Bygningsreglementet § 512

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 05. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 02. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 07. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 07. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 06. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022 og bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023

§ 512

Brandstrategirapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvorledes brandkravene tilgodeses for det opførte byggeri under hensyntagen til byggeriets anvendelseskategori og risikoklasse. Brandstrategirapporten skal som minimum indeholde:

  • 1) Den overordnede brandstrategi som angivet i § 511, stk. 2.

  • 2) Rammer for placering af byggeriet på grunden, afstand til andre bygninger og afstand til skel.

  • 3) Hovedprincipper for evakuering af personer, herunder udformning af flugtveje, brug af redningsåbninger og valg af brandtekniske installationer, der understøtter evakuering.

  • 4) Koncept for brandsikring af bærende konstruktioner, herunder nødvendig brandmodstandsevne og valg af brandtekniske installationer, der understøtter sikringen af de bærende konstruktioner.

  • 5) Koncept for sikring mod brand- og røgspredning, herunder indvendige overflader, brandmæssig opdeling af byggeriet samt udvendige beklædninger og brandtekniske installationer, der understøtter sikring mod brand- og røgspredning.

  • 6) Redningsberedskabets indsatsmuligheder, herunder behov for redning af personer, tilkørselsforhold til byggeriet, brandredningsarealer, adgangsveje til byggeriet, indsatsveje i byggeriet og brandtekniske installationer, der understøtter redningsberedskabets indsatsmuligheder.