CVR-bekendtgørelsen Kapitel 1

Denne konsoliderede version af cVR-bekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om Det Centrale Virksomhedsregister og data.virk.dk

Bekendtgørelse nr. 1243 af 29. august 2022,
som ændret ved bekendtgørelse nr. 1287 af 09. november 2023

Kapitel 1 Registrets indhold
§ 1

Det Centrale Virksomhedsregister indeholder grunddata om følgende:

§ 2

Det Centrale Virksomhedsregister indeholder følgende grunddata om juridiske enheder, der er omfattet af en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. dog stk. 2 og 3:

  • 1) Enhedens CVR-nummer.

  • 2) Virksomhedsform.

  • 3) Starttidspunkt.

  • 4) Eventuelt ophørstidspunkt.

  • 5) Virksomhedsnavn.

  • 6) Virksomhedsadresse.

  • 7) Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab, stilling og CPR- eller CVR-nummer for deltagere, stiftere, ejere og ledelsesmedlemmer i den udstrækning, disse oplysninger registreres i henhold til lovgivningen.

  • 8) Navn, adresse, bopælsland, statsborgerskab, stilling og CPR-nummer for foreningsrepræsentanter.

  • 9) Markering af personer nævnt i nr. 7 og 8 med eventuel adressebeskyttelse i Det Centrale Personregister, så længe beskyttelsen er gældende i dette register, medmindre personen har anmodet om, at adressebeskyttelsen ikke skal gælde i Det Centrale Virksomhedsregister. Tilsvarende markering gælder for en person uden CPR-nummer, der ved registreringen har tilkendegivet, at vedkommende ønsker adressebeskyttelse.

  • 10) Branche og eventuelle bibrancher.

  • 11) Telefonnummer.

  • 12) Telefaxnummer.

  • 13) E-mailadresse.

  • 14) Antal ansatte, hvis enheden har ansatte.

  • 15) P-nummer for tilknyttede produktionsenheder.

  • 16) Oplysning om eventuel konkurs.

  • 17) Markering af eventuel fritagelse for reklamehenvendelser.

Stk. 2 De i stk. 1, nr. 8 og 11-13, nævnte oplysninger kan undlades.

Stk. 3 Det Centrale Virksomhedsregister kan alene indeholde de i stk. 1, nr. 8, nævnte oplysninger for frivillige foreninger, jf. stk. 5, og for foreninger, der er omfattet af en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister.

Stk. 4 For personligt ejede mindre virksomheder (PMV’er), som ikke er registreringspligtige, men som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 6, indeholder registret de i stk. 1, nr. 1-7, 9-13 og 15-17, nævnte oplysninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 5 For foreninger, som ikke er registreringspligtige, men som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister (frivillige foreninger), jf. § 8, indeholder registret de i stk. 1, nr. 1-6, 8-13, 15 og 17, nævnte oplysninger, jf. dog stk. 2.

§ 3

For produktionsenheder, som er omfattet af en lovbestemt pligt til at være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 5, stk. 1, optages følgende grunddata i registret, jf. dog stk. 2:

  • 1) Enhedens P-nummer.

  • 2) CVR-nummeret for den juridiske enhed, hvortil produktionsenheden hører.

  • 3) Starttidspunkt.

  • 4) Eventuelt ophørstidspunkt.

  • 5) Navn.

  • 6) Adresse.

  • 7) Telefonnummer.

  • 8) Telefaxnummer.

  • 9) E-mailadresse.

  • 10) Hovedbranche og eventuelle bibrancher.

  • 11) Antal ansatte, hvis produktionsenheden har ansatte.

  • 12) Markering af eventuel fritagelse for reklamehenvendelser.

Stk. 2 De i stk. 1, nr. 7-9, nævnte oplysninger kan undlades.

Stk. 3 Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på produktionsenheder, som ikke er registreringspligtige, men som frivilligt har ladet sig registrere i Det Centrale Virksomhedsregister, jf. § 5, stk. 2.