Kapitel 3 Udarbejdelse af halvårsrapport for virksomheder, der ikke udarbejder koncernregnskab
Halvårsrapporten for virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, skal bestå af følgende:
Ved udarbejdelsen af halvårsregnskabet, jf. § 6, nr. 1, kan virksomheder omfattet af § 1, stk. 3, vælge, at halvårsregnskabet;
-
1) udarbejdes efter den internationale regnskabsstandard for delårsregnskaber, som er vedtaget efter proceduren i artikel 6 i forordning (EF) nr. 1606/2002, eller
-
2) som minimum indeholder en balance i sammendrag og en resultatopgørelse i sammendrag, jf. § 5, stk. 1, samt forklarende noter, jf. § 8.
Stk. 2 Hvis halvårsregnskabet udarbejdes efter stk. 1, nr. 2, finder § 5, stk. 2-5 tilsvarende anvendelse.
Halvårsregnskabet skal, hvis det udarbejdes i henhold til § 7, stk. 1, nr. 2, indeholde forklarende noter. De forklarende noter skal indeholde følgende:
-
1) Tilstrækkelige oplysninger til at sikre sammenlignelighed mellem halvårsregnskabet i sammendrag og årsregnskabet.
-
2) Tilstrækkelige oplysninger og redegørelser til at sikre regnskabsbrugernes korrekte forståelse af eventuelle væsentlige beløbsmæssige ændringer og eventuelle begivenheder i den pågældende halvårsperiode, som afspejles i balancen og resultatopgørelsen.