Dimensionsbekendtgørelsen § 30

Denne konsoliderede version af dimensionsbekendtgørelsen er opdateret til i dag, idet vi har implementeret eventuelle senere ændringsbekendtgørelser i det omfang, de er trådt i kraft - se mere her.

Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk

Bekendtgørelse nr. 1331 af 2. december 2024

§ 30

For køretøjer, som helt eller delvis er forsynet med bælter, må vægten ikke overstige 4.000 kg pr. m af afstanden mellem forreste og bageste løberulle, og totalvægten må ikke overstige 16.000 kg.

Stk. 2 For traktorer og motorredskaber, som er særligt indrettet til landbrugs-, skovbrugs- og gartnerivirksomhed og helt eller delvist er forsynet med bælter, må totalvægten ikke overstige 32.000 kg, og det gennemsnitlige kontaktfladetryk må maksimalt udgøre 5 kg/cm² for gummibælter, jf. bilag XXXIII i forordning 2015/208, jf. dog § 19, stk. 3, ved følgende kørsel:

  • 1) Mellem mark og avlsgård.

  • 2) Mellem ejendomme, der har traktoren eller motorredskabet i fælleseje.

  • 3) Mellem en maskinstation og dennes kunder.

  • 4) Til og fra syn.

  • 5) Til og fra værksted.