DBO med Italien (arvemidler)

Denne overenskomst finder anvendelse på skatter af arvemidler efter italienske og danske statsborgere.

1. Denne overenskomst finder anvendelse på følgende skatter:

• a) i Italien: arveafgiften (imposta di successione) og boskatten (imposta sul valore globale netto dell'asse ereditario);
• b) i Danmark: arveafgiften.

2. Denne overenskomst finder også anvendelse på alle skatter af samme eller væsentlig samme art, der fremtidig måtte blive udskrevet ved siden af eller i stedet for de gældende skatter.

1. Fast ejendom, der er beliggende i en af de kontraherende stater, beskattes alene i den stat, i hvilken ejendommen er beliggende.

2. Udtrykket "fast ejendom" skal forstås i overensstemmelse med lovgivningen i den af de kontraherende stater, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket omfatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og inventar i landbrug og skovbrug, rettigheder, på hvilke de privatretlige regler om fast ejendom finder anvendelse, brugsrettigheder til fast ejendom, såvel som rettigheder til varierende eller faste ydelser for udnyttelsen af mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer anses ikke for fast ejendom.

1. Rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen for et i en af de kontraherende stater beliggende fast driftssted, beskattes alene i den stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende.

2. Ved "fast driftssted" forstås et fast forretningssted, hvor afdødes virksomhed blev helt eller delvis udøvet.

3. Udtrykket fast driftssted omfatter navnlig:

• a) et sted for ledelsens sæde;
• b) en filial;
• c) et kontor;
• d) en fabrik;
• e) et værksted;
• f) en mine, et stenbrud eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes;
• g) et bygnings-, monterings- eller anlægsarbejde, hvis varighed overskrider tolv måneder.

4. Udtrykket fast driftssted omfatter ikke:

• a) benyttelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af foretagendet tilhørende varer;
• b) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;
• c) opretholdelsen af et varelager, tilhørende foretagendet, udelukkende til bearbejdelse eller forædling af et andet foretagende;
• d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med det formål at foretage indkøb af varer eller fremskaffe oplysninger til foretagendet;
• e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende i reklameøjemed, til meddelelse af oplysninger, til videnskabelig forskning eller til udøvelse af lignende virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet.

1. Formue, der ikke er omfattet af artiklerne III og IV, beskattes i den af staterne, hvor den afdøde havde sit hjemsted ved dødsfaldet.

2. Ved anvendelsen af denne overenskomst skal begrebet "hjemsted" bestemmes efter lovgivningen i hver af de kontraherende stater.

3. I tilfælde, hvor en afdød person efter bestemmelserne i stykke 2 havde sit hjemsted i begge de kontraherende stater, skal følgende regler gælde:

• a) Han skal anses for at have haft sit hjemsted i den kontraherende stat, i hvilken han havde en fast bolig til rådighed. Såfremt han havde en fast bolig til rådighed i begge kontraherende stater, skal han anses for at have haft sit hjemsted i den kontraherende stat, med hvilken han havde de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) kan det ikke afgøres, i hvilken af de to kontraherende stater afdøde havde midtpunkt for sine livsinteresser, eller havde han ikke en fast bolig i nogen af staterne, skal han anses for at have haft sit hjemsted i den kontraherende stat, i hvilken han sædvanligvis opholdt sig;
• c) opholdt han sig sædvanligvis i begge de kontraherende stater, eller havde han ikke sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at have haft sit hjemsted i den stat, i hvilken han var statsborger;
• d) var han statsborger i begge de kontraherende stater, vil de kompetente myndigheder i de to stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

1. Gæld, som vedrører formuegoder af den i artiklerne III og IV omhandlede art, eller for hvilken sådanne formuegoder er stillet som sikkerhed, fradrages i den kontraherende stat, i hvilken det omhandlede formuegode er genstand for beskatning, i værdien af formuegodet eller i værdien af andre formuegoder, som den pågældende stat har beskatningsretten til. En hvilken som helst anden gæld fradrages i formuegoder, hvortil beskatningsretten tilkommer den stat, hvor afdøde havde sit hjemsted ved dødsfaldet.

2. Overstiger den gæld, som ifølge første stykke skal fradrages i en af staterne, værdien af alle de formuegoder, som den pågældende stat har retten til at beskatte, fradrages det overskydende gældsbeløb i de formuegoder, til hvilke den anden stat har beskatningsretten.

1. Uanset, hvad der i øvrigt er fastsat i denne overenskomst, kan hver af de kontraherende stater beregne skatterne af de arvemidler, hvortil beskatningsretten tilkommer den pågældende stat, efter den sats, som ville være blevet anvendt, såfremt alle de efterladte arvemidler havde været genstand for beskatning i den pågældende stat.

2. Bestemmelserne i første stykke skal ikke kunne anvendes i nogen af de kontraherende stater, så længe som disse bestemmelser ikke kan anvendes i en af staterne på grund af dens lovgivning.

Denne overenskomst berører ikke den ret til afgiftsfritagelse, som i henhold til folkerettens almindelige regler eller ifølge bestemmelserne i særlige aftaler tilkommer diplomatiske eller konsulære tjenestemænd.

1. Kan det påvises, at foranstaltninger, som er truffet af den ene eller af begge de kontraherende stater medfører eller vil medføre en beskatning, der strider mod denne overenskomst, kan enhver person, der udsættes for en sådan beskatning, uanset adgangen til at benytte de retsmidler, der hjemles i staternes interne lovgivning, indbringe sin sag for de kompetente myndigheder i den kontraherende stat, i hvilken han har sit hjemsted. Kravet må fremsættes inden tre år efter udgangen af det kalenderår, i hvilket den afgiftspligtige fik kendskab til dobbeltbeskatningen.

2. De kompetente myndigheder skal, hvis indsigelsen synes at være begrundet, og hvis de ikke selv kan nå til en passende løsning, søge at løse sagen ved en gensidig aftale, der indgås med de kompetente myndigheder i den anden kontraherende stat, i det øjemed at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

3. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også rådføre sig med hinanden for at undgå dobbeltbeskatning i tilfælde, hvorom der ikke er truffet bestemmelse i denne overenskomst.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden for at opnå en aftale om de i de foregående stykker omhandlede spørgsmål. Dersom mundtlige forhandlinger findes ønskelige for at nå til enighed, kan sådanne forhandlinger finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.

1. Denne overenskomst skal for Danmarks vedkommende ikke finde anvendelse for så vidt angår Færøerne eller Grønland.

2. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med ændringer udvides til Færøerne og Grønland, hvis der inden for disse områder pålægges skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, der omhandles i denne overenskomst. Udvidelsen af overenskomsten og ændringerne i denne skal nærmere fastsættes og aftales mellem de kontraherende stater i noter, der med dette formål skal udveksles.

3. Denne overenskomsts ophør i henhold til artikel XII skal, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt mellem de to kontraherende stater, medføre ophøret af overenskomstens anvendelse på ethvert område, hvortil overenskomsten i henhold til denne artikel måtte være udvidet.

1. Denne overenskomst skal ratificeres, og ratifikationsinstrumenterne skal udveksles i Rom snarest muligt.

2. Denne overenskomst træder i kraft den dag, udvekslingen af ratifikationsinstrumenterne sker, og finder anvendelse i de tilfælde, hvor arveladeren eller testator er afgået ved døden på eller efter nævnte dag.

Artikel XII.

Denne overenskomst skal gælde, indtil den opsiges af en af de kontraherende stater. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ad diplomatisk vej, dog tidligst fem år efter dens ikrafttræden, ved at give meddelelse om opsigelse mindst seks måneder før udgangen af kalenderåret. Er opsigelsesfristen iagttaget, ophører overenskomstens gyldighed ved kalenderårets udgang, dog at overenskomsten fremdeles finder anvendelse i alle tilfælde, hvor arveladeren eller testator er afgået ved døden inden årets udgang.