For byggearbejder i de enkelte brandklasser gælder følgende:
-
1) For byggearbejder i brandklasse 2 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 2, brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 19, § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
-
2) For byggearbejder i brandklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
-
3) For byggearbejder i brandklasse 2 med fravigelser af de præ-accepterede løsninger jf. § 493, stk. 1, nr. 2 og bilag 4, afsnit 2 skal der tillige medvirke en brandrådgiver, der er certificeret til brandklasse 3 og 4 eller til at udføre tredjepartskontrol i overensstemmelse med § 20 eller § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet.
Stk. 2 For byggearbejder i brandklasse 4 skal der tillige tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 21 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. Udarbejdelse eller ændring af planer, jf. § 6 h, stk. 1, nr. 2, for byggeri i brandklasse 4 er undtaget herfor, såfremt der ikke ændres på forudsætningerne for de brandmæssige forhold.
Stk. 3 Når der tilknyttes en certificeret brandrådgiver med et certifikat med begrænset gyldighedsområde, skal byggearbejdet i sin helhed være omfattet af certifikatets gyldighedsområde.