, som angiver og betaler energiafgift og selv forbruger brændstoffet.
-
18) Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser: Alle nettoemissioner af CO2, CH4 og N2O, der kan tilskrives brændstoffet, herunder alle iblandede komponenter, eller tilført energi. Dette omfatter alle relevante stadier fra udvinding eller dyrkning, herunder ændret arealanvendelse, transport og distribution, forarbejdning og forbrænding, uanset hvor disse emissioner finder sted.
Til opfyldelse af de iblandingskrav og drivhusgasreduktionskrav, der er fastsat i denne lov eller i regler, der er fastsat i medfør af denne lov, kan en virksomhed alene medregne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasreduktionskrav fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for transportområdet, herunder for luft- og søfart, i relation til anvendelse af og krav til brændstoffer med henblik på reduktion af drivhusgasser og iblanding af vedvarende energi på transportområdet, jf. dog stk. 7. Ministeren kan herunder fastsætte regler om følgende:
-
1) Anvendelse og størrelse af drivhusgasreduktionskrav og iblandingskrav.
-
2) Begrænsning af anvendelse af visse typer af brændstoffer.
-
3) Differentierede krav til forskellige brændstofleverandører i forhold til drivhusgasreduktionskrav og iblandingskrav.
-
4) Begrænsning af anvendelse af UER-kreditter.
-
5) Flertællingsmekanismer.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om lavere iblandingskrav og drivhusgasreduktionskrav end dem, der er fastsat i medfør af stk. 2, såfremt særlige hensyn gør sig gældende, herunder
-
1) en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslagrene,
-
2) at avanceret biobrændstof og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er uforholdsmæssigt dyrt,
-
3) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport eller
-
4) i tilfælde af brug af andre vedvarende energiteknologier i transportsektoren end biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medregnes i et iblandingskrav eller drivhusgasreduktionskrav.
Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om definition og krav til dokumentation af virksomhedernes opgørelser af de biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der er anført i bilag 1, del A og B.
Stk. 6 En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 eller 3 ved aftale med en eller flere virksomheder om, at den eller de helt eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 7 Bemyndigelsen i stk. 2 kan ikke anvendes til at fastsætte nationale CO2-fortrængningskrav, der omfatter udledningerne fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas.
Virksomheder skal efter regler fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren hvert år rapportere til Energistyrelsen om drivhusgasintensiteten af de brændstoffer og den elektricitet til brug i vejkøretøjer, der i Danmark er blevet leveret af virksomheden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om metoden til beregning af brændstoffers vugge til grav-emissioner af drivhusgasser.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om metoden til fastsættelse af grundlaget for en drivhusgasreduktionsforpligtelse fastsat i medfør af § 3, stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om VE-brændstoffer, biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport og deres bæredygtighed og reduktion af drivhusgasser fra transport.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler med henblik på at gennemføre EU-regler om fremme af reduktion af CO2-emissioner fra søtransport, herunder regler om fastsættelse af et sanktionssystem for manglende opfyldelse af overvågnings- og rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i MRV-forordningen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nationale CO2-fortrængningskrav, der omfatter udledningerne fra de fossile brændstoffer benzin, diesel og gas. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse og størrelse af nationale CO2-fortrængningskrav.
Stk. 2 Til opfyldelse af CO2-fortrængningskrav, der er fastsat i medfør af stk. 1, kan en virksomhed alene medregne biobrændstoffer og biomassebrændsler til transport, der overholder krav til disses bæredygtighed eller drivhusgasreduktionskrav fastsat i medfør af § 4. Forpligtelsen skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af visse typer biobrændstoffer i målopfyldelsen af det nationale CO2-fortrængningskrav, der kan fastsættes i medfør af stk. 1.
Stk. 4 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om lavere CO2-fortrængningskrav end dem, der er fastsat i medfør af stk. 1, såfremt særlige hensyn gør sig gældende, herunder
-
1) en krise, hvor der er behov for træk på beredskabslagrene,
-
2) at avanceret biobrændstof og biogas produceret af de råprodukter, der er anført i bilag 1, del A, er uforholdsmæssigt dyrt,
-
3) mangel på bæredygtige biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport eller
-
4) i tilfælde af brug af andre vedvarende energiteknologier i transportsektoren end biobrændstoffer eller biomassebrændsler til transport.
Stk. 5 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kun brændstoffer, der ikke har modtaget offentlig støtte, kan medregnes i CO2-fortrængningskrav fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 6 En virksomhed kan opfylde sine forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 ved aftale med en eller flere virksomheder om, at den eller de helt eller delvis opfylder virksomhedens forpligtelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 7 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af CO2-fortrængningskrav fastsat i medfør af stk. 1 som dokumentation for, at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen, skal indsende en rapport.
Stk. 8 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om rapporteringsforpligtelsen, jf. stk. 7, herunder regler om rapportens form, indhold og opgørelsesmetoder, hvorledes oplysningerne skal verificeres, og frist for aflevering af rapporten.
Virksomheden sender årligt en rapport til klima-, energi- og forsyningsministeren som dokumentation for, at virksomheden det foregående kalenderår har opfyldt forpligtelsen efter regler udstedt i medfør af § 3, stk. 2-4.
Stk. 2 Er der indgået aftale mellem virksomheder som nævnt i § 3, stk. 6, skal det fremgå af de rapporter, som de pågældende virksomheder årligt sender til klima-, energi- og forsyningsministeren efter stk. 1.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om rapporteringsforpligtelsen, herunder regler om rapportens form, indhold og opgørelsesmetoder, hvorledes oplysningerne skal verificeres, og frist for aflevering af rapporten.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelse af loven og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 2 En virksomhed skal på anmodning fra klima-, energi- og forsyningsministeren afgive eller tilvejebringe enhver oplysning, som er nødvendig for ministerens varetagelse af opgaver efter loven.
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse, herunder krav om, at tilsynet skal udøves i form af akkrediteret certificering, verificering eller inspektion.
Stk. 4 Omkostningerne til akkrediteret certificering, verificering eller inspektion efter regler fastsat i medfør af stk. 3 påhviler virksomheden eller elleverandøren.
19. Efter § 6 indsættes:
»§ 6 a. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling, herunder gebyrer eller anden betaling, til dækning af myndigheders omkostninger til administration og tilsyn med ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordningen og af regler udstedt i medfør af denne lov, ReFuelEU Aviation-forordningen og FuelEU Maritime-forordningen.
Stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om yderligere betaling, herunder gebyrer eller anden betaling, til dækning af merarbejde eller andre merudgifter, herunder til ekstern konsulentbistand, i situationer, hvor en aktør ikke har overholdt sine forpligtelser i forordningerne eller i regler med relation til forordningerne udstedt i medfør af loven eller forordningerne nævnt i stk. 1.«
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i henhold til loven, bringes i orden straks eller inden for en nærmere angivet frist.
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne lov, bestemmelser fastsat i henhold til loven eller EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse grupper af personer og virksomheder.
Stk. 2 En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
3. Efter § 7 a indsættes:
»§ 7 b. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme Power-to-X.
Stk. 2. Ministeren kan afholde udbud af støtte med henblik på at fremme grønne drivmidler i transportsektoren, at reducere drivmidlers afledte klimaeffekter i transportsektoren eller at fremme Power-to-X.
Stk. 3. Ministeren kan i forbindelse med stk. 1 og 2 fastsætte nærmere regler om støtte eller udbud af støtte, herunder om følgende:
1) Ansøgning om tilsagn og ansøgning om udbetaling af støtte.
2) Støttemodtagere.
3) Støtteberettigede omkostninger, støtteintensiteten, støtteloft og støttens størrelse og beregning.
4) Betingelser og dokumentation, der skal tilvejebringes, for at kunne opnå tilsagn og få udbetalt støtte.
5) Vilkår i tilsagn om støtte og udbetaling af støtte.
6) Kriterier for udvælgelse af ansøgninger om støtte.
7) Tilsyn og kontrol i forbindelse med støtteordningen.«
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
1) ikke opfylder overvågnings- eller rapporteringsforpligtelserne i artikel 8-12 i MRV-forordningen,
-
2) undlader at rapportere i henhold til § 5, stk. 1 eller 2,
-
3) undlader at afgive eller tilvejebringe oplysninger efter § 6, stk. 2, eller
-
4) undlader at efterkomme påbud efter § 7, stk. 1.
Stk. 2 I regler, som udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af reglerne og påbud fastsat i medfør af reglerne.
Stk. 3 Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en institution under ministeriet eller anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov eller efter MRV-forordningen er henlagt til ministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
Stk. 2 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution under ministeriet eller anden offentlig myndighed, som ministeren i henhold til stk. 1 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren. Bekendtgørelse om Energistyrelsens opgaver og beføjelser
Stk. 3 Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige et selskab, en sagkyndig institution eller en organisation til at udøve nærmere angivne beføjelser vedrørende tilsyn og sekretariatsbistand til ministeren i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Klima-, energi- og forsyningsministeren har uden retskendelse mod behørig legitimation adgang til at gå om bord på skibe i en havn, som anløber en havn eller ligger ved ankerplads under dansk jurisdiktion, for at udføre sine forpligtelser efter MRV-forordningen til at kontrollere, hvorvidt der er et gyldigt overensstemmelsesdokument om bord på skibene.
Stk. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.