Bygningsreglementet § 540

Denne konsoliderede version af bygningsreglementet er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om bygningsreglement 2018 (BR18)

Bekendtgørelse nr. 1399 af 12. december 2019,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 182 af 05. marts 2020, bekendtgørelse nr. 794 af 02. juni 2020, bekendtgørelse nr. 1872 af 07. december 2020, bekendtgørelse nr. 1282 af 11. juni 2021, bekendtgørelse nr. 2312 af 07. december 2021, bekendtgørelse nr. 1030 af 27. juni 2022, bekendtgørelse nr. 1286 af 15. september 2022, bekendtgørelse nr. 1464 af 28. november 2022, bekendtgørelse nr. 1498 af 06. december 2022, bekendtgørelse nr. 1583 af 21. december 2022 og bekendtgørelse nr. 1673 af 11. december 2023

§ 540

Den certificerede statikers virke omfatter som minimum at

  • 1) udarbejde start- og sluterklæring,

  • 2) udfærdige dokumentation for konstruktionsklasser for konstruktionsafsnit og for det samlede byggeri, jf. § 503, stk. 2 og 3,

  • 3) udfærdige Statisk kontrolplan projektering – bygværk, Statisk kontrolplan udførelse - bygværk og Statisk kontrolplan udførelse – arbejde - særlig kontrol, jf. § 502, stk. 1, nr. 2 og sikre, at den samlede B2. statisk kontrolplan er i overensstemmelse med kapitel 30,

  • 4) sikre, at de valgte løsninger for de bærende konstruktioner er i overensstemmelse med kravene i kapitel 15,

  • 5) sikre, at dokumentationen for de bærende konstruktioner opfylder sit formål, jf. kapitel 28,

  • 6) sikre, at konstruktionen virker som en helhed og er i overensstemmelse med definerede krav til sikkerhed og anvendelighed, jf. § 494, og er egnet til formålet,

  • 7) sikre, at dokumentationen er udarbejdet og samlet i overensstemmelse med kapitel 28, kontrolleret i overensstemmelse med kapitel 30 og kan anvendes, som den foreligger, er fyldestgørende og udgør et hele, og

  • 8) udarbejde en redegørelse for sit virke, herunder en redegørelse af den certificerede statikers supplerende kontrol, jf. § 542.