Kapitel 27 Brandklasser
Et byggeri skal indplaceres i en brandklasse, jf. bilag 1, tabel 3, på baggrund af:
Stk. 2 Hvis det kan dokumenteres, at den brandmæssige opdeling af byggeriet i flere brandmæssige uafhængige bygningsafsnit kan ske på en sikkerhedsmæssigt forsvarligt måde, kan de enkelte brandmæssige uafhængige bygningsafsnit indplaceres i forskellige brandklasser.
(Ophævet)
Et byggeri eller bygningsafsnit skal indplaceres i én af følgende brandklasser:
-
1) Brandklasse 1 (BK1), som omfatter følgende bygningsafsnit, der udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, og hvor der alene anvendes simple brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr:
-
a) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der er henført til anvendelseskategori 1, og har et samlet etageareal på højst 600 m2,
-
b) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der helt eller delvist er henført til anvendelseskategori 4, hvis bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt i forhold til skel, brandmæssigt fritliggende i forhold til øvrig bebyggelse på egen grund og har et samlet etageareal på højst 600 m2,
-
c) tilbygninger til eksisterende byggeri med bygningsafsnit i risikoklasse 1, som helt eller delvist er henført til anvendelseskategori 4, uanset om bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende, hvis tilbygningen er brandmæssigt fritliggende eller brandmæssigt adskilt i forhold til skel, brandmæssigt fritliggende i forhold til øvrig bebyggelse på egen grund, og bygningsafsnittet efter tilbygning har et samlet etageareal på højst 600 m², og
-
d) bygningsafsnit i risikoklasse 1, der er henført til anvendelseskategori 2, 3 og 5, hvis bygningsafsnittet er brandmæssigt fritliggende.
-
-
2) Brandklasse 2 (BK2), som omfatter byggeri i risikoklasse 1 - 3. De tekniske løsninger skal udføres i overensstemmelse med de præ-accepterede løsninger, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. Der kan fraviges fra de præ-accepterede løsninger som angivet i bilag 4.
-
3) Brandklasse 3 (BK3), som omfatter byggeri i risikoklasse 1-3. De tekniske løsninger skal dokumenteres i overensstemmelse med metoderne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand, herunder en af følgende eller en kombination af disse:
-
a) De præ-accepterede løsninger.
-
b) Brandteknisk begrundet vurdering.
-
c) Komparativ analyse.
-
d) Brandteknisk dimensionering.
-
-
4) Brandklasse 4 (BK4), som omfatter byggeri i risikoklasse 1- 4, hvor brandsikkerheden tillige kan dokumenteres ved brug af andre metoder end de metoder, som er angivet under nr. 3, litra a-d. Benyttes orienterende brandprøvning, der ikke vedrører brandteknisk klassifikation af byggevarer eller bygningsdele ved dokumentationen af brandforholdene, indplaceres byggeriet i brandklasse 4.
Stk. 2 Byggearbejder, der er undtaget for byggetilladelse, jf. § 5, stk. 1, er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1.
Stk. 3 Midlertidige udendørs camping- og salgsområder er undtaget fra indplacering i brandklasser efter stk. 1. Det skal på baggrund af risikoen i tilfælde af brand vurderes af kommunalbestyrelsen, om og i hvilket omfang:
-
1) En certificeret brandrådgiver skal inddrages.
-
2) Dokumentationen skal udfærdiges efter principperne i kapitel 29 og 30.
Stk. 4 Legepladsredskaber og -underlag, multisportsudstyr, motionsredskaber i det fri, skateboardbaner og lignede er undtaget fra indplacering i en brandklasse, hvis udformningen eller anvendelsen efter kommunalbestyrelsens vurdering ikke medfører en uacceptabel risiko for personskade i tilfælde af brand.
Stk. 5 For byggeri, som på grund af dets udformning eller anvendelse ikke kan indplaceres i en brandklasse, skal det på baggrund af risikoen i tilfælde af brand af kommunalbestyrelsen vurderes om, og i hvilket omfang: