Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal omfatte:
-
1) Starterklæring, jf. § 508.
-
2) Sluterklæring, jf. § 509.
-
3) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. § 510.
-
4) Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser, jf. § 511.
-
5) Brandstrategirapport, jf. § 512.
-
6) Brandplaner, jf. § 513.
-
7) Funktionsbeskrivelse, jf. § 517.
-
8) Kontrolplan, jf. § 518.
-
9) Kontrolrapport, jf. § 519.
-
10) Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, jf. § 520.
-
11) Dokumentation for projektering af brandsikringstiltag.
-
12) Dokumentation for udførelse af brandsikringstiltag.
Stk. 2
Dokumentation af brandforhold for byggeri i brandklasse 2-4 skal, hvis det er relevant for byggeriet, omfatte:
-
1) Pladsfordelingsplaner, belægningsplaner mv., jf. §§ 514-515.
-
2) Eftervisning af brandsikkerhedsniveauet ved brandteknisk begrundet vurdering og komparativ analyse.
-
3) Rapport om brandteknisk dimensionering, jf. § 516.
-
4) Anden dokumentation til eftervisning af, at brandsikkerhedsniveauet for byggeri i brandklasse 4 overholdes.
Stk. 3 Dokumentation, jf. stk. 1, nr. 1 og 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29, mens stk. 1, nr. 3-12, og stk. 2, skal udarbejdes efter principperne som beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 29 og 30. Dokumentation for eftervisning af brandsikkerhed, jf. stk. 2, nr. 2 og 3, skal tillige udarbejdes efter principperne i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand.
Stk. 4 Dokumentation for projektering af brandsikringstiltag, jf. stk. 1, nr. 11 skal være i overensstemmelse med definerede krav i dokumentationen for design af brandforhold, jf. stk. 1, nr. 3-7 og 10 og stk. 2, nr. 1. Dokumentation for udførelse af brandsikringstiltag, jf. stk. 1, nr. 12 skal være i overensstemmelse med definerede krav i dokumentationen, jf. stk. 1, nr. 11.