DBO med Irland (indkomstskatter)

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller i begge de kontraherende stater.

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på en kontraherende stats, dens politiske underafdelingers eller dens lokale myndigheders vegne, uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som indkomstskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue eller fast ejendom, såvel som skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

• a) I Danmark:
• i) indkomstskatten til staten;
• ii) den kommunale indkomstskat;
• iii) den amtskommunale indkomstskat;
• iv) den særlige indkomstskat;
• v) kirkeskatten;
• vi) udbytteskatten;
• vii) renteskatten;
• viii) royaltyskatten; og
• ix) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;
• (herefter omtalt som »dansk skat«).
• b) I Irland:
• i) indkomstskatten;
• ii) selskabsskatten; og
• iii) kapitalvindingsskatten;
• (herefter omtalt som »irsk skat)».

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter denne overenskomsts underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har i denne overenskomst følgende udtryk den nedenfor angivne betydning:

• a) Udtrykket »Danmark« omfatter ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som ifølge dansk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som en del af kontinentalsoklen eller dens overliggende vande inden for hvilken Danmark kan udøve sine rettigheder med hensyn til havvandet, havbunden og dens undergrund og naturforekomsterne heri; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;
• b) udtrykket »Irland« omfatter ethvert område uden for Irlands territorialfarvand, som ifølge irsk lovgivning og i overensstemmelse med international ret er eller senere måtte blive betegnet som en del af kontinentalsoklen eller dens overliggende vande inden for hvilken Irland kan udøve sine rettigheder med hensyn til havvandet, havbunden og dens undergrund og naturforekomsterne heri;
• c) udtrykkene »kontraherende stat«, »en af de kontraherende stater« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Irland, alt efter sammenhængen; og udtrykket »de kontraherende stater« betyder Danmark og Irland;
• d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;
• e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;
• f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;
• g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;
• h) udtrykket »statsborger« betyder:
• i) for så vidt angår Irland: enhver statsborger i Irland og enhver juridisk person, forening eller anden sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i Irland;
• ii) for så vidt angår Danmark: enhver fysisk person, der har dansk statsborgerskab og enhver juridisk person eller forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i Danmark;
• i) udtrykket »kompetente myndighed« betyder:
• i) i Danmark: skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;
• ii) i Irland: the Revenue Commissioners eller deres befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, eller ikke er hjemmehørende i nogen af dem:

• a) skal den anses for at være hjemmehørende i Irland, såfremt dens virkelige ledelse har sit sæde i Irland, eller
• b) skal den anses for at være hjemmehørende i Danmark, såfremt dens virkelige ledelse har sit sæde i Danmark, eller hvis den er indregistreret i Danmark og dens virkelige ledelse ikke har sit sæde i Irland.

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

• a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;
• b) en filial;
• c) et kontor;
• d) en fabrik;
• e) et værksted; og
• f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. Et bygningsarbejde eller anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte:

• a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;
• b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse hos et andet foretagende;
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger til foretagendet;
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;
• f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til samtidig udøvelse af flere af de i litra a)-e) nævnte virksomheder, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat heraf, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende - i tilfælde, hvor en person, der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandles i stykke 6, handler på foretagendets vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn - anses for at have fast driftssted i denne stat med hensyn til hele den virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til de i stykke 4 nævnte forhold, som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i dette stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke i sig selv medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvori den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, husdyrbesætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, samt rettigheder til varierende eller faste ydelser, der betales for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom og på fortjeneste ved afhændelse af sådan ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

1. Fortjeneste, indvundet af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede den samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold afsluttede forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved fastsættelse af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, der er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvad enten de er afholdt i den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. I det omfang det har været sædvane i en kontraherende stat at fastsætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 hindre denne kontraherende stat i at fastsætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget vareindkøb for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund for det modsatte.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomst eller gevinst, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Såfremt den virkelige ledelse af et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde om bord på et skib, skal foretagendet anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, i hvilken skibet har sit hjemsted, eller, såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor skibets reder er hjemmehørende.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved brug, vedligeholdelse eller udlejning af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori dette foretagendes virkelige ledelse har sit sæde, med mindre sådanne containere, anhængere, pramme og lignende udstyr alene anvendes til transport mellem pladser i den anden kontraherende stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 4 skal finde anvendelse på fortjeneste, oppebåret af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), men kun på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

1. I tilfælde, hvor

• a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller
• b) samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,
• og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved reguleringen skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

1. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til en person, der er hjemmehørende i Irland, kan beskattes i Irland;

b) I tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer er et selskab (der ikke er et interessentskab), der direkte ejer mindre end 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab, eller en fysisk person, kan skat også pålignes i Danmark i henhold til lovgivningen i Danmark på bruttobeløbet af udbyttet med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;
c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse, skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Irland, være fritaget i Danmark for enhver skat, der kan pålignes udbytter.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

2. a) Udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Irland, til en person, der er hjemmehørende i Danmark, kan beskattes i Danmark;

b) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, efter stykke 3 i denne artikel er berettiget til skattegodtgørelse for så vidt angår sådant udbytte, kan skat også pålignes i Irland i henhold til lovgivningen i Irland på grundlag af summen af udbyttet eller værdien heraf og skattegodtgørelsen med en sats, der ikke kan overstige 15 pct.;
c) Medmindre bestemmelsen i litra b) i dette stykke finder anvendelse, skal udbytte, som betales af et selskab, der er hjemmehørende i Irland, og hvis retmæssige ejer er en person hjemmehørende i Danmark, være fritaget i Irland for enhver skat, der kan pålignes udbytter.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

3. Under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 4 i denne artikel skal en person, der er hjemmehørende i Danmark, og som modtager udbytte fra et selskab, der er hjemmehørende i Irland, under forudsætning af at den i Danmark hjemmehørende person er den retmæssige ejer af udbyttet, være berettiget til den samme skattegodtgørelse, for så vidt angår disse udbytter, som en fysisk person hjemmehørende i Irland ville være berettiget til, hvis denne fysiske person havde modtaget disse udbytter, og til udbetaling af Irland af ethvert beløb, hvormed denne skattegodtgørelse overstiger enhver skat, der efter bestemmelserne i stykke 2, litra b) kan pålignes sådanne udbytter.

4. Bestemmelserne i stykke 3 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor udbyttets retmæssige ejer (når dette er et selskab) er, eller er forbundet med, et selskab, der enten alene eller sammen med et eller flere forbundne selskaber direkte eller indirekte kontrollerer 25 pct. eller mere af stemmeretten i det selskab, hvorfra udbyttet er modtaget. Ved anvendelsen af dette stykke skal to selskaber anses for forbundet, hvis det ene er kontrolleret direkte eller indirekte af det andet, eller begge er kontrolleret direkte eller indirekte af et tredje selskab.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, såvel som indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvori det udbytteudloddende selskab er hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

7. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som betales af selskabet, med mindre udbyttet betales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udlodningen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste nogen skat på ikke-udloddet fortjeneste, selv om det betalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne anden stat.

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis den pågældende er renternes retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikrede ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, men skal ikke omfatte nogen indkomst, der behandles som udbytte efter artikel 10. Straftillæg som følge af for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis den pågældende er royaltybeløbets retmæssige ejer, kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, der ligger til grund for de betalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at de betalte royalties, når hensyn tages til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem skyldneren og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel alene finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af aktier, rettigheder eller en andel i et selskab, enhver anden juridisk person eller et interessentskab, hvis aktiver hovedsageligt består af, eller af rettigheder til, fast ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, eller af aktier i et selskab, hvis aktiver hovedsageligt består af, eller af rettigheder til, sådan fast ejendom, der er beliggende i en kontraherende stat, kan beskattes i den stat, hvori den faste ejendom er beliggende, i de tilfælde hvor sådan fortjeneste i henhold til denne stats lovgivning er underlagt de samme skatteregler som fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom.

3. Fortjeneste, udover de i stykke 2 i denne artikel omhandlede, ved afhændelse af rørlig formue, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller ved afhændelse af rørlig formue, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat erhverver ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, der er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat erhverver ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori dette foretagendes virkelige ledelse har sit sæde, medmindre sådanne containere, anhængere, pramme og lignende udstyr alene anvendes til transport mellem pladser i den anden kontraherende stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2, 3, 4 og 5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori afhænderen er hjemmehørende.

7. Bestemmelserne i stykke 4 skal finde anvendelse på fortjeneste, der erhverves af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), men kun for den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

8. I tilfælde hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat for en periode af 5 år eller mere, og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal stykke 6 ikke berøre den førstnævnte kontraherende stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte personen af kapitalgevinster af aktier indtil tidspunktet for flytning af personens skattemæssige hjemsted.

1. Indkomst ved frit erhverv eller andet arbejde af selvstændig karakter oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun i det omfang den kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannende eller undervisende virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt:

• a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og
• b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og
• c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat, og
• d) arbejdet ikke er udleje af arbejdskraft.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der udføres om bord på et skib eller luftfartøj, som et foretagende i en kontraherende stat anvender i international trafik, beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, som er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Bestyrelseshonorarer og lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat,i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker, eller som sportsmand, ved hans virksomhed udøvet i denne egenskab i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller en sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstneren eller sportsmanden udøver sin virksomhed.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed udøvet i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsfolk, hvis opholdet i denne stat væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der betales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Betalinger, der modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, fra en lovbestemt social forsikringsordning eller i henhold til sociallovgivningen i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, kan, for så vidt angår en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra den førstnævnte stat, beskattes i denne stat i henhold til dens nationale lovgivning, medmindre en sådan fysisk person er statsborger i den anden kontraherende stat uden også at være statsborger i den førstnævnte kontraherende stat.

4. Udtrykket »livrenter« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

1. a) Vederlag, undtagen pensioner, der betales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådant vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som
i) er statsborger i denne stat; eller
ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som betales af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder - eller af midler tilvejebragt af disse - til en fysisk person for udøvelse af hverv for denne stat, dens underafdelinger eller myndigheder, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der betales for hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Beløb, som en studerende eller en erhvervspraktikant, der er, eller som, umiddelbart før han besøger en kontraherende stat, var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, modtager til sit underhold, sit studium eller sin uddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

1. Indkomster, der oppebæres af en i en kontraherende stat hjemmehørende person, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller ejendom, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne henholdsvis i artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en af de kontraherende stater og udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden kontraherende stat, med hensyn til denne virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal boreplatform-virksomhed, udøvet uden for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18 måneders periode. Ved anvendelsen af denne bestemmelse skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1, skal fortjeneste, der oppebæres af et foretagende, i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for arbejde eller personlig tjenesteydelse, udført om bord på et skib eller luftfartøj, som omhandlet i stykke 3, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal fortjeneste på boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 2 nævnte virksomhed, som anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, når platform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »fortjeneste« det beløb, hvormed handelsværdien på tidspunktet for overflytning overstiger restværdien på dette tidspunkt, forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

Dobbeltbeskatning skal undgås på følgende måde:

• 1) I Danmark:
• a) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Irland, skal Danmark, såfremt bestemmelserne i litra b) og c) ikke medfører andet, indrømme fradrag i denne persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Irland.
• Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Irland.
• b) Såfremt bestemmelserne i stykke 6, litra a) i denne artikel ikke medfører andet, skal udbytte, betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Irland til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, være fritaget for skat i Danmark.
• c) Hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Irland, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal indrømme fradrag i indkomstskatten med den del af indkomstskatten, som svarer til den indkomst, der hidrører fra Irland.
• d) For så vidt angår udbytte betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Irland, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk skat ifølge litra b), ved beregningen af det i litra a) i dette stykke omhandlede fradrag, tages hensyn til den irske skat, som skal betales af det udbyttebetalende selskab af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.
• 2) I Irland: Med forbehold af bestemmelserne i lovgivningen i Irland om indrømmelse af fradrag i den irske skat af skat, der skal betales i et statsområde uden for Irland (hvilket ikke skal indvirke på det deri indeholdte almindelige princip):
• a) Dansk skat, der efter dansk lovgivning og i overensstemmelse med overenskomsten - enten ved direkte påligning eller ved indeholdelse - skal betales af fortjeneste, indkomst eller gevinst fra kilder i Danmark (såfremt fortjenesten består af udbytte, dog ikke af skat, der skal betales af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt), skal tillades fradraget i enhver irsk skat beregnet af samme fortjeneste, indkomst eller gevinst, hvoraf den danske skat er beregnet.
• b) For så vidt angår udbytte betalt af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, til et selskab, der er hjemmehørende i Irland, og som direkte eller indirekte kontrollerer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der ved beregningen af fradraget (i tillæg til eventuel dansk skat, som der kan gives fradrag for efter litra a) i dette stykke) også tages hensyn til den danske skat, der skal betales af selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.
• c) Ved anvendelsen af dette stykke skal fortjeneste, indkomst og kapitalgevinst, der oppebæres af en person hjemmehørende i Irland, der kan beskattes i Danmark, anses for at hidrøre fra kilder i Danmark.
• d) Hvor indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Irland, ifølge enhver bestemmelse i overenskomsten er fritaget for beskatning i denne stat, kan Irland dog, ved beregning af skatten af en sådan persons øvrige indkomst, tage hensyn til den indkomst, der er fritaget for skat.

3. Når der, i overensstemmelse med lovgivningen i en kontraherende stat, for en midlertidig periode er indrømmet nedsættelse af skatten af et foretagendes fortjeneste (herefter omtalt i denne artikel som »skattenedsat fortjeneste«) med det formål at tilskynde økonomisk udvikling i denne stat, skal henholdsvis »indkomstskat, der er betalt« i stykke 1, litra a), i denne artikel, og »skat, der skal betales« i stykke 2, litra a) eller b), i denne artikel, anses for i ethvert år eller enhver regnskabsperiode, hvor en sådan nedsættelse tillades, at omfatte ethvert skattebeløb, som foretagendet skulle have betalt af fortjeneste i dette år eller denne regnskabsperiode, hvis nedsættelsen ikke var indrømmet.

4. Når aktier, hvis kapitalgevinst er beskattet i overensstemmelse med artikel 13, stykke 8, efterfølgende afhændes, og fortjenesten af sådanne aktier beskattes i afhænderens bopælsstat i overensstemmelse med artikel 13, stykke 6, skal denne stat indrømme fradrag i skatten af fortjenesten med et beløb svarende til den indkomstskat, der var betalt i den anden kontraherende stat.

Et sådant fradrag skal dog ikke kunne overstige den del af indkomstskatten, beregnet før sådant fradrag, der svarer til den fortjeneste, som blev beskattet i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med artikel 13, stykke 8.

5. I tilfælde, hvor indkomst eller gevinst efter enhver bestemmelse i denne overenskomst helt eller delvis er fritaget for skat i en kontraherende stat, og en fysisk person, i henhold til den gældende lovgivning i den anden kontraherende stat, er skattepligtig af den pågældende indkomst eller gevinst med hensyn til den del deraf, som er overført til eller modtaget i denne anden stat, og ikke med hensyn til det fulde beløb, skal den fritagelse, der i henhold til denne overenskomst skal indrømmes i den førstnævnte stat kun gælde den del af indkomsten eller gevinsten, som er overført til eller modtaget i denne anden stat.

6. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal:

• a) for så vidt angår skattenedsat fortjeneste, stykke 1, litra b) og stykke 3, i denne artikel alene finde anvendelse på fortjeneste, eller på udbytte, der betales af sådan fortjeneste, der er fortjeneste ved fremstilling eller salg af varer eller tjenesteydelser, bortset fra finansielle tjenesteydelser, medmindre de kompetente myndigheder, efter gensidig forhandling, bliver enige om, at de skal finde anvendelse på fortjeneste eller udbytte fra visse finansielle tjenesteydelser, og
• b) stykke 3 i denne artikel og litra a) i dette stykke kun være gældende indtil 1. januar 2000. Dog kan gyldighedsperioden forlænges, ved udveksling af noter ad diplomatisk vej, til sådan dato og med forbehold af de ændringer og rettelser, som de kompetente myndigheder, efter gensidig forhandling, bliver enige om.

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1, skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i den ene af eller i begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre betalinger, der udredes af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis betalingerne var sket til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis formue helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

1. I tilfælde hvor en person mener, at foranstaltninger, truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er hjemmehørende eller, hvis hans sag falder under artikel 24, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken han er statsborger. Sagen skal forelægges inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis den ikke selv kan nå til en tilfredsstillende løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til frister, der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det for tilvejebringelse af en aftale skønnes ønskeligt, at der finder en mundlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kompetente myndigheder i de kontraherende stater.

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der modtages i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med påligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgelse eller klagebehandling i forbindelse med de skatter, der er omfattet af denne overenskomst. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til sådanne formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat pligt til:

• a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;
• b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås ifølge denne stats eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;
• c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller nogen fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som ansatte ved diplomatiske eller konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af det til de kontraherende stater hørende område, som specielt er holdt uden for denne overenskomsts område, eller til enhver stat eller område for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, overenskomsten finder anvendelse på. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat mellem de kontraherende stater i noter, der udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 30 også - på den måde, som er angivet i nævnte artikel - bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af det til de kontraherende stater hørende område eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved modtagelsen af den seneste af disse underretninger og skal derefter have virkning:

• a) i Danmark:
• for så vidt angår indkomstskat vedrørende det indkomstår, der begynder den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende indkomstår;
• b) i Irland
• i) for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalgevinst, for ethvert skatteår, der begynder den 6. april eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket denne overenskomst træder i kraft:
• ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert regnskabsår, der begynder den 1. januar eller senere i det år, der følger efter det år, i hvilket denne overenskomst træder i kraft;
• c) uanset bestemmelserne i litra a) og b), i begge lande:
• for så vidt angår skatter på udbytte, der er udbetalt den tredivte dag eller senere efter den dag, på hvilken overenskomsten træder i kraft.

3. Overenskomsten mellem den kongelige danske regering og Irlands regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter og formueskatter, der blev undertegnet i København den 4. februar 1964 (herefter omtalt som »1964-overenskomsten«) skal ophøre at have virkning fra datoerne, hvor denne overenskomst får virkning i henhold til stykke 2.

4. Aftalen mellem Irlands regering og den kongelige danske regering til undgåelse af dobbeltbeskatning af indkomst oppebåret ved skibs- og luftfartsvirksomhed, dateret den 18. oktober 1954, skal ikke have virkning for enhver periode, hvori nærværende overenskomst har virkning.

Denne overenskomst skal forblive i kraft på ubestemt tid. Imidlertid kan hver af de kontraherende stater den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår, der begynder efter udløbet af en periode på 5 år fra datoen for dens ikrafttræden give den anden kontraherende stat skriftlig meddelelse om opsigelse ad diplomatisk vej. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning:

• a) I Danmark:
• for så vidt angår skatter på indkomst, der vedrører det indkomstår, der følger efter det år, hvori meddelelse er givet, og følgende år;
• b) i Irland:
• i) for så vidt angår skatter på indkomst og kapitalgevinst, for ethvert skatteår, der begynder den 6. april eller senere i det år, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, der er anført i den pågældende meddelelse om opsigelse;
• ii) for så vidt angår selskabsskat, for ethvert regnskabsår, der begynder den 1. januar eller senere i det år, som følger umiddelbart efter udløbet af den periode, der er anført i den pågældende meddelelse om opsigelse.