Som dødsboets indkomst anses uanset § 4, stk. 1, alene indkomst, som omfattes af kildeskattelovens § 2 eller kulbrinteskatteloven, og som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.
Stk. 2 Var afdøde gift ved dødsfaldet, anses afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo uanset § 4, stk. 4, altid for ét bo.
Stk. 3 Dødsboets indkomstskattepligt omfatter uanset § 5, stk. 1, indkomst fra dagen efter dødsdagen til og med den dag, hvor det sidste aktiv, der er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller af kulbrinteskatteloven, udloddes.
Stk. 4 Ved bedømmelsen af, om betingelserne for skattefritagelse efter § 6, stk. 1, er opfyldt, medregnes alene aktiver og passiver omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 4 eller 5, eller af kulbrinteskatteloven, som Danmark ikke efter en indgået dobbeltbeskatningsaftale er afskåret fra at beskatte.