Påhængskøretøj med stiv trækstang og tre aksler med indbyrdes afstand på mindst 1,00 m må have et samlet akseltryk, som ikke overstiger 24.000 kg, hvis køretøjet er registreret inden den 1. august 2014.
Stk. 2 Følgende køretøjer, som er registreret inden den 15. september 1997, og vogntog, hvor mindst et af køretøjerne er registreret inden den 15. september 1997, kan fortsat anvendes:
-
1) Biler og vogntog, hvor det trækkende køretøj er en bil, og bilen eller vogntoget ikke opfylder bestemmelsen i § 5, stk. 1.
-
2) Påhængsvogne til biler, hvor påhængsvognen ikke opfylder bestemmelsen i § 8, stk. 2, forudsat påhængsvognens tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg.
-
3) Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og som ikke opfylder bestemmelserne i § 11, stk. 2, nr. 1, og § 22, stk. 7-9.
-
4) Vogntog, som består af lastbil med påhængsvogn, og som ikke opfylder bestemmelsen i § 11, stk. 2, nr. 2, forudsat summen af lastbilens og påhængsvognens udvendige ladlængde, bag ved førerhuset, ikke overstiger 15,65 m.